En frugtsommelig må ikke se en hare i munden, så får barnet hareskår. J. Bircherod og Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_02318
Hun må ikke slagte noget dyr, ti da kommer barnet til at bære mærke af dyret. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_02299
Hun må ikke se ildebrand, da får barnet et ildebrandsmærke, d. e. en rød hage. Lars Frederiksen.
Når en frugtsommelig kvinde holder et barn over dåben, skal hun have to forklæder på, ellers kan barnet og fosteret ikke trives. Lars Frederiksen.
Hun må aldrig gå over fejeskarn, for så kan barnet ikke ligge tort, undtagen hun spytter på fejeskarnet, da gjør det ikke noget, om hun går derover. Lars Frederiksen.
Hun må bellerikke gå over ildtøjet(skjødsel og rage), så får barnet tidslæt. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_02269
Børnetøj må ikke ligge ude, efter at solen er gået ned, så får hornene hudsygdom. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_02254
Når man reder sit hår, skal man brænde det, man reder af. Man må ikke smide det ud, for hvis fuglene får fat på det til at bygge reder af, får man tandpine. Lars Frederiksen.
Når man spiser sild, må man ikke spise sildens en hvid hinde, som ligger i silden), ti så får man koldjeber. Lars Frederiksen,
Man må ikke sætte sig ned på en kampesten, så får man koldjeber. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_02224
Klipper man sine tånegle med en saks, skal man klippe i træ bag efter, ellers får man ligtorne. Liirs Frederiksen.
Når man løber tre gange omkring huset med sine bare fødder i den første sne, der falder, får man ikke frost i fødderne det år. Lars Frederiksen.
Når man fastende spiser et frisk æble påskemorgen, bliver man ikke syg det år. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_02161
Har man sår, skal man lade en bund slikke sig, så kommer man sig. Lars Frederiksen.
Har man koldfeber, skal man tage en skruptusse og klemme den med tænderne, til den døer, da går koldfeberen over. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_01956
Har man hikke og tre gange uden at trække vejret siger: »Hikke pikke mødte mig i vangeled, prutsa,« da går hikken over. Lars Frederiksen.
Er nogen syge, og de kommer til at nyse, er det tegn på, de kommer sig. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_01826
Til Båring by, Asperup sogn, hører en skov, som ligger tæt op til Lille- Bælt. I denne skov boede en gang en roverbande, 17 i tallet, og ude på Båring mark tog de en pige og tvang hende til at blive hos dem. Men forend dette skete, var pigens søsteis bryllup i Båring berammet, og da bryllupsdagen kom, bad pigen om at rejse til bryllup. Dette blev hende...
Roverkulen i Båring skov lå i den østlige del af skoven, et par hundrede alen syd for Lille-Bælt og var en slags jættestue. På deu tid gik vejen til Bogense lige forbi skoven. De oprindelige rovere var både gårdmænd og husmænd i Vejlby, og først senere kom de Båring husmænd i komplot med dem. På det strøg, hvor roverkulen var, kaldes skoven Tokelund, og...
Nord for Båring ligger en gård ved navn Jensbjærg. To piger vilde en gang have en dreng til at spinde tobak, formodentlig en leg, som dog nu ikke mere er kjendt. De bandt da hans hænder fast til hans ankler, og i den åbning, som derved fremkom mellem armene og benene, stak de en kjæp, gik derpå deres vej og lod drengen ligge, hvor de havde bundet ham, på...
