Man sagde forhen, at en bonde stod og kloede sig på hver stolpe, han kom om ved. Linnedet gnavede jo, og en anden slags gjorde også. Enkelte steder havde de, efter hvad der er mig fortalt, en støtte inde i stuen, de kunde gå til og gnave dem på, når de vilde. Den kaldtes kløstolpen. Her har de aldrig brugt uldne lagener. Derimod har også drengene gået i...
Når bønderne kjørte gjødning ud på Bygholm, sa de efter at finde et højt muldskud at sætte rogen på, eller også skrabte de noget jord sammen, at den kunde syne godt. Det gjaldt jo om at få mange roger og små læs. Når de såede, så de efter at give deres heste det meste de kunde af såkornet for at blive fri for at så og så siden at hoste det. Peder Svane,...
Den, der vil have sit Barn opdraget i Kunsten, tager det med sig Skjærtorsdag Nat op til Kirken og lader det gå tre Gange forkert om Kirken og derpå tale og gjøre Akkord med ham selv gjennem Noglehullet. Det gjorde Svane Mettes Datter også, men da hun skulde se gjennem Noglehullet råbte hun: »Jøsses Kors.« St. Hans Nat kan man Morgenen efter se Spyt i...
Bjørn på Rask havde en Stuepige, der blev vel før. Tjeneen fik Skylden, og så blev han Skovrider og fik Skovriderboligen at bo i. Han førte sig svært. Når han kom kj ørende i Kane, havde han tolv Bjælder hen ad Siden ad hver Hest og 5 over Ryggen. Per Lassen holdt mangen Gang Herrens Hest, mens han var inde ved Konen, men enten han spiste eller drak, ved...
Polakkerne og Svenskerne var komne op at slås her, og Skejby blev ved den lejlighed brændt. Der blev en Polak, en trommeslåer, slået ihjel. Han skulde jo begraves, men der blev ingen ceremoni holdt over ham. Så var der dog en Dansker, han tykte. det var for galt, når der slet ikke blev gjort eller sagt noget, og da han nu er sat i graven, så tager han en...
Bisgård var før præstegård, og den sidste præst der var Kragh, den næstsidste var Svane. Fru Moth, der mageskiftede Bisgård med to øde gårde i Besser, og fik den efter Griffenfeld, har sikkert hjulpet Kragh til at blive biskop i Trondhjem, for at han skulde blive Griffenfelds plageånd, da han sad som fange på Munkholm. pastor meulencracht, onsbjærc.
En mand, som boer i Rusted og er gift, han havde en karl, som havde tjent ham i flere år, for det var en ordenlig karl, og han havde god tillid til ham. Men der gik rygter om, at karlen og konen havde venskab for hinanden, dog vidste ingen det til nogen fuldkommenhed, og manden heller ikke. En dag ser manden, te karlen sliber øgsen i gården og sætter den...
Før den 22de februar måtte gåsen ikke blive drækket. Den kone, som gjorde vejr den dag, hun satte pek ved gassien, for før den dag havde den ingen pek og kunde ikke drække. Med den kone havde de megen spøg om det. Her i byen begyndte de ved en gård, do kaldte Bys-ende, den ligger midt i byen ved vestre side. Så gik det nord på, og der efter sprang det...
Stiftamtmand Thygesen kaldtes i Frankrig den rige Dåne, men døde dog næsten som et fattiglem. Han bød på et portræt sammen med Napoleon ved en auktion. Men Napoleon lod ham til sidst have æren, den rige Dåne kunde han ikke hamle op med. Do sagde, de forstod ikke, hvordan hans penge kunde slå til. Mine penge får aldrig ende, sagde han. Men de fik dog...
Amtsprovst Schmidt fra Væær var på visitats i Åle. Da er der en bondemand, der siger: Kan det gå an, at vor præst drager af by og lader æ degn kaste jord på æ lig?u Provsten besindede sig på, hvad han skulde sige til det, men så tager han ordet: Så han det, min gode mand?" Ja misæl så a det". Ja, så så han jo og, det kunde gå an". Dermed måtte...
Præsten Hornemann i Uldum besøgte tit min bedstefader, som var smed. Når nu gnisterne fløj til alle sider, sprang han om bag ved ham og sagde: Himmeriges rige i smedjen er omme bag smedens rumpe. Når han havde været på jagt og tyede ind i smedjen, gik han hen og tog flasken, som altid stod der inde, skjænkede sig en dram og sagde: Skål, Kristian...
De gamle havde tyregilde og tiendegilde. Tiendegildet var for hele pastoratet. Mændene samledes sognevis hos præsten, der skulde give en pot øl til hver gårdmand, og en halv pot til hver husmand. Så drak de øllet hos ham og fik brændevin og skåret smørrebrød til. Nu hentes øllet i ankere i præstegården og drikkes andensteds. Peder Svane, Hornum.
Til pintsegildet gav hver karl en halv skjæppe malt, og en pige og en dreng gav et fjerdingkar. Så fik de jo et par tønder eller så samlet sammen, og det blev brygget. Så var der én udnævnt til at uddele pintsekjærester, og han havde en medhjælper. Fra pintsegildet levnedes altid en tønde øl eller mere. Det var jo godt, og så blev det til gammeltøl, der...
En enke var dod, og gården var nu ledig. Den samme dag gik sønnen ned til garden (Boller) og kom ind til godsforvalteren. Først talte ban en hel stabel specier op: "Det er til frøkenen." Så sætter han en anden stabel: "Det er til fruen. Hvad var det så, gården skulde koste?" Han kjøber den for 8000, og skjodet bliver skrevet. Bag efter byder man ham...
Der boede en mand i Nørhule, han lied Lavst Knudsen og var torvefolkenes vært, så ham kjendte de allesammen. Når nu torvene skulde kjøres hjem til gården (Bygholm), og kuskene lige kom forbi hans vinduer, så traf det sig stadig, at torvehækken (o: bagsmækken i vognen) skred ud der, og de tabte en god slant torv. Det gik i en ruf med at få dem af vejen,...
Det var, mens herremanden Bjørn boede på Bask, da var der en gammel mand oppe i Hornum hede i noget, de kalder Kokborg, og han havde stedet til fæste fra Rask og skulde svare landgilde, og dertil hørte også otte pund smør om aret. Men det var nu bar sandjord, og Per Kokborg havde vel ikke over et par koer, så fattig han var. Så kommer han nu ned til den...
En knægt kom ridende og sagde dem til, når de skulde til hove. Det var ladefogden, der sagde til. Så havde de brændevin med til ham, for at han skulde se gjennern fingre med dem. De blev da gjærne forfaldne. Nar han hen på dagen blev svirende, så gik det, som det kunde, og de snød ham. Ellers var de jo rædde for ham. da han havde meget at sige ved...
De har her fra gammel tid haft bytyr og har endnu. Hver mand giver årlig 1 fjerdingkar byg for hver ko. Det er for den ene som for den anden. Tyren skifter plads hvert ar. Nar a nu har den i ar, far a af enhver ko, mændene i byen har i klove, et fjerdingkar byg. Det skal betales hver hellig-tre-kongers dag, og da holdes der tyregilde. Hver mand moder med...
Mads Baskerov i Rettsstrup havde også ondt ved at dø. To af byens kloge mænd, byens skrædder og smed, var de eueste, der kuude læse i den hellige bog, og de skiftedes da til at sidde og læse for ham. Han holdt ikke selv af det, meu familien vilde nu, at de skulde være der. Ea nat, som skrælleren sad og læste, horte de en svane baske på vinduerne, men...
Samsingerne førte ligsten hjem fra Norge. Når de kom der op med korn, som Nordmændene trængte hårdt til, byttede de sig stenene til for korn og fik dem da noget billigere. Den sten, der ligger i gulvet i Onsbjærg kirkes våbenhus over Rasmus Pedersen og hans kone fra Stavns, er således kommen fra Norge og har måske været brugt før, da der er udhugget en...
