Biskop Clausen taler v°d en overboring med børnene om dåbens og alterens sakramente, og så spørger han: Er der ikke også et andet navn til dette sakramente? men ban får intet svar. Så siger ban til en dreng: Kan du sige mig, hvad er det forste, du tager dig for om morgenen, nar du står op? Han trykker sig ved at svare. Nå, sig det kun, du ved det jo...
Biskop Tage Muller kom på visitats et sted. Så var der en dreng, der kunde slet ikke svare. Det er dog for galt, siger bispen, hvem har konfirmeret dig, dreng? De håer gall Møller i Snee. Det var netop det navn, bispen gik under, mens han var præst, og det var altså ham selv, drengen havde gået til. Jens Krog, Hjerm. Hr. Tage Chr. Muller præst i...
En gammel pige, der hed Else Bak, boede i en husende norden for Nørre-Gråensgård i Tørring. Naboen Lavst Gråensgård var bleven syg, og så var præsten inde at besøge ham. Han kommer da også i tanker om at ville ind og se til denher gamle pige. Da han nu kommer ind til hende, siger iian: Hvordan kan det være, jeg ser hende aldrig i Guds hus? Hun svarer:...
Niels Skov op kone borte til de hellige, men hun skar dog halsen over på sig selv. De skulde svare aftægt til Lars Gregersen, som en tid havde været skolelærer i Kngesvang, og han døde meget hastig. Konen blev mistamkt for at have kvalt den gamle, men det blev aldrig oplyst, Den dag Niels Skov jordedes, fandtes ringeren Anders Nebel I.alvdod under...
Jeg lod mig da skjære en sortebrun trøje, og den lod jeg farve med megen melankoli. Om nogen vil spørge, hvorfor jeg vil sørge, da vil jeg ham svare : Min mand han er dod. Jeg lod ham begrave i urtegårds have, og der skal han ligge, indtil sommeren kommer igjen Synges, idet man spaserer parvis om i julestuen. Lærer Nielsen, Vorde v. Viborg.
Der var forhen ikke ret mange penge ude i Vesteregnen, og når en pige blev gift, var det sjælden rede penge, hun fik i medgift, men en hest, et par køer eller stude o. s. v. En karl gik en dag hen til hans kjærestes fader for at tale med ham om det forestående giftermål. De gik omkring og beså kreaturerne og blev næsten også enige om medgiften. Men...
Pastor Worsøe i Låstrup var en af den tids fritænkere. Han var gift og havde mange børn; men han var ikke videre god ved konen. Når der så var noget imellem dem, kunde hun se så forgrædt ud, og når han så kom ind til konfirmanterne, var han gal, og så skulde de have en ril. Så kom han med noget, der havde ingen steds hjem, og intet kunde de så svare ham...
»Er du en Kristen, så skal du svare, er du en Djævel, skal du tie og vige.« Det var i æ Skrywwhus (Skrivehuset), Karlen stod med et Lagen om sig for at forskrække Præsten. (Tvis S., Hammerum H.). Peder Skrædder, Tvis.
En klog præst fra Søby kjørte en gang til heden. Midtvejs hørte han og karlen en tuden, hvinen, skrigen og skrålen. »Hold her!« sagde præsten, »jeg må hen og ilag med dem, men du skal ikke svare, hvis o. s. v.« Endelig kom præsten. Så lidt efter spurgte han ham, om han vidste, hvad det var. »Nej, hvor kan jeg vide det.« »Det er ægteskabsdjævle, sådan...
Agernæs har i gammel Tid været en stor By på omtr. 20 Gårde. Nu er der kun 3. Det øvrige er taget ind under Grevskabet. Kun den ene er selvstændig, de to andre er Fæstegårde. Af Tienden, der svares, kan der dog kun sees at have været 10 eller 11. En anden By. Gamby, er helt forsvunden. C. M. Carstensen. Min Fader har sagt, at der var 24 Gårde. Krogsbolle...
Hjårring har brændt flere Gange. Ved en af Ildebrandene gik en ældre Borger uden for Huset med sin Vægt og bad om, at hans Hus måtte blive skånet, dersom han ikke havde forurettet nogen. Hans Hus blev skånet, uagtet det brændte rundt om. Når nogen siger: Uet går vel an, svares ofte: De jik åsse an, Hjorring braj, mæn hwant jik e an. T. Kr. Kristensen,...
Går man en Morgenstund i tæt Tåge langs en Eng, og ens Navn bliver råbt, kaldende der ude fra, må man ej svare; gjør man det, bliver man tumbet alle sine Dage. I Ringsted-Egnen går et Sagn om en Pige, der således svarede, da hendes Navn en Gang blev råbt gjennem Engtågen, og hun blev så ustyrlig, at hun måtte tilbringe hele sit øvrige Liv i en Dårekiste....
Den kloge kone i Himmerland har en urt, som har været lagt under alterklædet i kirken tre højtider efter hinanden. Sådan en urt kan svare, når man taler til den. Den skal nok plantes igjen, og tager da atter til at gro. Det er den urt med de to hænder. Peder Nielsen, Lund mark.
I Karlskov, en mil fra Middelfart, skal i gamle dage have stået en borg, der hed Tvesgàrd. Nu findes der næsten ikke spor af den, men en gammel mand i Vejlby, på hvis lod den har ligget, fortæller, at han ofte ved nattetid har hørt en rost sige: "Hu, hu, jeg fryser!" og en anden stemme svare: "Gå ctil Tvesgàrd og varm dig!" - "Jeg tør ikke for hunden!" -...
I den sorte pestes tid blev der ikke andre i live på Fyen end en pige. og hun var forlovet, men hendes kjæreste var til søs. Da han kom til land, var der aldrig et menneske at se nogen steder. Da han havde gået lidt, gav han sig til at ringe en kirkeklokke for at høre, om der ikke var en anden, der kunde svare. Da pigen nu kørte klokken, ringede hun...
En gang kongen kjørte gjennem Sorø og ud forbi søen, så han en præst stå barbenet og mede fisk. Kongen standsede og spurgte, hvor han var præst. »I Sorø,« var svaret. »Hvorfor står du her og meder fisk?* spurgte kongen igjen. »Jo, for mit kald er så lille, så jeg kan ikke få andet sulelidt.« Da lovede kongen ham, at han skulde nok forsørge ham, så dette...
Et sted var der en stor eng, som bjærgmanden havde forpagtet af mændene, og de havde forpligtet sig til at sende ham en mand til at slå hvert år. Hele engen skulde slåes én dag, og når den dag kom, gik bjærgmanden ud midt i engen og begyndte, og den anden skulde så gå uden om. På den måde kvælld han dem alle sammen. Nu stod der atter en mand for tur, og...
da.etk.DS_01_0_01428
En gang skulde a gå til Solbjærg og kjobe noget, og da a så kom ned over Præstbæk, så ser a der en 3, 4 karlfolk og nogle kvindfolk, som gik der. De sad på et dige fra forst af, og så nokkede de ned efter nogle elle, der groede ved bækken. Der var en bel flok af de skiftinger, og a blev ræd og rendte til Solbjærg så stærkt a kunde. Men så turde a ikke gå...
Hver morgen om vinteren skulde huskonerne ud i skoven efter en dragt skaldpinde, det var en vis tur, og de fulgtes gjærne en fire, fem ad. Min moder gik den tur i mange år, og det var somme tider, det var meget svært ved hende, men hun skulde af sted, undtagen når det var altfor ufremkommeligt vejr. Per Ry*ter, Tøstrup.
Der boede en præst i Ingstrup for en del år siden, han var så slem mod staklerne, at der turde da ingen komme der, og kom de, så overskjældte ban dem, te det var forskrækkeligt. Så boede der en busmand tæt ved, han havde forpagtet præstens mølle der er nemlig mølle til præstegården og han hed Jens Sakarias, men præsten hed Secher. Så siger han til...
