Eder: Pandekage fare i mig! Fanden stå fra mig. H. A. Hansen, Hoven.
De unge fra Hinnum vilde gå til Dal til leg. Mig og min broder kom imod dem, og de sagde, at vi skulde vende om igjen, for da de gik gjennem æ Grydderhelld, kom de forbi en hovedløs sø, og de var så forbævrede og angst. Vi gik alligevel, og endelig så vi soen. Min broder pudsede en hund efter den, men den vilde ikke frem. Så kom vi nærmere, men hunden...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
I Grene kunde ulvene om aftenen komme ned til åen og tude, te det var grovt. I en gard, der kaldes Billund, havde de et foløg, der sloges med en ulv en hel nat. Det var sa fortumlet om morgenen, at sveden drap ned ad hende. Men hun frelste dog foliet. Søren Vistisen, Hoven.
Aæum og Egvad kirker ved Tårum skal være opkaldt efter Adam og Eva. h. a. h.
Ved Skovsende har der været stor skov. Til nordost herfor er der noget, som kaldes æ Kratbanke, og der har også været skov, men det er længe siden. Der er dygtigt krat endnu, men der kan blot blive som til rivebøvle eller sådan noget. Rødderne står der endnu. søren vistisen, hoven.
I Urup i Grindsted har der været en herregård, der havde samme navn som herremanden. Omkring ved den gård, der nu tilhører Bærtel Jensen, kan man endnu påvise voldene og gravene, og i samme gård har der været opbevaret et par hjortetakker, som skal stamme fra herremandstiden. h. a. h.
På Grindsted mark er der en lille dyb sø, som hedder Grindsted so. Der skal være stinket en gård, og runden om søen er der ligesom agerrene ned til søen. Der blev skikket bud efter præsten . . . Han blev ifrig og røg ud, men glemte kalk og disk i et vindue. Begge dele kom sejlende efter ham. Når det er klar frost, og man kommer ud på isen, kan man se...
I en dal, der kaldes Store-dal mellem Silkeborg og Billund i Grene sogn, der gik en sti, og lige sonden for den stod et lys. Det lys har folk snakket så meget om. De kunde stå hjemme i Silkeborg og Elkjær og se det, og de har også set det i Billund. Man mente, at der var dræbt én der og gravet ned, og det skulde være en greve. Der var nogle rovere i...
I Nollund havde æ tatterer deres bolig under folkenes seng. Sådan kaldte min oldemoder bjærgfolkene. Det var sådan små folk, og de kom en gang og lånte folkenes øltønde. De måtte ikke se i den, de bragte tilbage, men da konen en gang så i den, var den fuld af spindelvæv. Søren Vistisen, Hoven.
En privatlærer Mathisen i Esbjærg spurgte børnene ved en forårs-eksamen : Hvor satte så Knud den Store sig? Dertil svarede pastor Keinp: Det kan børnene virkelig ikke svare på.
Vest for Jægerup Kirke ligger en Høj, som vi kalder Svarehøj. Når man står på den og taler ned til Kirken, svarer det igjen helt tydelig. Deraf Navnet. Philip Hansen Møller, Jægerup. Jægerup S., Haderslev Øster A.
Ingen må lade en rist stå tom på ilden, ti så længe den der således står, så længe skal og pigens mand stå på tinge uden at kunne svare for sig. j. b.
Når nogen ønsker at se sin dobbeltgænger, skal han gå hen på et afsides sted, hvor ingen kan høre ham, og kalde tre gange på sig selv, samt svare hver gang: Hvem kalder på mig ? Da vil han få sin egen skikkelse at se forved sig. At. N.
En mand og en dreng kom en aften følgesend ad. Så var der én, der råbte: "Hvor skal a sætt 'en?" Manden vilde ikke svare, men drengen sagde: "Jo, a vil svare," og så sagde han: "Sætt 'en, som du tog 'en." Da hørte de røsten sige: "Du skal have så mange tak, for det svar har a ledt efter i mange mange ar. dorte lud vigs datter, vejby,
En præst i Haderup, hr. Kragelund, befattede sig meget med deu sorte kuust. Eu mand i Hostrup drømte tre nætter efter hinanden, at han skulde gå til præsten og sige ham, at hvis han ikke forbedrede sig, kom han til Helvede. Han går også, men præsten bliver gal og gjenner ham ud. Manden kom dog igjen, og så siger præsten : »Dersom jeg døer først, skal jeg...
Her på egnen bruges udtrykket hoveder om alt kræ. Der er både duehøveder og gåsehoveder. Når man sporger: Hvad giver I til send til et gilde? svares: A, vi giver sådan et par andehøveder. Frøken Sehytte, Nibe.
Kristen Degn var til overhøring, da han var 12 år, og han svarte bispen så godt, at han vilde have givet ham hans guldur, når han vilde have fulgt med ham og så studeret til præst. Men han svarede og sagde, at han havde nok i hans egne synder at svare til, han vilde ikke have de andre deres også. j. B. og M. H. Lille-Tåning.
Det er et slemt ordsprog, som bruges af visse folk, nemlig, at når der kommer ildløs i en by, og der tales om at redde kirken, der da svares af gemene folk, at kirken er et gammelt hus, det står nok. j. Bircherod.
Samme kone i Holev har også fortalt følgende: Den gang jeg var barn, fulgtes jeg med min moder hen til hendes stitfader, som lå og var meget syg. Han døde, mens vi var der. Da vi så gik hjem, skulde vi passere landevejen, som går fra Odense til Nyborg et lille stykke. Da vi lige var kommen på landevejen, ser jeg tilfældig til siden, og da ser jeg, at der...
