Der er også gode nisser til. En sådan opholdt sig en gang på herregården Skjoldemose i Sydfyen. Det år gik hoet for tidlig op mange steder, også på den gård, hvor nissen boede. Han var inderlig kjed deraf på sin husbonds vegne og besluttede til sidst selv at skaffe hø. Nu havde han set, at de Kroghenlunds folk havde ho i stakke uden for deres lade. Altså...
I Dalum, en halv mil fra Odense, findes i Odense å en gammel bro, kaldet Xissebovedbro. Den kommer kun til syne, når åvandet udtommes eller på anden måde synker lavt. Navnet Nissebøved skyldes to nisser, der boede i to gårde, som lå på hver sin side åen. De bestjal hinanden gjensidig. Karlen i den ene gård hørte en dag, da han opholdt sig i loen, én af...
På skjellet mellem Dalum sogn og Stenløse findes nogle temmelig høje bakker, hvor der boer trolde. En aften kom en rytter der forbi. Han så da bakkerne hæve sig op på tre flammende piller, og rundt om højen var der sat utallige flammer og blus, gule og blå. I selve højen dandsede troldfolket. Rytteren greb i forbifarten et temmelig stort blus og skyndte...
I nærheden af Odense findes en høj, der bærer navn efter Palnatoke og kaldes Palles høj. På den dandser der hver aften i måneskin tre hvidklædte piger. En aften kjørte en modig og forvoven mand ved navn Anders Nielsen torbi højen. Da han så de dandsende piger, råbte han: "Go' avten, lille piger! moo' je' dandse med?" Ingen svarede, og han kjørte videre....
Fra vejen mellem Dømmestrup, Nørre-Lyndelse sogn, og Søbygård går en sidevej ned efter nogle udflyttere. Tæt ved den vinkel, disse veje danner, er der indenfor i marken et vandhul, kaldet Damsåle, Herved sad en aften en del unge folk og havde nogen morskab for, men pludselig hørte de omtrent neden uuder dem en ringlen som af en del solvtøj. De blev...
I Nørre-Lyndelse sogn ligger en høj på en mark midtvejs mellem Dømmestrup og Bramstrup. Det var en gammel kjæmpegrav, hvorfor manden, der ejede den, fik i sinde at lade den gjennemgrave. Næppe havde han begyndt på arbejdet, før der kom bud til ham, at en af hans kvier var ved at dø. Han opgav da sin plan for denne gang, men siden gjenoptog han igjen...
Den gang Vorherre udstødte de faldne engle af himlen, faldt de ned på jorden og blev til alt det troldtøj, der findes. De, som faldt på tagene, blev nisser; de, som faldt i vandet, havfolk; de, som faldt på bjærgene, bjærgfolk, og de, som faldt i moser, blev til ellefolk. H. Hansen, Hjallese.
Bliver en svanger kone forskrækket, uden at noget berører hende, så vil det forårsage, at barnet siden, når det sover, får kipper (o: de små forskrækkede bevægelser, som man ofte seer børn gjøre i søvne). p. Jensen.
En svanger må vogte sig for at gå over ild, hesteskum, afraget skjæg, ål, ovnragen, en uoprinket tommestreng, dørtrin, hvori er hugget, hvorpå er slebet knive, ej gå under rå huder, ej se i en afdøds grav. Har barnet fået hedeblegne, skal det sove på ildstedet. Traske kan være en følge af, at moderen har gået over hesteskum. Det skal da være godt at...
2263 En svanger må ikke gå ind ad en dør, hvori én har stået og spændt, da bliver'barnet dørspændt og skal hjælpes ved at tage et skud (o: en fjæl) af døreu og putte barnet der igjennem. C. Schade.
Når en svanger har megen tandpine, så bliver frugten en dreng. Sønderjylland.
Kører en svanger ved kirkedøren, når hun går gjennem den, får barnet bylder og hjælpes ved, at én skal gå tiende, når sol er nede, til kirken med en skjorte og gnide den på døren og så gå tiende hjem, trække barnet i skjorten og lade det sove. C. Schade.
En svanger må ikke binde nogen ting ved sit hosebånd, især må hun vogte sig for at veje i det, da i så fald barnet ikke vil trives. Bliver man opmærksom på, at det er gjort, har man det rad at veje halvt så meget brød af, som barnet da vejer, tilden fattigste i sognet. P- K- M-
For mange år tilbage kjorte avlskarlen på Leegindgård i Nørhå i marken med noget sædekorn. Han kjorte om ved en høj, som ligger der på marken, og kom tilfældigvis til at kjøre lidt op på siden af den. Da han gjorde det, horte han en dundren, som om nogen flyttede bohave fra den ene side af højen, det har rimeligvis været højfolkene, som har flyttet deres...
Fortællingen om, hvorledes svalen blev til, er på Fyen overført på viben, ganske i den samme form. Den bærer så saksens billede på sin hale. H. Hansen, Hjallese.
I de store klitbakker langs Vesterhavet har der også i gamle dage boet bjærgfolk lige så vel søm i højene inde i landet, Disse puslinger er kun 6, 7 kvarter høje med store klodsede hoveder, brede ansigter og store runde næser, rødt hår og dertil al tid en rod bunden uldhue på hovedet. Disse mandslinger søgte at komme i slægt og svogerskab med folkene i...
