Svangre må passe på, at der ikke er mus i sengen, hvor de sover, ti løber en mus hen over deres nøgne legeme, vil barnet få en museplet på samme sted af sit legeme. A. E. Jakobsen.
Seer den svangre et lig, skal hun straks tørre sig i sit ansigt med et rødt klæde og derefter stryge på fødderne af liget med hendes hænder. C. Schade.
En svanger må ikke sidde på kiste, skrin, kuffert eller sligt, som er beslået med jærn, da bliver barnet hudlast på rumpen og skal for at helbredes sove i kisten. A. H. S.
Bliver en svanger kone forskrækket, uden at noget berører hende, så vil det forårsage, at barnet siden, når det sover, får kipper (o: de små forskrækkede bevægelser, som man ofte seer børn gjøre i søvne). p. Jensen.
En svanger må vogte sig for at gå over ild, hesteskum, afraget skjæg, ål, ovnragen, en uoprinket tommestreng, dørtrin, hvori er hugget, hvorpå er slebet knive, ej gå under rå huder, ej se i en afdøds grav. Har barnet fået hedeblegne, skal det sove på ildstedet. Traske kan være en følge af, at moderen har gået over hesteskum. Det skal da være godt at...
2263 En svanger må ikke gå ind ad en dør, hvori én har stået og spændt, da bliver'barnet dørspændt og skal hjælpes ved at tage et skud (o: en fjæl) af døreu og putte barnet der igjennem. C. Schade.
Når en svanger har megen tandpine, så bliver frugten en dreng. Sønderjylland.
Kører en svanger ved kirkedøren, når hun går gjennem den, får barnet bylder og hjælpes ved, at én skal gå tiende, når sol er nede, til kirken med en skjorte og gnide den på døren og så gå tiende hjem, trække barnet i skjorten og lade det sove. C. Schade.
En svanger må ikke binde nogen ting ved sit hosebånd, især må hun vogte sig for at veje i det, da i så fald barnet ikke vil trives. Bliver man opmærksom på, at det er gjort, har man det rad at veje halvt så meget brød af, som barnet da vejer, tilden fattigste i sognet. P- K- M-
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
Bliver der en hvid rose blandt en klynge røde, skal man bære lig af huset. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01669
Det er et sikkert tegn, at dons st. Hans log, der forst visner, skal først dø. Jørg. H.
Når hanen eller hønsene kagler på hjalet efter kl. syv, doer snart én af familien. Jørg. H.
Der spørges lig, når man hænger hvidt linned ud nytårsaften, ti den, der klæder først gjærde, skal først klæde lig. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01587
