Ved Tværsted å går et foløg med føl lidt borte på engen og græsser, og hvis man går hen imod det, er det dog lige langt borte, man kommer det ikke nærmere. J. H.
da.etk.DS_02_D_00119
Per Povl og hans fader gik en aften på vejen til Smakkerup, da de så et par løse heste foran si«*. De drev af sted bag efter dem, indtil de kom til den lille å midtvejs, der forsvandt hestene pludselig i nogle ror, uden at de kunde se, hver de blev af. Men de hørte noget, der sagde : «Hahahaha!» Jorgen Hansen.
Min oldefader gik en gang til Rands, og der kommer han til noget vand, som han var nødt til at pjaske igjennem, men da han lige vil til at gå over, opdager han, at der står en gammel hest i vejgrøften. Så tænkte han: *Det var da herligt, nu kan jeg komme tørskoet over,» og beredte sig til at sidde op. Men i det samme kom der en stor sort hund og lagde...
Signes brønd, hvor hun kastede sin guldkjæde ned, ses nu ikke anderledes end en hulning, man plojer hen over. Ikke langt derfra plojer man også over Natravnshullet på gamle Niels Larsens mark. Der blev nemlig sat en stor tønde ned med bunden i vejret, så den dækkede hullet, og bærer både et lag sten og muld. Men endnu går toget lige fuldt derfra om...
Det spøgede i Udby præstegård. Præsten lavede en grime af en rød silketråd, og gik over i folkestuen til sin broder, der var forvalter, og ,bad ham gå op på loftet og lægge grimen på den hest, der gik der oppe. Forvalteren kom straks tilbage med en grå hoppe, som han trak ned i et hj5rne af haven, og præsten manede den ned der. Men om tyve år skulde den...
To drenge stod ved et led i Snerreris skov. Da kom nattejægeren farende med sine hunde og bad dem holde dem en times tid. Efter denne tids forløb kom han igjen med et kvindemenneske hængende tvært over hesten. «Nu har jeg været oppe i Sverig og skudt Slanten-Langpatte,» sagde han og tog sine hunde. Jørgen Hansen.
Når man går vejen fra Vigersdal ved Ri?igsted til Kværkeby, kommer man forbi Klokkehbj, men der er ikke al tid godt at komme ved nattetid, ti en gang kom en vejfarende mand galt af sted. Han modte en kulsort mand med et kobbel sorte hunde, som han måtte holde for ham, enten han vilde eller ej, men hans hænder tog også skade. jg. Hansen.
På den gamle Egtvedgård, Haraldsted, var portene lige for hinanden, og derfor holdt nattejægeren også en farlig ståhej der igjennem med hans hunde, der sagde: «Huj, huj !» En mand, der måtte holde dem, hrændte sine vanter op på de gloende tojr. Jorgen Hansen.
I Jorgen Johans gård i Valsomagle var portene lige for hinanden, og nattejægerne jager også der igjennem med deres hunde og råber: «Suk, suk.» Folk måtte tit holde koblet, og somme tider pissede hundene op ad dem. Jorg. Hansen.
Der har været en nisse i en gård i Værslev. En gang så folkene, at nissen sad på stænget over porten og lod benene hænge ned. Så kom gårdhunden løbende, og da nissen så den, sagde den: «Lådne ta tåen, lådne ta tåen!» Hunden blev vred og gav sig til at gjø, men nissen blev ved at drille den. Jorgen Hansen.
En arbejdsmand, der arbejdede på en gård i Værslev, traf en aften en trold, der gik og puslede oven på eu kæmpehøj på Karby mark. Han gik med en plejl i hånden. Manden kom mellem trolden og månen, og da sagde trolden: "Lys nu op! og hvis du er her endnu, når jeg kommer tilbage og har været i Sverig og Norge, så skal du aldrig komme på grøn jord igjen.*...
Der gik somme tider en kræmmer omkring fra Tjørntved ved Holbæk og handlede, og han fortalte, at en morgen, som hans kone var gået ud at malke, og han passede den lille i vuggen imens, blev hun så længe borte, at han til sidst måtte nd efter hende, men hun var ikke til at finde, skjøndt alle gårde is folk ledte med. Kun fandt de hendes træsko og...
Niels Mortensen har set højen Barnet stå på fire pæle, og at de kastede ild op. Jørgen Hansen.
da.etk.DS_01_0_00738
Den sidste Hellebjcergnuind grov en tid efter penge på knolden, hvor nu flagstangen står, men så en nat, han lå syg, kommer der så mange små, sorte skikkelser ind og siger: "Hvis du ikke lader højen og den nederste del af haven i ro, skal ingen mere få fred her." Så lod han gravningen fare.. Jørg. Hansen.
da.etk.DS_01_0_00567
Vor gamlemoder fortalte, at som folkene en middag sad ved bordet, kom der en underlig én (en vætte) ind på Egtvedgården og spurgte, om de måtte kjore igjennem stuen med brudestadsen, og sagde med det samme, at vilde de se toget, måtte de tie bomstille, ti ellers forsvandt de. Så kom de da, men ved dørtærskelen lå de og vraltede og væltede og kunde ikke...
På Udby mark ved Kalundborg ligger en stor høj, som kaldes Boren, og på Smallerup mark én, som kaldes Maglehøj. En dag gik der nogle folk på Udby mark og rev hø, og det var lige ved solnedgang. Så så de, at der kom nogle små folk gående hen over marken, og foran gik der en pusling med en krone på hovedet, og han sang: "Til Børen, til Børen, til kongens...
Husmanden på Hcllebjcerg gik i den gamle Hellebjærg-mands tid en juleaften hjem fra gården over bakken til Hellebjærg-huset og havde sin lille datter ved hånden. Da horte de på én gang en smækken og klingren som med tintallerkener. "Hvad var det, fader?" sagde pigen. "Nu har bjærgfolkene fået deres nadver, nu skal
En vogterdreng legede på en høj ved Haraldsted med troldens søn og kom så en gang for skade at knække et sideben på ham, men da det var sket i leg, gjorde de ikke drengen noget. Han blev siden hen samme gårds ejer, hvor højen hørte til, og kjørte så en gang til staden med et læs sæd, da hans gamle legekammerat kom haltende: "Du kunde gjærne give mig en...
For mange år tilbage kjorte avlskarlen på Leegindgård i Nørhå i marken med noget sædekorn. Han kjorte om ved en høj, som ligger der på marken, og kom tilfældigvis til at kjøre lidt op på siden af den. Da han gjorde det, horte han en dundren, som om nogen flyttede bohave fra den ene side af højen, det har rimeligvis været højfolkene, som har flyttet deres...
På herregården Skovsbo boede en herremand, der stod i ledtog med Fanden. En søndag morgen, mens fruen var i kirke, bød han sin tjener gå ud og se, om der ikke nærmede sig en lille sort sky på himlen. Tjeneren gik, men kom tilbage og mældte, at der slet ingen skyer var at se. Kort efter bød herremanden ham gå igjen, og denne gang mældte tjeneren, at der...
