I Mohøj i Vedbysøudre ved Slagelse var der bjærgfolk, og der kom tit en lille mand ind til en skrædder, som boede i Ottestrup vest for højen, og lånte brød og sligt. Derfor stod han sig så godt, og al ting lykkedes godt for ham. Det var min bedstemoders fader. a. l. ""
da.etk.DS_01_0_00466
Underboer - således kaldes uisserne her var man meget plaget med i gammel tid i Nørhus, Åbel ved Tønder. Vor tjenestepige, som er derfra, fortæller, at man en gang hørte en tydelig sige: "Hils Brihat, te Peeses kat er død." A. L.
da.etk.DS_01_0_00362
En gammel mand i Husby kom forbi et par høje og så dato puslinger med røde huer på hovedet løbe foran sig, indtil de nåede en gård ved vejen, hvor de da smuttede ind ad lovinduet. En pige fra Staby gik forbi de samme to høje, og da kom der to små drenge, som rejste dem op fra en agerren, lob forbi hende og tog vejen lige op mod højene. A. L.
Min moder var som ung pige hos en meget gammel kone i Tingelev. Denneo sagde altid, når noget var forlagt eller på urigtigt sted: "A, hær æ vætter ik tejen et, for di ka lisså gåt grassér om nat som om daw, for di hær alti dært løjter mæ dem." Når det så fandtes, sagde hun: "No har di et åbrugt, de slemm tøj! I går haj di tejen mi fadklud, åka do så...
En gammel enke fra Homo, som ejede mange får sagde, at om vinteren, når de stod ude i stien, plagede vætterne dem så skrækkelig, idet de brugte dem at ride på og holdt et jag med dem, som om huset skulde falde. "Så står a op", sagde hun, "å sæjer: Vil I døwelskav vær rolle! så er de stilt en bitte kon, men int så snåer har a loi mæ te, så er et de samra...
For mange år tilbage kjorte avlskarlen på Leegindgård i Nørhå i marken med noget sædekorn. Han kjorte om ved en høj, som ligger der på marken, og kom tilfældigvis til at kjøre lidt op på siden af den. Da han gjorde det, horte han en dundren, som om nogen flyttede bohave fra den ene side af højen, det har rimeligvis været højfolkene, som har flyttet deres...
På herregården Skovsbo boede en herremand, der stod i ledtog med Fanden. En søndag morgen, mens fruen var i kirke, bød han sin tjener gå ud og se, om der ikke nærmede sig en lille sort sky på himlen. Tjeneren gik, men kom tilbage og mældte, at der slet ingen skyer var at se. Kort efter bød herremanden ham gå igjen, og denne gang mældte tjeneren, at der...
Høvlspån i lyset kaldes også håndfang. De danner en hank eller et greb, og "så vil der snart dø én. J. L. K., A. L.
da.etk.JAT_03_0_01611
Nftr en persons klæder skjærcs af mus eller ædes af orm, tyder det på død. A. L., M. Møller.
Når en saks falder og bliver stående på spidserne, kan man vente (mange) fremmede. F. L. Gr., A. L. Flid og dovenskab.
Når den venstre hånd klor inden i, da skal man tage imod penge . . . højre, da skal man give dem ud. Marie Poulseu, A. L., J. B.
da.etk.JAT_03_0_00458
En nu afdød mand har fortalt mig, at han bestemt vidste, at de afdøde præster, som i livet har været særdeles gode sjælesørgere, endnu af og til i deres kirke forsamler de afdøde, som, mens de levede, havde været aldeles ligegyldige for alt åndeligt. Der er lige så fuldt i kirken om søndag aften som om formiddagen, sagde han. Disse sjæle opholder sig i...
Fra ældgammel tid haves det sagn, at en kone til visse ubestemte tider skal sidde i en fenne nær ved Skanderup by og spinde under sus og brus. Broder Brodersen fra Bredebro, en vældig jæger, som i sin ungdom strejfede gjennem mark og eng ved nattetid, fortæller: En gang kom jeg i klart måneskin over bemældte fenne på harejagt. Uden at jeg tænker på andet...
Ser man i drømme meget hvidt linned, da spørges snart lig (hvidt tøj). L. Fr., A. L., H. Br.
da.etk.JAT_03_0_01412
I de store klitbakker langs Vesterhavet har der også i gamle dage boet bjærgfolk lige så vel søm i højene inde i landet, Disse puslinger er kun 6, 7 kvarter høje med store klodsede hoveder, brede ansigter og store runde næser, rødt hår og dertil al tid en rod bunden uldhue på hovedet. Disse mandslinger søgte at komme i slægt og svogerskab med folkene i...
