Du skulde lære af en kone i Hejnsvig at lave suppe. Hun lavede suppe til 7 folk på en hjejle, og så gjemte hun endda begge lårene til barnet. Letbæk mølle.
På Elkjær kom der en Vogn kjørende med fire sorte Heste for og holdt uden for den brede Dør. Det var en gammel Ejer på Gården, der kom. Der var et Kammer i Vestrehuset, der skred han ind og satte sig hver Juleaften. De havde en Pige, der var ikke rigtig klog, og hun vidste ikke af det Spøgeri at sige, hende får de til at gå ind til ham med en Tallerken...
da.etk.DSnr_05_0_00160
Og glasset det stander i N. N-.s hand, det går ham vel til lands og til vands, så drikker han sin nabo N. N. til, ti det er en pige, sem gjærne suppe vil, og hun siger nej, og hun siger ja, så bli'r hun dog altid en suppe endda. Slagelse. Jfr. Elise Galschiøt.
Tager man et givet løfte tilbage, får man sorte børn. N. P. Olsen, Samsø.
En dreng var kommen i snedkerlæro i Dollerup, Skmiderup sogn. Men da konen var forfærdelig skiden, klagede han sig til andre folk, og do hjalp ham derfra. Hun brugte hendes pispotte til at sætte deres mad ind i, og deres kalvegryde til at koge suppe og kål i. Kalven havde hun stående i et tomt sengested ude i dønsen. Fåborg.
Et sted i Øsby sogn havde de kalven stående i donsen inde i et tomt sengested, og konen brugte at give den af en gryde, som hun også brugte til at koge suppe og kål i. Ingeborg Kristensdatter, Slebsager,
Hvis der kommer fremmede 1. juledag, bliver de truet med at få fiskevandet (o: vand, hvori fisk er kogt) slået i hovedet. En gang jeg kom hen til en moster, sagde hun: Jeg skal nok hen og have fat i noget fiskesuppe og slå på dig. Bruges og i Sønderholm ved Ålborg. Lærer Lauritsen, Strandby.
Juleaften fik vi hovedet af det svin, vi slagtede til jul, med grøn-langkål til. Juledag levningerne fra juleaften. 2. juledag suppe på noget af svinet. Ane Jensdatter, Lyne.
Drengen: "Kål i dag og kål i morgen, og kål all si daww, gid Fanden hajj dæm kål." Manden: "Hvad siger du, dreng?" Drengen: "Supp' i dag og supp' i morgen, Gud lad os aldrig mangle suppe." M. Møller.
Begen havde gjærne det råd, at de skulde slagte en sort høue og koge suppe på. En gaug sloges han med Panden i Havbro, favnede om ham og bar ham ud, men han pustede også stærkt ved det. Hans Tyrrestrup, Gjøtrup.
Den suppe, der er kogt på en krage, skal være god og virksom mod gigt og værk i ryg og lænder. Karen Marie Rasmussen.
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
