Når kjærnen står under bjælken, kjærner de bjælkesrnør. Kristen Ebbesen, Egtved.
Når øl ej vil gjøres, skal man lægge et par bukser der over. J. B.
I Bcerslund og i Fruergård og op ad Lysgård herred kjøbte de uldtøj ind. De tog gjennem Skarrild og Hoven mølle. Sønder fra kom de så med sukker og tvistlærred. Det var det eneste, vi her fik i bytte for bindetøj. Kristen Overgård, Gullestrup.
Der var en mand her i Væsløs, da hans yngste datter blev født for en 60 år siden, sendte han bud efter et halvt fjerdingspund kaffe og sukker for 4 skilling til jordemoderen. Det var det første kaffe og sukker, der var der i huset. Lærer Kristensens kone, Væsløs.
da.etk.JAH_03_0_00191
For en 70 år siden kunde vi kjøbe et lispund rigtig godt oksekjød for to mark, og gammelt kjød for en mark. Men et pund brunt sukker kostede to mark, og et pund hvidt sukker to mark fire skilling, et pund puddersukker 28 til 30 skilling. Lærer Larsens enke, Stenderup.
En gammel kone sagde om en bog, hun havde læst i: "Det er en rar bog, den er fuld af sukker og bonner." Dette kunde misforståes, hun mente en bonnebog med suk og bønner i. E. T. K.
I gammel tid havde de et stykke sukker hængende i en strikke ned fra loftet. Det hængte over bordet, og så gik de og slikkede på det. Letbæk mølle.
I Almind var der to troldhekse. A havde været ovre ved en mand, de kaldte Ole Busk, at hente noget kaffe og sukker til min moder, og da a kom forbi nogle gejl, smuttede der en hare ind imellem dem. Vi slog sten efter den, og til sidst satte den sig op på enden og sagde: »Håhåhål« så det må have været en af heksene. Anders Udsen.
Madammerne Bollerup og Keldby i Rindum kom en dag i besg ben til madam Bonde. Ak, det var da dejligt, at I kom, sagdo hun, jeg er så glad ved jer, hvad skal jeg dog traktere jer med. vil 1 ikke have et stykke brunt sukker og dyppe i noget puddersukker. Fru Anna Holm, Vejen.
Spinder edderkoppen en tråd foran én, siges der: Der kommer en frier til dig. A. E. Jakobsen.
Der har været snak om fra gammel tid, at der skulde 24 æg til en rakkerpandekage. En gang var nogle rakkere inde ved en mand i Farsø og svirede. De kaldte ham To-Kræsten, og han havde noget kaffe og sukker og brændevin at sælge og vilde gjærne tage lidt skillinger ind. Det traf en gang, som de sad der, at der blev en forlovelse imellem dem, og da gik det...
Forhen vidste folk slet ikke af kjobmandstho at Blge, men brugte hjeiumethe. De plukkede hele knipper af rugrøTliker, Maries sengehalm, perikum, ærenpris og hængte i vinduerne. Xogle brugte også nogle blade, de kaldte aplemoner. andre brugte kirsebærblade. Aplemoner var der forfærdelig mange, som plukkede, for de smagte helt godt. De groede hen ad gamle...
En bondemand i Grenå-egnen fik en regning fra sin kjøbmand, og derpå stod f. egs. et pund sukker et pund dito osv. Dito" stod sådan flere gange på regningen. Så spørger han konen, om hun havde fået noget dito. Men hun sagde nej, hun havde ingen dito fået, det vidste hun bestemt. Så tog han ud til kjøbmanden og mente, at regningen måtte være gal, for han...
En skytte fra Wojens i Salling ønskede, at han måtte leve og jage her på jorden, så måtte Vorherre beholde Himmerig. Han kaldes Wojens jæger. A har hørt ham lige oven over vor gård om natten. Han sukker (pudser på), og hans hunde viffer. Anders Jorgensen, Søby.
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
Sætter en krage sig på huset og skriger, vil der snart blive lig. P. Jensen.
