Når kjærnen står under bjælken, kjærner de bjælkesrnør. Kristen Ebbesen, Egtved.
Når øl ej vil gjøres, skal man lægge et par bukser der over. J. B.
I Bcerslund og i Fruergård og op ad Lysgård herred kjøbte de uldtøj ind. De tog gjennem Skarrild og Hoven mølle. Sønder fra kom de så med sukker og tvistlærred. Det var det eneste, vi her fik i bytte for bindetøj. Kristen Overgård, Gullestrup.
Der var en mand her i Væsløs, da hans yngste datter blev født for en 60 år siden, sendte han bud efter et halvt fjerdingspund kaffe og sukker for 4 skilling til jordemoderen. Det var det første kaffe og sukker, der var der i huset. Lærer Kristensens kone, Væsløs.
da.etk.JAH_03_0_00191
For en 70 år siden kunde vi kjøbe et lispund rigtig godt oksekjød for to mark, og gammelt kjød for en mark. Men et pund brunt sukker kostede to mark, og et pund hvidt sukker to mark fire skilling, et pund puddersukker 28 til 30 skilling. Lærer Larsens enke, Stenderup.
En gammel kone sagde om en bog, hun havde læst i: "Det er en rar bog, den er fuld af sukker og bonner." Dette kunde misforståes, hun mente en bonnebog med suk og bønner i. E. T. K.
I gammel tid havde de et stykke sukker hængende i en strikke ned fra loftet. Det hængte over bordet, og så gik de og slikkede på det. Letbæk mølle.
I Almind var der to troldhekse. A havde været ovre ved en mand, de kaldte Ole Busk, at hente noget kaffe og sukker til min moder, og da a kom forbi nogle gejl, smuttede der en hare ind imellem dem. Vi slog sten efter den, og til sidst satte den sig op på enden og sagde: »Håhåhål« så det må have været en af heksene. Anders Udsen.
Madammerne Bollerup og Keldby i Rindum kom en dag i besg ben til madam Bonde. Ak, det var da dejligt, at I kom, sagdo hun, jeg er så glad ved jer, hvad skal jeg dog traktere jer med. vil 1 ikke have et stykke brunt sukker og dyppe i noget puddersukker. Fru Anna Holm, Vejen.
Spinder edderkoppen en tråd foran én, siges der: Der kommer en frier til dig. A. E. Jakobsen.
Der har været snak om fra gammel tid, at der skulde 24 æg til en rakkerpandekage. En gang var nogle rakkere inde ved en mand i Farsø og svirede. De kaldte ham To-Kræsten, og han havde noget kaffe og sukker og brændevin at sælge og vilde gjærne tage lidt skillinger ind. Det traf en gang, som de sad der, at der blev en forlovelse imellem dem, og da gik det...
Forhen vidste folk slet ikke af kjobmandstho at Blge, men brugte hjeiumethe. De plukkede hele knipper af rugrøTliker, Maries sengehalm, perikum, ærenpris og hængte i vinduerne. Xogle brugte også nogle blade, de kaldte aplemoner. andre brugte kirsebærblade. Aplemoner var der forfærdelig mange, som plukkede, for de smagte helt godt. De groede hen ad gamle...
En bondemand i Grenå-egnen fik en regning fra sin kjøbmand, og derpå stod f. egs. et pund sukker et pund dito osv. Dito" stod sådan flere gange på regningen. Så spørger han konen, om hun havde fået noget dito. Men hun sagde nej, hun havde ingen dito fået, det vidste hun bestemt. Så tog han ud til kjøbmanden og mente, at regningen måtte være gal, for han...
En skytte fra Wojens i Salling ønskede, at han måtte leve og jage her på jorden, så måtte Vorherre beholde Himmerig. Han kaldes Wojens jæger. A har hørt ham lige oven over vor gård om natten. Han sukker (pudser på), og hans hunde viffer. Anders Jorgensen, Søby.
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
