Min formands kone blev en gang forgjort, mens de boede i Uldum. De skulde hen til barselgilde ved deres nabo. Men hun vilde ikke vel have været der hen, da hun havde sådan slet tro til de folk. Hun kom der dog alligevel, da det var hos deres nabo. Så sad hun og tænkte: »Her sidder a nu mellem alle de Uldum hekse.« Da hun gik hjem, gik hun over noget, der...
Mod gigt. Man skal skyde en skade, imens den flyver. Den skal så koges med fjer og samt, og så skal man drikke en kop af suppen og spise tre bid kjød af brystet, men alt skal foregå tiende. N. Lynderup.
For en 80 år siden eller mere var det skik ved barsler og slige lejligheder, at degnen ved bordet skulde indsamle en kollekt til de fattige. Så var der en degn i Ryslinge, der hed Rifberg, og ved et barsel i Lørup gik han så rundt med en tallerken, efter at suppen var spist. Nogle lagde en skilling, men andre lagde et afgnavet kjodben. Så forlod han...
Niels Pallesen i Sonderup var en gang kommen til skårgilde hos en gårdmand i hyen. Der var mange pæne folk med, både præsten, degnen og molleren. Niels Pallesen var nu slet ikke så grumme dristig ved at komme til bords med sådanne storhanser, for han var en grådig æder. Nå, der blev opvartet med suppe og ikke skårgrød, og han hug straks los på den, men...
Til begravelse mødte alle mændene af hele sognet for at bære, da liget aldrig blev kjørt til kirke. De store folk bar sammen, og de små bar sammen, for at en stor ikke skulde blive trykt af liget. Når gjæsterne kom hjem, fik de suppe og kjød, derefter fisk, så æggeost med mjød på. Endelig fik de hver et par bakkeiser. Æggeost var lavet af mælk og æg, og...
Indbydelse til suppebegravelse. A skuld hælisen fræ [Kræn Booker] å [Agate], om De vilde have den ære og komme og spise frokost på fredag og folge med til kirke og høre på præstens tale og følge med tilbage og spise suppe og kjød. Så vidste de indbudne, at de skulde levere kokker til sendelse. Til simpel begravelse skulde de have fisk og grød, og...
Til skagegilder skulde vi også pyntes og have lin på og ligge med det om natten før. Vi tik ollebrød og finker til davre, og så begyndte vi at skage og sang til arbejdet. En gang imellem kom de ud og beværtede os med vafler og goderåd. Til middag fik vi suppe, for de havde slagtet et lam til det. Lige over middag skulde vi ud at gjøre lidt kommers. Vi...
Kjæltringerne loserede altid i min moders fødegård, hvor der var som smutkro, og der kjøbte de dem altid en pægl. De var en gang ved at koge æblesuppe, og det gik jo for sig ude i laden, hvor de gjorde ild på ved halmen, uden at de brød sig om, at det var så farligt. Men det brændte alligevel aldrig for den slags folk. Den ene lavede suppen, og den anden...
Første dag fik de til bryllup: Fersk suppe og peberrodskjød og så sødsuppe. Om aftenen: Blodpølse og boghvedegrød eller søde grød med øl at dyppe dem i. Anden dag: Ærter og flæsk og søsterkage. Om aftenen: Finker og ollegrød. Tredje dag: Tør torsk og kartofler med melduelse og så risgrød. Den aften fik de ingen næder. Den tredje dag var de ude at dandse...
St.-Hans aften brændte man blus, og når man var kjed af det, legede man enkemand eller kjørte den lange rejse, til klokken var hen ved 12. så gik man i seng. Den følgende dag holdtes hellig. Mikkelsdag holdes den store hostfest, som varer i 2 dage. Alle hostfolkene med deres koner og bøm er på det sted, hvor de har hostet. Til middag far man suppe o. s....
Gadelamsgilder. Dertil bytter nogle af karlene byens ungdom, så hver af karlene får en pige: gadelam. Det blev skrevet op på en seddel, som blev slået op på smedjedøren, så hver kunde se, hvem den skulde have. Og den dag. det var så bestemt, gik hver karl hen og hentede sin pige. og der fik de smørrebrød og kaffe og suppe og kjød, hvorpå de gik med...
Der var en kone, der kom med en potte sødsuppe til min moder. "Her har a en potte sødsuppe til Dem, madam," sagde hun, "men a vil bede Dem om at tage lidt varlig oven af, for det er ikke fri for, at der er et gran skidt på æ bunde. Der er nu så mange måder at stande sødsuppe på, men a kjender nu ikke noget til det, a bruger min gamle måde. Nogle tager...
Alle æ Bykjællinger i en By ude ved jRiøe-Kanten var bleven vrede på en gammel Mand, der boede ene i et Hus, og så hver Aften kom der så mange Harer ind og slukkede hans Lys og sprang op og krattede ham, og så sagde de til ham: »Kjender du Flebben!« men det var det eneste, de sagde. Så gik han hen og snakkede med en gammel klog Kone om det og klagede sig...
Der var en heks, som var død, og da folkene gik til kirkegården med hende for at begrave hende og ikke vidste bedre, end at hun var der, da sad hun i gården og rækkede tunge efter dem. Den gang de fik suppegryden på ilden, var der en lille dreng, som sagde: "Se til min oldemoder, hun sidder og rider på sodstangen." Så faldt alle gryder i ilden, og de...
Ude i Skolde lakker var der store grawåler ned i jorden, og i dem var der rovere. De kom til Færkgården en juleaften kl. 12, tog deres bøsser med ind og lagde dem på bordet forved dem. Konen opvartede dem med suppe. Mens de nu var i færd med at spise, sagde hun, at hun vilde gå hen og rede deres senge, men i det sted løb hun til Lunden (Klejstruplund),...
Midt i Farum so i Nordsjælland ligger en lille dejlig skovbevoksct 0, der kaldes Klavs Nars 0. Om den går det sagn, at da Klavs Nar, der var kongens hofnar (hvilken konge meldes ikke, måske Valdemar Sejr) en gang beklagede sig over, at han intet land havde at regjere over, så gav kongen ham denne 0 med de ord, at første gang han besøgte ham på hans 0,...
En mand rejste landet rundt for at finde en hugormkonge og fandt endelig sådan en i Vindblæs. Han gik da med den til det nærmeste hus for at få den tillavet, da han jo vilde spise den. Konen var ene hjemme og vægrede sig i begyndelsen ved at have noget med det at bestille, men han fik hende da omsider overtalt dertil. Der skulde nu laves suppe på...
En mand, der var ridende, kom til nogle snoge. Så snappede han deres konge og red, så stærkt han kunde. Nu satte snogene halen i munden og spillede efter ham alle sammen. Da de nåede ham, smed han hans kappe ned til dem og red videre. De rev den i ene stumper og malede den ud så fint som smul. Da de nu blev standsede der, frelste han sådan hans liv og...
I Jebjcerg skulde bjærgkonen have et barn. Manden kom ridende ind i en gård og sagde, om konen vilde da ikke følge med hjem, sådan og sådan var det, og der var ingen andre til det. Ja, hun vilde ikke vel, men fulgte dog med. Så gjorde hun jo kone og barn i stand, og så gav han hende en skjæppe sølvpenge for hendes ulejlighed. Da manden i gården en gang...
Biskoppen var herovre på visitats, og amtmanden på vejsyn, og de fulgtes ad. Sognefogden, der hed Jørgen Hansen, var også til stede, og som de nu gik hen ad vejen, kom det ham på, at han skulde i naturlig forretning, for han havde ondt i maven. Han måtte da om bag hegnet, men da han nodig vilde undvære samtalen, skyndte han sig, gav så sidelænds nogle...
