78 datasets found
Danish Keywords: svane Place of Narration: Hornum ved Horsens
Til dobbelgilde sad de og spillede tærninger om et spejl eller en kage. Man kunde en aften spille et par markes penge hen. Peder Svane, Hornum.
da.etk.JAH_04_0_00086
En mand, der boede i en bitte hytte ude ved Ravrum søsten, sagde: “A har en hård nabo, men a har og en fredelig nabo”. Han mente jo stenen. Det var den eneste bopæl der ude i den egn. Peder Svane, Hornum.
da.etk.JAH_06_0_00472
Før de her omkring fik pilleværk i møllen, sendte de en pige derned for at stå og selde det, der blev gruttet. Men det blev jo ikke rent. Når kvindfolkene så kogte grød, skulde de stå og skumme avnerne af mælken, og folkene kunde godt spise grøden, om der end var dygtig avner. Peder Svane, Hornum.
da.etk.JAH_05_0_00014
Hver ny mand i byen skulde, så snart han mødte i lavet, betale en pot brændevin, og havde han den ikke med, blev det ham betydet, at han skulde give den. Dermed var han inde i byens lav, og det kaldtes “indgang”. Så deltog han med dem i det hele. Peder Svane, Hornum.
da.etk.JAH_04_0_00100
Om aftenen stod lysstolen midt på gulvet, og derpå blev perllyset anbragt. Så sad alle folkene der omkring og arbejdede. Der støbtes både store lys, perler og pråser. Perler var en mellemting mellem store lys og pråser. Disse sidste var til at gå og hvøvte med omkring i stuen. Lyset stod i en trælysestage, hvori der tit var en klemme, for at det ikke...
Der var en bonde, der en dag kom til Boller og vilde kjøbe sin gård. Da han kom ind i gangen, stod der en af kammerrådens drenge og græd. Faderen var bleven vred på ham og havde smidt ham ud. Han sporger drengen: "Er kammerråden hjemme?" — "Ja han er, men han er lynendes gal i dag." — "A, Fanden med det, tal til ham, a bruger ham, som han er." Det ord...
da.etk.JAH_02_0_00329
En gang præsten i Nøvling havde været i by, og de så kjørte imellem Holflod og præstegården, hvor der findes en stor bakke med lidt krat, som de sknlde igjennem, så går hestene pludselig i stå. Karlen kan ikke drive dem frem . . .Hjul af vognen. Den Slemme bar armen til præstegården. Peder Svane.
da.etk.DS_04_0_01165
Der går en ensporet vej fra Hvirring kirke ned over markerne efter Lundgård ved Nim, cg den kaldes Tingvejen. Der har været tingsted i gammel tid ved Lundgård, og der er en mølle, der kaldes Tingstcdholms mølle, og noget, der kaldes Tingstedholm. Mølledam og stigbord cr der tydelig mærker af endnu. peder svane, hornum.
Gamle pastor Vittendorf i Hvirring havde været skibspræst. Han sad en gang og fortalte: “Jeg tror på sjælevandringen. Jeg tror, at jeg bar været på en anden klode, før jeg kom her. Jeg er sikker på, at jeg bar været en hest, og jeg kan lige så tydelig huske, at jeg stod bag døren. Men nu er jeg præst og er stegen i værdighed”. Så havde han en søn, der...
Forpagteren på Rask sagde til en gammel mand, der hed Niels Pedersen: “Du har fået meget brændevin ber nede på gården”. Dermed mente han, at Niels nu var en gammel mand og havde gjort hove i mange år. Han gav nemlig undertiden en flaske brændevin til hovfolkene. Niels Pedersen svarede: “A har død og pine tiere fået for lidt end for meget, herren”....
Herremanden gav dem en majbog. Den blev gravet ned i jorden og så rejst op med 4 rebe, der holdtes ude til alle fire sider ved pæle, som også sloges i jorden. Det var en slank bog med en skjøn krone, der var ombehængt med krandse. Det var kun nogle enkelte dandse. de dandsede om den. Peder Svane. Hornum.
Nar hovfolkene fra Eriknavr, Hatting, Oense og de byer der omkring skulde ud og grave torv, la de der nede i mosen en hel uge og havde musikanter og mad med. De kunde godt grave torvene i to dage, men hele ugen skulde jo gå, og de dandsede og morede dem resten af tiden. Peder Svane, Hornum.
Segsmændene var nogle af de bedste og pæneste karle, der skulde være deres egen værge og kunne gå deres skår. De gik det første skår tværs over den store eng ved Bygholm ind til Horsens. Når de havde gået det skår, var de fri, men det skulde have en vis bredde, og så måtte der ikke være et hak i det. Siden skulde de opvarte de andre hovfolk med øl og...
Da der var kvægpest her i egnen, havde de hytter og jordhuller ude i skoven til de friske kreaturer, og bar fodring langvejs fra derud, for at de ikke skulde blive smittede. De måtte gå hele fjerdingervej for at fodre deres kræ. Peder Svane, Hornum.
Der kom en ny præst her til Hvirring. Han kjør te en dag til Hornborg, som var anneks ligesom nu. Da nåer de en gammel kone. “Vil hun kjore med, nio'r?” -- “Ja tak!” — “Nå, hvordan ynder hun den nye præst?” — *A véd det såmænd ikke, for han har hverken gjort mig ondt eller godt, a kjeuder ham ikke”. Ved åen var der et bredt vadested. Dtr kjorer de ud...
da.etk.JAT_02_0_00113
Bysmeden fik korn for vedligeholdelsesarbejde, og når det blev leveret, gjorde han gilde. Når kornet blev målt, skulde skjæppen løbe over, og det kaldtes, at de “gav udmål”. Skolemesteren fik sit korn tredje juledag. Da kom hver med sit rug og byg og blev beværtet. Sådan som degnen stod for dem, sådan skjønnede de på det men topmål skulde der i alle...
Det var ovre i Ale ved et par gamle folk, at konen havde for skik at brokke deres ringe sammen i øl le— brødspotten, og så satte hun den om aftenen i askekrogen inde i den åbne kakkelovn, der kunde den sta om morgenen og være ly, så kunde hun snarere lave det til. Men sa havde manden den skik øm natten at pisse ind i asken, og der træffer han en nat at...
da.etk.JAH_03_0_00225
Man sagde forhen, at en bonde stod og kloede sig på hver stolpe, han kom om ved. Linnedet gnavede jo, og en anden slags gjorde også. Enkelte steder havde de, efter hvad der er mig fortalt, en støtte inde i stuen, de kunde gå til og gnave dem på, når de vilde. Den kaldtes kløstolpen. Her har de aldrig brugt uldne lagener. Derimod har også drengene gået i...
da.etk.JAH_03_0_00129
Når bønderne kjørte gjødning ud på Bygholm, sa de efter at finde et højt muldskud at sætte rogen på, eller også skrabte de noget jord sammen, at den kunde syne godt. Det gjaldt jo om at få mange roger og små læs. Når de såede, så de efter at give deres heste det meste de kunde af såkornet for at blive fri for at så og så siden at hoste det. Peder Svane,...
da.etk.JAH_02_0_00076
Bjørn på Rask havde en Stuepige, der blev vel før. Tjeneen fik Skylden, og så blev han Skovrider og fik Skovriderboligen at bo i. Han førte sig svært. Når han kom kj ørende i Kane, havde han tolv Bjælder hen ad Siden ad hver Hest og 5 over Ryggen. Per Lassen holdt mangen Gang Herrens Hest, mens han var inde ved Konen, men enten han spiste eller drak, ved...
da.etk.DSnr_04_0_00259