Ved høhøsten loddes slågilde, hvormed det gitr til omtrent som ved Volderraisse. Lystigheden bade for gamle eg unge. Ikke sjælden gives raps- og høstgilder med smørrebrod. æbleskiver, snapse og øl for arbejdsfolkene og ungdommen. Mikkelsaften samles alle de. som har arbejdet hos gårdmanden sommeren igjennem, og far da suppe, kjod og steg samt mjød, når...
Ved bryllup må man skjelne imellem skikkegilde og frigilde. Dette sidste, nár værten betaler alt. Til skikkegilde sendes en skinke på en 18, 20 pund, 3. 4 pund smør, eD 10 æg, fløde og 2 høns. Søndag efter brylluppet, når de unge folk går i kirke, møder den nærmeste slægt og naboerne i bryllupshuset om eftermiddagen kl. 2, drikker kaffe og beværtes som...
Enten søndag før eller efter St.-Hansdag havde karlene gilde, og hver karl havde en pige indbuden, der havde den ulejlighed og bekostning at pynte ham og hans hest med roser og papir, ja, selv bidslet blev pyntet. Der var rejst en port, hvor de skulde tage ring, og de blev jo forud enige om at ride enten 6 eller 9 gange igjennem, og den, der tog ringen...
I Flade Præstegård går en lille Kone i rødt Skjørt somme Tider ude i Gården. Hun kvalte alle de Præster, der var der. Bryggersdøren kunde aldrig være låst, og når de prøvede at hænge Lås for, var den altid brudt om Morgenen. De strøede Aske på begge Sider af Døren, men om Morgenen var den åben, og intet Fodtrin kunde sees. En Kone i Nabolaget havde også...
Et Sted på Fy en skulde nogle af Dværgene eller Bjærgfolkene have Bryllup, og så kom der en Bjærgpige ind i en Gård og bad om en Sags at klippe Brudens Brudesærk med. Konen spurgte om, hvor hun var fra, og hun svarte, at de boede neden under Gården. Så sagde Konen: »Jo hjærtens gjærne, min lille Pige, når jeg så må se, når I holder Bryllup.« Pigen viste...
I Båstrup, O.-Snede, levede en kone, som kunde skabe sig om til en hare. En dag, da hun legede i gården, blev hun set af karlen og drengen, der var i færd med at læsse møg. De løb hen og stak efter hende med greben, men hun skjulte sig under et læs ris. De fik hende dog ud med megen umage og slog hende sådan, at hårene faldt af kroppen; derpå bar de...
Der var en præst i Mov, som hed Ryge. Han havde en mand til at arbejde for sig, der hed Bodel, og han havde en gang taget en sæk korn og put ind i en brønge halm, som ban vilde tage med sig hjem. Men præsten mærkedeuråd og kom efter ham, da han kom ud af laden. Hau havde en anden gang taget æg og put inden for hans vest. Så vilde præsten have ham til at...
Når kreaturer blev ført ind i Holstebro her fra Ulfborg, skulde der både betales bropenge og konsumption. Men når de ikke blev solgt der, skulde der intet betales i bropenge, det skulde blot mældes, at de kom tilbage igjen. Betjenten krævede da ikke pengene op, når de trak ind ad. Min fader havde en gang en kvie på markedet der inde, men han fik den ikke...
Ude på Ras Kjærulfs mark, Besser, og tæt op til Maden er der et lille vandhul, som før har været et større kjær, og dette kaldes Junkerhullet, fordi en junker, som var på jagt, red ud i det og druknede. mikkel sørensen.
I begyndelsen af 1800 var levemåden tarvelig her. Ved besøg gaves kaffe og kavring samt en kaffepuns eller to med sirup i. Te kogtes på lavendler og kanelbark. Ved en kort visit gaves brændevin med kavring, smurt med smør. Ved bryllup og begravelser (ærol) o. s. v. bødes vinsuppe og flæsk (skinke) eller ærter og flæsk, sjælden fersk suppe og steg. Til...
Til fruentimmerdragt borte allerforst huen, der bestod af tre stykker, et bredt, der nåede fra panden ned i nakken, og to runde, der dækkede siderne af hovedet og begge oren. De rige bar huer af guldbrokade. I disse huer brugte man lidser eller trakkebånd, hvorved huen kunde sammentrækkes i nakken, og som, efter at van-e slagne omkring hovedet, blev...
Om morgenen fik folkene en halv sild til ollebrødet, undertiden lik de også kartofler til. Om aftenen fik de altid grød. Et æg var nok til en karl til brodet til middagsmad. Det var hårdkogt, og han fik kogt sennep at dyppe det i og intet smør på brødet. Det var nu tilmaden, men formaden var grod eller vælling. - Om vinteren fik en daglejer i skilling om...
En mand kom kjorende til Horsens med et læs torv. Så kommer der en kjøbmand ud til ham på gaden og spørger om, hvad han vil have for dem. Ja, siger bondemanden, dersom De vil give mig til frokost alt hvad a kan spise, så får De at have dem. Kjøbmanden slog til, og så kom manden ind og fik sig en rigtig god frokost. Nogle dage efter blev der i byen...
De havde en stodderkonge i Nielstrup, og så vilde min fader, der tjente i Stubdrup, en gang have ham lidt for nar. "Nu vil a klæde mig ud i noget gammelt klæder", tænkte han, "og give mig ud for en ståkelsmand". Den gang nu stodderkongen kom over bakket, så havde han lavet det sådan, at han kunde lige slippe ind i den gård i Stubdrup, hvor han tjente, og...
Nytårsmorgen skulde man spise frokost, inden man gik ned til kreaturerne. Denne frokost bestod af et stykke ost og et rundenomsstykke sigtebrød. Derefter skød man nytåret ind, og så fodrede man kreaturerne og gjorde staldtjeneste. Derpå spiste man davre, der bestod af ollegrød og plukfisk. Til middag vankede der suppe. Derefter gik mandfolkene til kirke...
De lavede forhen store sorte gryder, der kunde tage en 2, 3 skjæpper, til at gjemme mel i. De låntes også ud til suppegryder, når der var bryllup eller barsel. Der var en karl i Gråskov, der hed Jens Madsen, han besov Ma' Grås datter. Han var så berygtet, og mandens navn blev sjælden nævnet. Men så giftede han sig med Mads Vores datter i Voregård. Den...
Der var 12 Røvere og så en gammel Kone inde i Busbjærg. De kommer op til Hvorslevgård en Søndag, da der var Barnedåb, og forlanger at få noget at spise. De var i Kirke hveren så nær som Konen og en lille Pige, og Konen spekulerede nu meget på, hvordan hun skulde få Bud op til Kirken efter Folkene. Men så fandt hun på, at den lille Pige skulde gå ind til...
Min fader blev så ringe i hans ene hofte og ene knæ en dag han var ved at kjøre en stovte mog ud på møddingen. Han blev straks ringere og klagede sig som nogen barselkone. »Herre Gud, hvilket ringe menneske a er blevet,« sagde han. De søgte råd mang steder. Sådan kom der også én fra Tojtmose. Han sagde, da han så ham: Herre Gud, sagde a til mig selv, da...
da.etk.DS_04_0_01907
Hugormene har en konge, der er hvid; den gjor ingen fortræd, fortælles der, men den er ikke let at få fat på, da den al tid er omgiven af en mængde andre hugorme, som forsvarer den. Lykkes det imidlertid at fange den, skal man koge suppe på den, og den, som først smager på denne kongesuppe, kan se alt, hvad der er skjult for andres blikke. En bondekone...
En mand og en kone blev gift og sad i et lille bitte hus på Vinderslev hade. De gik begge på arbejde på Vinderslevgård, og så gik de jo hjem om aftenen. Forst havde de kun en eneste bitte trebenet stol, som manden selv slog sammen, og så et lill bitte bord. Sengen var slået sammen af fjæl, og den ene af dem sad nå stolen, og den anden på sengefjælen....
