Man må ikke malke kvier, fir de har faet kalv: gjør man det, vil de altid komme til at give lidt mælk. A. E. Jakobsen.
Skal en kalv leve og trives godt, skal den have den første mælk. koen malker. A. E. Jakobsen.
Kår man vælge* tillægskalve, skal man passe på ikke at vælge sti auigkalve, for de kan ikke leve. med mindre strængene bliver skåret over eller selv springer. Strængene ligger på indersiden af huden og går fra navlen bag om og op ad ryggen. A. E. Jakobsen.
Kår en ko bliver bedækket hos tyren, må man passe på, at den ikke kommer til at springe på tyren, gjør den det, vil den lobe om. Gjøder den derimod kort efter, siges der: Nu gjoder koen. nu er kalven gjort. A. E. Jakobsen.
Koen malker gjennem hornene, og derfor må vi ikke, hverken i stald eller pa mark, binde tøjret om hornene på den, det standser mælken. 099 og 1000. A. E. Jakobsen.
Den, der piller kjodet af den ved hovedet nærmest siddende balshvirvel på vore husdyr for at spise det, bliver ikke god til at prange. Skulderbladet af busdyrene kaldes skovlbladet,
Efter hundedagene kommer kattedagene, hvor længe de varer, vides ikke; men de ere mer vanskelige, mere utro. end hundedagene. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
da.etk.JAT_01_0_00912
1ste november kaldes Helmis, den bruges som tidsH'uning. A. E. Jakobsen.
Marie bebudelses tø giver over tMæs* hø. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_00711
Har vi en hvid Peders stol, må vi gå op på boslyden og kaste høet ned med begge hænder. Har vi sort Peders stol, skal vi plukke ud med den ene bånd og holde igjen med den anden. Nordfyen. A. E. Jakobsen.
Sort over havet og hvidt over skoven så får vi sne fra oven. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_00476
De lyn, der slår ned i buse uden at tænde, kaldes kolde lyn. A. E. Jakobsen.
Når der viser sig fremmede sole på himlen, får vi blæst, ligeså Dår der kommer makrelskyer i luften (små lyseblå skyer). Går solens stråler lige ned mod jorden, får vi regn, går de langt ud til siderne, far vi blæst. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
Solskinsrcgn i dag giver atter regn i morgen. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_01_0_00395
Høstkarlen skal stryge (hvette) leen som sædvanlig, glemmer han ilet. rider heksene pa den om natten. " Noidfyen. 261 og 2G2. A. E. Jakobsen.
Når høstkarlen ender dagsarbejdet, s kul han give sin le tre streg med strygestikken på leens noderside. ellers kan skidt folk tage strøget fra ham, sá at han aldrig mere kan stryge en le skarp. Vendsyssel.
Kartofler gror først, efter at man har begynd! al tage af dem. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
da.etk.JAT_01_0_00201
Når vi kommer til Kyndelmuise, skal det halve af vinterfoderet til kreaturerne være urørt, ei der til den tid mere end det halve forbrugt, bliver foderet for Udt. Vendsyssel. A. 10. Jakobsen., Orritslev.
da.etk.JAT_01_0_00174
Der bor en mand i Ingstrup sogn, Vendsyssel, ved navn Lars Rod, som folkevittigheden særlig har haft travlt med både i sang og historier. Jeg anfører følgende: En dag var han samlet med ungdommen (han er selv gammel ungkarl) på skrænten af en bakke, hvor de morede dem med at trille en tom tønde ned ad mod en lille bækved bakkens fod. Ungdommen, særlig...
Beboerne langs vesterhavskysten af Vendsyssel anså i gamle dage det for en ærlig sag, at gå ned til stranden og tage det, havet havde skyllet i land. De bar det op i klitbakkerne og forvarede det i marehalmen, for senere, når lejlighed gaves dertil, at føre det hjem. De vidste godt, at kongen og landets lov havde forbudt det; men det hjalp ikke; de...
