I en gård i Kolby boede en nisse, han gik og hjalp til med at passe lowueret (kreaturerne), men en aften, da han gik og fodrede hestene, slog den ene hest ham. Siden den tid blev den hest jo længere jo magrer«, folkene i gården kunde ikke forstå, hvordan det kunde være, da den blev fodret godt. Endelig kom man i tanker om, at nis måske havde en finger...
I Besser kirke boer der en nisse. Over kirken har han sk leje i et bundt klude, men om søndagen og andre tider, når der ringes med kirkeklokken, skjuler han sig i en hbj lidt derfra. Han kan undertiden udføre ét eller andet lille skjælmsstykke, som gjærne går ud over én eller anden, der har fornærmet ham. En aften, da klokkeren kom for at ringe...
I den bakke, hvor Gammel-Brattingsborg har stået, lidt syd for Tranebjærg, skal forben have boet bjærgfolk, som gik omkring og stjal folks smukke børn af vuggerne og lagde deres egne grimme unger i steden. Da Tranebjærg kirke blev bygget lige ved siden af, kunde de ikke være der længere for den kryssen og korsen og den store dingdangdang. De flygtede til...
123 9. I bakken Dyret på Onsbjcery mark skal der være en stor skat nedgravet. En gang vilde to mænd fra Onsbjærg prøve på at opgrave skatten, men da de havde gravet noget, horte de ligesom et fårs brægen og et skrald som af et kistelåg, der bliver slået hårdt i. De skyndte sig at løbe hjem, og siden den tid har ingen prøvet pá at opgrave skatten. Samsø....
En gang, da en kone fra Onsbjærg gik på vejen til Tanderup, kom hun forbi den store bakke på Onsbjærg mark, som kaldes Dyret, og der på vejen hoppede en stor, tyk skruptusse. Idet konen gik forbi denne, siger hun, uden at tænke videre der over: "Må jeg ikke komme med, når du skal barsle?* Nogle aftener efter, da folkene i den gård i Onsbjærg, hvor konen...
Borrebjærg kaldes en høj i Nordby sogn, og i denne boer der en højmand, som hedder Borre; han er nu meget skikkelig i forhold til andre højfolk, kun når han bliver grovt fornærmet, er han ikke god at komme nær. I Taftebjcerg boede en smed, som havde prøvet sin lykke blandt kvindfolk vidt og bredt omkring, han havde været })á friertog mer end én gang, men...
En aften, da en mand kom forbi Store-Vårbjærg på Taftebjærg mark, så han, at en hel mængde småpuslinger dandsede omkring højens top. Han gik ganske sagte nærmere for bedre at se på deres lystighed, og nu så han også en del store kister fulde af skinnende guld- og sølvpenge. Lågene var lukkede op, for at pengene kunde blive luftede ud i måneskinnet. Han...
En gang skulde de have hispevisitats i Snedsted. Da de dækkede middagsbordet, lagde stuepigen den store sølv-suppeske foran bispens plads, og da der blev gjort hende opmærksom på, at det ikke var rigtigt, svarede hun: A troede, den ske var til den fornemste. Rektor Sigurd Muller, Kolding.
Samme Elgstrøm var smed og stod hver søndag i smedien, når præsten kom kjørende forbi. En sondag kom han så i tanker om at ville ind og tale med ham. Han begynder så samtalen med at sige : Hvad tro har De? Elgstrøm svarode: Jeg har den tro, at når min kone slagter vor gamle kok, og hun så kjober fire pund godt oksekjød til, så kan der blive en god...
Nogle kjæltringer kom ind i en gård her i Århus egnen og spurgte, om de måtte ikke lave noget mad i skorstenen, og det fik de lov til. De fik suppe og satte den ind på bordet. Så vilde de have manden til at spise med. Da de havde afspist, spurgte de ham ad, hvordan det smagte. Jo, det smagte udmærket godt. Om han kunde gjætte, hvad suppen var kogt på?...
Da landmålingen gik over landet (vist 1825), kom der en underofficer eller sådan én fra Jelling, og han kom på kost hos en mand i Rostrup (det var Peder Mathiasens moder, han var gift med). Denne her landmåler forlangte at få kaffe, men det kjendte de ikke der, og så måtte han selv kjobe bønneme og sige konen lidt om, hvordan hun skulde bære sig ad med...
I Kristian den syvendes tid fik soldaterne kun otte skilling om dagen i lønning, og de skulde ikke række vidt. Så var der i Kjøbenhavn et spise-kvarter, hvor de kunde få tynd suppe alene, men også suppe både med kager (boller) og kjød. De fattige karle forlangte da suppe alene, og dertil spiste de tort brød. Nogle andre var lidt skrappere, de forlangte...
Fastelavns søndag skal man have ærter og flæsk, og hvide-tirsdag flæsk-pandekage, og hvis man kunde ikke få det, så hovedet af hønsene, og suppe på dem at koge om onsdagen. Lærer Lind. Gullestrup.
Et sted, hvor konen var meget knap og gav folkene så meget slag kost, skulde de en dag spise suppe, og der var jo ikke meget af det tykke i den. Så smider karlen trøjen, lige som han skal til at begynde. "Hvorfor gjør du det?" siger manden. "A vil som han kunde bande far' i bad ætte klomperen." E. T. K.
En kone i Handest, der hed Ma' Nørgård, hun bed klumperne af med munden, nar hun lavede suppe, og når hun bagede pandekager og skulde røre dejen sammen, målte hun mælken af i visse mundfulde, som hun så spyttede ud igjen i fadet. Knud Jørgensen, Nørbeg.
En kunstner lå oppe i Vendsyssel i nærheden af havet og studerede. Så havde han lejet sig ind et sted og var der om natten. Der havde han en potte til et vist brug, hvorpå Napoleon var aftegnet i bunden. Han stod og så på ham og tykte, at det var morsomt, han lå der og svømmede. Da han dagen efter skulde have sin middagsmad, der bestod af suppe, fik han...
Min formands kone blev en gang forgjort, mens de boede i Uldum. De skulde hen til barselgilde ved deres nabo. Men hun vilde ikke vel have været der hen, da hun havde sådan slet tro til de folk. Hun kom der dog alligevel, da det var hos deres nabo. Så sad hun og tænkte: »Her sidder a nu mellem alle de Uldum hekse.« Da hun gik hjem, gik hun over noget, der...
Mod gigt. Man skal skyde en skade, imens den flyver. Den skal så koges med fjer og samt, og så skal man drikke en kop af suppen og spise tre bid kjød af brystet, men alt skal foregå tiende. N. Lynderup.
For en 80 år siden eller mere var det skik ved barsler og slige lejligheder, at degnen ved bordet skulde indsamle en kollekt til de fattige. Så var der en degn i Ryslinge, der hed Rifberg, og ved et barsel i Lørup gik han så rundt med en tallerken, efter at suppen var spist. Nogle lagde en skilling, men andre lagde et afgnavet kjodben. Så forlod han...
Niels Pallesen i Sonderup var en gang kommen til skårgilde hos en gårdmand i hyen. Der var mange pæne folk med, både præsten, degnen og molleren. Niels Pallesen var nu slet ikke så grumme dristig ved at komme til bords med sådanne storhanser, for han var en grådig æder. Nå, der blev opvartet med suppe og ikke skårgrød, og han hug straks los på den, men...
