Der boede en præst i Ingstrup for en del år siden, han var så slem mod staklerne, at der turde da ingen komme der, og kom de, så overskjældte ban dem, te det var forskrækkeligt. Så boede der en busmand tæt ved, han havde forpagtet præstens mølle der er nemlig mølle til præstegården og han hed Jens Sakarias, men præsten hed Secher. Så siger han til...
Pastor Vissing i Dronninghind var en dag kommen i handel med en pranger om en hest. Så sagde præsten: Ja, nu forlanger De nok 500 daler for den, men hvis den nu ikke er mere end 300 daler værd, så kalder jeg Dem en kjæltring. Dertil svarede prangeren: Jaja, men dersom a nu bestiller en ligtale hos Dem til 25 daler, og De så holder en. der ikke er en...
Hr. Steffen Olesen i Swids prækede således: Herren kaldte på mig og sagde: Kom frem med dine får! men jeg svarte ikke. Se så kaldte han anden gang på mig og sagde: Stafen Olesen, kom frem med dine får! men jeg svarte ikke. Så tredje gang siger han: Stafen Olesens Ole, kom frem med dine får! Så måtte jeg til at svare: Nådige herre! jeg har ingen får, det...
Der var en mand i Bleld, han var så overtroisk. En gang skulde hans kone bære et barn, og ved de kjørte ud af gården, kom de imod en fattig kone, der vilde tigge mælk. Så vilde han ikke kjøre længere og vendte om, og så lod han hans kone gå hen til det sted, hvor barselet var. Det var, for det han troede, der nu skulde hænde ham nogen sællehed. Siden den...
I Skarnager, Næsborg sogn, enedes en gårdmand og hans kone om at skaffe sig af med den gamle kone, som de havde forpligtet sig til at svare aftægt. De gav hende gift, og hun blev begravet, skjøndr det nok ikke var så fri for, at folk mumlede noget om, at det pludselige dødsfald ikke hængte så rigtig sammen. Da gik der en aften to mænd forbi kirkegården...
Kristen Astrup skulde svare noget landgilde eller én ting til en gård i Vestervig, der hedder Båbøl, hvor manden hed Hjardemål. Nu var det ikke let at få de penge lignet, da de regnede i kurant, og pengene var i rigsbank. Så en gang blev Hjardemål en skilling skyldig, og han siger da: Nu kan du huske på det, jeg skal nok gjælde dig den til næste år"....
De har næsten ingen eng her til byen, og der er endda eng i mængde rundt omkring. Da marken blev udskift, var engen noget blod, og ingen vilde have den, for så skulde de jo svare udgifter af den. Så gav de æg og flæsk til landmaleren, for at han skulde holde med dem og gjore dem fri for den eng. Da han sa kom lige her neden for byen, hvor der var noget...
Råd for Natild. En Mand, der har et særegent Navn, skal tage et Fyrstål og slå på en Flintesten 9 Slag, og der skal komme Ild af hvert Slag; de tre Slag over Hovedet og 3 Slag over Brystet og 3 Slag over Fødderne på den syge, men altsammen efter Solens Nedgang og stiltiende. Vil nogen sige noget til ham, må han ikke svare. Derefter skal han gå ud, og så...
Jeg havde en Husmand at tjene ved Navn Hans Peter Eriksen. Han skulde en Aften ned at flytte Hestene på en Udlod, der kaldtes Smedelodden, fordi den havde været Fæste til Smedekonen, men hun kunde ikke svare Afgiften af den, og så måtte jeg selv drive den. Men han trykkede sig noget ved det. »Hvad er der ved det, hvad er du bange for?« sagde jeg til ham....
Der kom Bud fra Frørup, hvor Pastor Richter også var Præst, te der var en Mand der henne, som var så dårlig, og de troede da, han var besat af den Onde, om han ikke vilde komme derhen. Han siger så til hans Karl Jens Kristensen, te han skal spænde for og kjøre ham til Frørup. Da de så kom derop til Stedet, var der jo en gruelig Skrigen på Manden, og han...
Ved Hvolgård har der været en Vandmølle, og der er endnu tydelige Spor af Mølledammen nordvest for Gården. Da den så blev nedlagt, blev Folkene i den flyttet til Ølholm, og Mølleskylden blev ved at hvile på Gården. Den Afgift blev Ejeren ved at svare i 150 År, uden at der var Mølle alligevel. Men så kort før Mollenæringen blev frigiven, byggede Ejeren en...
I den nordlige Del af Dyngby øst for Sagsild-Vejen har der ligget en Kirke, som blev brækket ned, hvorpå Bjærgager Kirke blev bygget. En af Gårdene i »Byen var tidligere Præstegård og må endnu svare en Gås og nogle Pund Smør til Præsten i Randlev. Bjerager S., Hads H. Ane Jensdatter, Dyngby.
En unævnt Musiker, der for Tiden er i Odense, så to Jomfruer og en Dreng komme ud af en Bugmark i Agedrup Sogn, og Drengen sagde: »Rasmus!« til en anden Dreng, som gik på Marken. Han sagde: »Ja!« men en tredje Dreng, som i det samme kom til, sagde: »Du må ikke svare ham.« Hans Broder, som også kom ridende derforbi i samme Tid på et Par Heste, blev bange...
En præst i Flade, der var ugift, var ude på besøg en gang, og det blev sildigt. Husjomfruen sad og ventede på ham, og hun var ved at falde i søvn. Så knurrer hunden, og hun lurer én gå inde i præstens stue. Nu troede hun jo, det var ham, og råbte ; »Vil De have lys?« Ingen svarer. Såtænder hun lys. Da lå præsten på sofaen med hånd under kind. Hun taler...
En gårdmand i rigtig gamle dage på Nørre-Sletten døde og blev begravet. Da folkene, som havde været med at følge, kom hjem til gården og skulde spise, sad den døde mand og red på tagrygningen. Så måtte de have kisten gravet op og have ham lagt deri igjen og båret op på kirkegården. Men det hjalp ikke noget, for da de kom tilbage til gården, sad han godt...
Så var det en aften i klart måneskin, da skomager Clausens moder endnu var en ung pige, da gik hun med en af sine veninder ned forbi den gamle byfogedgård. Til denne hørte en høj trappe med opgang fra begge sider. Da pigerne nu vilde gå over denne trappe, så de to præster stå deroppe. "God aften," sagde pigerne, men præsterne svarede ikke. De gik derpå...
På Tranekjær slot spøgede en gang en frue, så ingen kunde være der. De sendte da bud efter to præster: Jørgensen i Bøstrup og Schjødte i Snøde, men det havde nær gået dem galt, for de kunde ikke svare på hendes spørgsmål. Det mærkede præsten i Tranekjær, endskjøndt han lå hjemme i sin seng, han stod straks op og gik ud til karlen og befalede ham at gå...
Her oppe i præstegården skal have boet en præst, der hed den sorte Jens. Han var så slem til at gå på kirkegården om aftenen, og det fandt konen nu for uret. Så fik hun kusken til at tage et lagen over sig og forskrække ham. Så råber præsten: "Er du et menneske, sig, er du Satan, vig!" Sådan sagde han tre gange. Karlen bier jo for længe med at svare, og...
Hr. Peder, der var præst i Stavning, er i levende minde for Stavningboerne. Han var en meget klog mand, ret af den sorte skole. Fra Stavning blev han kaldet til at være Kristian des hofpræst. Man fortæller, at han sagde en dag i sin præken, at der var lagt krudt under kongens seng. Nu fik han bud om at komme til kongen. Denne var vred og spurgte ham...
IKristen Thomsens gård her i Kjelst, der oprindelig har været præstegård, har der været udskårne englefigurer med vinger og udskårne blomster. Der har også været en ældgammel kjæst (kiste) og store svare egebjælker, der tyder på noget mere end almindeligt. Da var Al og Billum sammen, m. nielsdattkr, kjelst.
da.etk.DS_03_0_01604
