Når kjærnen står under bjælken, kjærner de bjælkesrnør. Kristen Ebbesen, Egtved.
Når øl ej vil gjøres, skal man lægge et par bukser der over. J. B.
I Bcerslund og i Fruergård og op ad Lysgård herred kjøbte de uldtøj ind. De tog gjennem Skarrild og Hoven mølle. Sønder fra kom de så med sukker og tvistlærred. Det var det eneste, vi her fik i bytte for bindetøj. Kristen Overgård, Gullestrup.
Der var en mand her i Væsløs, da hans yngste datter blev født for en 60 år siden, sendte han bud efter et halvt fjerdingspund kaffe og sukker for 4 skilling til jordemoderen. Det var det første kaffe og sukker, der var der i huset. Lærer Kristensens kone, Væsløs.
da.etk.JAH_03_0_00191
For en 70 år siden kunde vi kjøbe et lispund rigtig godt oksekjød for to mark, og gammelt kjød for en mark. Men et pund brunt sukker kostede to mark, og et pund hvidt sukker to mark fire skilling, et pund puddersukker 28 til 30 skilling. Lærer Larsens enke, Stenderup.
En gammel kone sagde om en bog, hun havde læst i: "Det er en rar bog, den er fuld af sukker og bonner." Dette kunde misforståes, hun mente en bonnebog med suk og bønner i. E. T. K.
I gammel tid havde de et stykke sukker hængende i en strikke ned fra loftet. Det hængte over bordet, og så gik de og slikkede på det. Letbæk mølle.
I Almind var der to troldhekse. A havde været ovre ved en mand, de kaldte Ole Busk, at hente noget kaffe og sukker til min moder, og da a kom forbi nogle gejl, smuttede der en hare ind imellem dem. Vi slog sten efter den, og til sidst satte den sig op på enden og sagde: »Håhåhål« så det må have været en af heksene. Anders Udsen.
Madammerne Bollerup og Keldby i Rindum kom en dag i besg ben til madam Bonde. Ak, det var da dejligt, at I kom, sagdo hun, jeg er så glad ved jer, hvad skal jeg dog traktere jer med. vil 1 ikke have et stykke brunt sukker og dyppe i noget puddersukker. Fru Anna Holm, Vejen.
Spinder edderkoppen en tråd foran én, siges der: Der kommer en frier til dig. A. E. Jakobsen.
Der har været snak om fra gammel tid, at der skulde 24 æg til en rakkerpandekage. En gang var nogle rakkere inde ved en mand i Farsø og svirede. De kaldte ham To-Kræsten, og han havde noget kaffe og sukker og brændevin at sælge og vilde gjærne tage lidt skillinger ind. Det traf en gang, som de sad der, at der blev en forlovelse imellem dem, og da gik det...
Når en krage flyver over en gård og kiger ned i det samme, er det tegn på, at der snart vil dø et kreatur. Det sker jo mest om vinteren. Der er mange, der ikke kan lide det syn. Chr. Møller, Ringive.
Når en persons linned er slemt til at blive jordslagen, er det tegn til, at den skal snart dø. Chr. M., Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01581
Hyppig torden i jul giver en god host og især et godt hostvejr. Chr. Møller, Ringive.
Hvis skoningen på et fruentimmers skjørt vender op, vil hun blive vred. Chr. Møller, Ringive.
En hugorm er et godt møde, især hvis den er rodbroget. Chr. Moller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01105
At finde en tvillingvippe er der lykke ved. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAT_03_0_01053
Når en vil fra by, så må en ikke spise på sin mad ud af døren, for så vil rejsen ikke lykkes. Chr. Møller, Ringive.
Der er mest held ved at spille kort, når man har lånt pengene til spillet. Chr. Møller, Ringive.
