En gang var jeg så plaget af koldfeber, og da jeg vidste, at Jens Bennetsen i Tved, Igeslcov sogn ved Frederits, kunde belbrede for den, gik jeg til ham og fik også råd. Han skrev nemlig noget på et stykke papir, der blev sammenlagt og syet ind i en vadmelsklud. Denne skulde jeg bære, hængende på struben i en uldtråd om halsen i syv dage, hvorpå jeg...
Man tager fra kirkedøren under tærskelen tre gange med to fingre sand i navn G. F. o. s. v. og bærer hjem til den syge, der så skal drikke det i øl, så fordrives feberen. Det har Søren Sørensen ofte brugt. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_01594
Mod kolden siges 3 gange: Virrevej, virrevej, virrevål. Vorherre befri mig for æ kold'. Virrevejer kaldes også girrerakker. Haderslev. Jørg H.
Stine fortæller, at det er brugt med hende en gang, hun var syg, og bruges meget, at man går op på kirkegården, går kirken tre gange rundt, tager nær ved kirkedøren en lille græstorv og bærer hjem, lægger den på den syges hoved og siger: »Det blev mig alt spået for længe, at jeg ikke min sygdom skulde undergange, for jog kom under jord og muld. Herre...
Kristiue fortæller, at når nogen er syg, skal de gå ud på kirkegården ved midnat og i tavshed og af den sidst kastede grav lige uuder jordskorpen tage lidt jord og lægge på den syges hoved, idet de siger: »Det er dig lovet, og det er dig holdt, at du hverken skal få hvile eller ro, forend du er kommen under kristenjord. Nu er du kommen under kristenjord,...
Kjøbmand Henrik Brun i Frederits førte altid sin sejrsskjorte med. Gjør man det, kan man aldrig komme til skade. Jørg. H.
da.etk.DS_07_0_01484
En kone i Assendrup, Værslev, kunde på én gang ikke få smør af sine to køer. Hun henvendte sig til en klog kone, og fik det råd at kjøbe en ny ubrugt potte uden at prutte om prisen (stiltiende), fylde den med mælk og stiltiende sætte den hen på skorstenen på en stærk glødeild, stille en ubrugt riskost uden for døren og så lukke den i lås, ti køerne var...
En kone i Bindslev vilde tage smørret fra naboerne. Man lukkede da tæt for alle vinduer og huller i stuen, tog: noget mælk i en potte og satte over ilden. Så kom konen og tittede ind alle vegne, indtil man jog hende bort ved at vælte potten over ilden. Næste dag kom huu igjen og vilde tigge en lille dråbe mælk, og var da svært forbrændt. Man turde ikke...
Da jeg var dreng gik jeg hjemme fra Gårslev v. Fredericia. Det var noget over middag, og jeg var sulten. Da ret som jeg kommer lige uden for byen ved æ store dam, finder jeg et dejlig rødt æble på vejen. Jeg greb det, gjorde kort proces og tog en vældig mundfuld, men uha! den fæleste materie sprøjtede mig ud omkring i ansigtet, og jeg så nu forst, at det...
Manden på Bonderup v. Korsør skal en gang have hængt sig. Dagen før det skete, hittede hans kone et æg på møgmarken, det vår ikke noget storkeæg. 13061307 Jørg. H.
Sognefogedkonen i Holmstrup, Jyderup, tog en dag et lommetørklæde op på gaden, men samme dag blev hun syg og dårlig i hovedet.
da.etk.DS_07_0_01306
I Niels Jensens gård i Kildelclinte blev gjæssene jaget ind i bislaget (forstueudbygningen) hver jule-, nytårs- og hellig tre kongers aften. Der måtte ikke kaldes ad dem, de skulde jages der ind stiltiende, og der skulde lægges eu saks eller andet stål i havren, de fik. Det var for heksenes skyld. De samme aftener blev der også stukket en kniv i...
Høgen var en gang bleven så slem til at tage vore høns. Da jeg så en gang var ude hos den gamle kone, siger hun ganske uopfordret: »I har været god ved mig, nu skal jeg hjælpe jer igjen og beskytte hønsene mod det onde. Om morgenen tidlig skal I tage et par kyllinger i en kurv og gå ud i skoven med dem og sige: Mine fugle kan se andres fugle, andres...
Gamle Jørgen Jakobsens pige i Værslev havde en gang, hun var borte, fået en fremmed pige til at give et par smågrise noget at æde. Men sådant noget skal man være lidt forsigtig med, for straks begyndte svinene at lobe rundt, så de måtte slagte dem, og da de skulde koge på sulet, hængte det ved benene, så det var fælt at se. Siden brugte de bestandig at...
Når en ko har kjælvet, skal man sætte kalven et øjeblik ind i bagerovnen, så kan den ikke forgjores af nogen. Jørg. H.
Forste gang man malker en nybarko, skal man skynde sig at kaste sit forklæde over spanden, at hverken sol eller andet lys skul falde på det, og onde menneskeøjne må ikke se det første mål mælk, for det er siet, da skal patterne nok holde sig gode. Jørg. h.
Når en ko er nybær, skal det onde malkes af den. De tre første gauge man malker den, siger man, for hver gang man trækker til i patten: Omme 1, omme 2.... omme 9 og derpå omme 8 . .. . omme 0. (Altså tilbage igjeu). Når det er gjentaget med det andet bold patter, alt stiltierde, er æ omme borte, og patterne bliver ikke dårlige. Jorg. h.
Povl Hyrde ved Sneverris skov slog altid begge næverne ned i det friske komøg, før han drog i patterne første gang på en uybær ko, så kunde aldrig nogen tage mælken fra dem. Jørg. h.
En gang kom en kone ind til Hans Vævers i Mørkholt, Oårslev. Hun kom da tilfældig ned i stalden for at se køerne. Da hun kommer ud igjen, er hun så fuld af lus, så det var svært at se på. Næste dag kunde køerne ikke malke. Jørg. Hansen.
