Hvis der kommer fremmede 1. juledag, bliver de truet med at få fiskevandet (o: vand, hvori fisk er kogt) slået i hovedet. En gang jeg kom hen til en moster, sagde hun: Jeg skal nok hen og have fat i noget fiskesuppe og slå på dig. Bruges og i Sønderholm ved Ålborg. Lærer Lauritsen, Strandby.
Du skulde lære af en kone i Hejnsvig at lave suppe. Hun lavede suppe til 7 folk på en hjejle, og så gjemte hun endda begge lårene til barnet. Letbæk mølle.
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
På Elkjær kom der en Vogn kjørende med fire sorte Heste for og holdt uden for den brede Dør. Det var en gammel Ejer på Gården, der kom. Der var et Kammer i Vestrehuset, der skred han ind og satte sig hver Juleaften. De havde en Pige, der var ikke rigtig klog, og hun vidste ikke af det Spøgeri at sige, hende får de til at gå ind til ham med en Tallerken...
da.etk.DSnr_05_0_00160
Og glasset det stander i N. N-.s hand, det går ham vel til lands og til vands, så drikker han sin nabo N. N. til, ti det er en pige, sem gjærne suppe vil, og hun siger nej, og hun siger ja, så bli'r hun dog altid en suppe endda. Slagelse. Jfr. Elise Galschiøt.
Tager man et givet løfte tilbage, får man sorte børn. N. P. Olsen, Samsø.
En dreng var kommen i snedkerlæro i Dollerup, Skmiderup sogn. Men da konen var forfærdelig skiden, klagede han sig til andre folk, og do hjalp ham derfra. Hun brugte hendes pispotte til at sætte deres mad ind i, og deres kalvegryde til at koge suppe og kål i. Kalven havde hun stående i et tomt sengested ude i dønsen. Fåborg.
Et sted i Øsby sogn havde de kalven stående i donsen inde i et tomt sengested, og konen brugte at give den af en gryde, som hun også brugte til at koge suppe og kål i. Ingeborg Kristensdatter, Slebsager,
Juleaften fik vi hovedet af det svin, vi slagtede til jul, med grøn-langkål til. Juledag levningerne fra juleaften. 2. juledag suppe på noget af svinet. Ane Jensdatter, Lyne.
Drengen: "Kål i dag og kål i morgen, og kål all si daww, gid Fanden hajj dæm kål." Manden: "Hvad siger du, dreng?" Drengen: "Supp' i dag og supp' i morgen, Gud lad os aldrig mangle suppe." M. Møller.
Begen havde gjærne det råd, at de skulde slagte en sort høue og koge suppe på. En gaug sloges han med Panden i Havbro, favnede om ham og bar ham ud, men han pustede også stærkt ved det. Hans Tyrrestrup, Gjøtrup.
Den suppe, der er kogt på en krage, skal være god og virksom mod gigt og værk i ryg og lænder. Karen Marie Rasmussen.
En præst i Bjerget havde været ude at kjøre. Da han ved midnatstid kom hjem, så både han og kusken, at der stod en hvid skikkelse inde på kirkegården og vinkede med hånden. De troede begge, at det var et spøgelse, og præsten besluttede sig til at mane det ned. De kjørte hjem, og præsten kom i kjole og krave og fik bibelen i hånden, og nu gik de atter op...
Ved Albjærg bakke, der ligger ved vejen mellem Bjerget og Kjærup, var Fanden slem til at husere og viste sig i forskjellige skikkelser. En pige, der tjente i Kjærup præstegård, havde en aften været henne at besoge sin søster. Det var meget mørkt, og da hun på hjemvejen gik forbi Albjærg bakke, kom Fanden løbende ned mod hende. Pigen kunde se, at ban...
En kone i Bjerget, som varmeget bange for spøgelser, havde en aften været henne i en gård efter mælk. På vejen hjem gik hun langs en groftekant, og her var noget, der greb fat i hendes spand og holdt don tilbage. Konen troede, at det var et spogelse, der vilde tage spanden fra hende, og hun sagde da: Er du nærere til den end a. så behold den! Hun slap...
Skrommelbue: tung uhandelig person, som er kejtet og avet i sine bevægelser; båtti: hartad, næsten; buttel: mindre kar uden ører eller hank; skre: glat, han æ så skre som en mis (den lumske, underfundige); hjap-i-trow: den, der griber og snapper i alting: skøwel er et skjældsord til folk: a ka it hyt mæ få ku/d: nære mig for kulde. Adslev. Mikkel Sørensen.
Før sæ i og før sæ hv: trække i og af klæderne; a wel te å for mæ àw: gå til sengs; wuenskyw\: vognskur; dus: halm, brugt til tækning; bållekås: buldrekasse, vogn med fast fadiug på; brænndnore: brændenælder; stund: siden, st;und du ikke har noget at tage dig for, kom og hjælp mig; tuur: tåle, holde ud; a koe såmænd endt tuur e længe; kol: at være godt...
I Herskind biuges ordene: Kywt (om korn); kræet kan it kywt kweut i vinter: fordøje : mjælldowt: det fine støv af melet. M Sørensen.
Hjapitråw: én, som hjapper og farer i alting, også om én, som forhjapper sig i talen. Skrommelhue om en klodset, kluntet person, én, som er tung i sine bevægelser. BæZe. Skjældsord til en dreng, din kjælle hæle. Adslev. Mikkel Sørensen.
