138 datasets found
Danish Keywords: svale Place of Narration: Grynderup Strandby ved Løgstør
Svalen bad: «Sval ham!» Viben skreg: «Pin ham!» Storken sagde: «Styrk ham!» N. Kr. Pedersen, Grynderup.
da.etk.DS_02_G_00080
Når svalen kommer den sort1, så er vinteren bort'.
da.etk.JAT_01_0_01492
Er der mange kvindfolk forsamlede ude på én plet (især om aftenen), vil det give ondt vejrlig. Mon.
da.etk.JAT_03_0_01319
Sees den forste stork gående eller stående, bliver man let (om bjærtet), for den går let; flyvende, bliver man tung, for den flyver tungt, J. M.
da.etk.JAT_03_0_01027
Musvågen dukker ned på bunden af torvegrave og svalen på bunden af soer om vinteren. .1. Andersen, Kairis.
da.etk.JAT_01_0_01512
Svalen ligger i dvale om vinteren i sandet, og viben i moradser. Maren Bonde.
da.etk.JAT_01_0_01490
Svalen må man ikke jage i maj, for at der ikke skal ske ulykker, før året er omme. Jørg. 11.
da.etk.JAT_01_0_01488
Når svalen flyver under ens arm, bliver denne vissen. Maren Bonde.
da.etk.DS_04_0_02247
Svalen siger: «Jomfru Marie har most en rod klud og en saks, inte to ja den, inte to ja den.» Ada Frederiksen.
da.etk.DS_02_G_00059
De havde en gård bo på Skivehus, og deres hund hed Tåggi. Så sad gårdboen oppe i en svale oven over hunden og sagde: « Tåggi, ta to, Tåggi, ta to!» En dreng listede sig så op på ladet og skjod ham ned, og hunden gav ham nogle slemme plusk. Om natten lagde gårdboen ham så på en fjæl over kjelderammen, men stod ved siden af ham, for det han skulde ikke...
da.etk.DS_02_B_00111
Hvor den første Svale fløj op, som man om Sommeren fik Øje på, der skulde man grave ned, så fandt man en Kulpind, og den skulde sættes ind i Enden af Vognstjærten, så kunde Hestene ikke løbe løbsk. På Stedet skulde man dreje sig om på sin højre Hæl.
da.etk.DSnr_06_0_00367
Man må vogte sig for, at man ikke står under en svalerede og seer op under den, ti får man noget af den udtømmelse i øjnene, bliver man blind. Marie Johanson.
da.etk.DS_04_0_02206
Når man seer den første svale, skal man lede på det sted, hvor over den flyver, indtil man finder en lille rund sten, den skal man gjemme, så får man aldrig koldjeber. M. S.
da.etk.DS_04_0_02181
Kan man fange en levende svale og skjære dens tunge af og så med svaletungen i sin mund vil gå hen og kysse en pige, da vil hun blive så wånt efter at få den karl, at hun løber bag efter ham, ihvor han går, og vil ingen ro lade ham have, inden han gifter sig med hende. Jeppe Jensen.
At forskaffe sig penge. Tag svaleæg, kog dem og læg dem tilbage i reden igjen, så bringer den gamle svale eu rod, bær den hos dig. Jørgen Kræmmer, Kolby, ved A. P.
Når en går til og stopper en svales rede —som den har bygget i bakker og høje — med en told af græs eller én ting, og den så kommer og ser det, flyver den hen og finder en græspile, kommer med den i næbet og flyver frem og tilbage foran tolden. Så springer den ud, og så lader svalen græspilen falde. Hvis en nu kan finde den, så kan en med den lukke hvad...
For at slippe koldfeberen er det godt, når man seer den første svale om foråret, da at tage det kul ind, der ligger under foden, hvis man er så heldig, at det ligger der. p. o.
Når man først seer en svale, skal man grave under sin fod og da finde et kul, som er godt for feber; dersom de lægger det kul i en seng, fordriver det lopper. j. B.
Viben sagde: «Pin ham, pin ham!» spurven: «Spark ham, spark ham!» storken: «Styrk ham, styrk ham!* lærken: «Læsk ham, læsk ham!» og svalen: «Sval ham, sval ham!» T. Kristensen.
Da Vorherre hang på korset, råbte en lille fugl: <Sval ham, sval ham!» Derfor blev den kaldt svalen. Viben skreg: «Pin ham, pia ham!» Men til sidst kom der en stor fugl og råbte: «Styrk ham, styrk ham!» og derfor blev den fugl kaldt storken. N. Madsen, Vorgod.