Fortællingen om, hvorledes svalen blev til, er på Fyen overført på viben, ganske i den samme form. Den bærer så saksens billede på sin hale. H. Hansen, Hjallese.
Der var en pige, hun skulde sy noget for sin frue Mens fruen så var ude, stjal pigen en lille rød klud og en saks. Da fruen kom ind, savnede hun det straks og spurgte pigen, hvor det var blevet af. Men pigen sagde: «En rød klud og en saks, en rod klud og en saks, det så jeg aldrig!* Men til straf for denne logn blev hun til en fugl. Saksen blev hendes...
At storken, spurven, svalen og flere fugle giver tiende. Petr. Sept. De vulgi erroribus.
At det hus er lyksaligt, hvor storken og svalen bygger, hvor fårkyllinger findes. Peh. Sept. De vulgi erroribus.
Storken sagde: «Styrk ham, styrk ham!» svalen sagde: «Sval ham, sval ham!» lærken sagde: «Læsk ham, læsk ham!» og hjejlen: «Hjælp ham, hjælp ham!s> Viben der imod råbte ondskabsfuld: «Pin ham, pin ham!» Siden den tid kan viben for dens ondskab ikke finde hvile på noget træ, således som de andre fugle, men må bestandig hvile på jorden. H. Petersen,...
Da Jesus hang på korset, floj storken, svalen og viben oven over. Storken sagde: «Styrk ham !> svalen sagde: «Sval ham!» men viben sagde: «Pin ham !» Derfor er de to første fugle yndede, hvorimod den sidste er ildeo set. Martin Nielsen, Stangegård, Åkirkeby.
Svalen var en pige, der stjal en rød klud og en guldsaks, men vilde ikke tilstå tyveriet, hvorfor hun blev forvandlet til en fugl med halen som en oplukket saks og al tid synger: «En rød klud og en saks, det véd-e Gud, det véd-e Gud, dem så jeg aldrig !» Louise FeDger.
På Sirgårds mark i Sir ligger en høj, som hedder Skrufhøj; der har i sin tid boet en bjærgmand, som var smed. Tit har man om natten hørt klang af en stor hammer på en ambolt; nogle påstår endogså at have set puslingen komme ud af højen og rende ned til den forbiløbende Skrufbæk med sit gloende jærn for at svale det. Der fortælles, at når man lagde noget...
Snurrkop og flod'skjæg, de gik omkring og sang for æg. Syng, syng, så får du æg, sa' snurrkop til flod'skjæg. N. Kr. Pedersen, Gryuderup.
Når uglen lader sit skrig høre i nærheden af en menneskelig bolig, betyder det lig i huset. Når ternerne flokkes over marken, er der fisk i åen. N. Kr. Pedersen, Gr.
Når halmstråene, der ligger på jorden, danner et usædvanlig stort kors, spørges der lig. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01610
Den, der puster lyset ud jule- eller nytårsaften, doer inden året er omme. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01530
Når man juleaften, efter at bordet er dækket, tager eu grøn torv og med den over bovedet stiller sig uden for et vindue, medens de øvrige af husets folk sidder til bords, vil nmn få at se, at hvis nogen af folkene skal dø inden næste juleaften, sidder den pågjældende ved bordet uden hoved. N. Kr. P., Gr.
Er storken om foråret efter sin ankomst meget hvid og ren, vil sommeren blive tør; er den derimod dygtig skiden, vil sommeren blive våd, ti storken må vaskes. N. Kr. P., (ir.
Er gåsens (dier andens brystben mork på den forreste side, kommer der tidlig vinter. Er det morkt på den bageste ende, får vi derimod bagvinter. N. Kr. P., O.
Når den sorte stork viser sig ude over markerne, kommer der ondt vejr. N. Kr. Pedersen, Gr.
Når ravnene flokkes, kommer der ondt vejr. N. Kr. Pedersen, Gr.
Vand3poven skriger gjærne, før det begynder at regne. N. Kr, Pedersen, Gr.
Flyver svanerne mod nord, følger der godt vejr, og omvendt, hvis de flyver mod syd. N. Kr. Pedersen, Gr.
Når hønsene i regnvejr soger ind, bliver det snart tørvejr; men bliver de derimod gående ude, varer regnen længere. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01265
