Ved et gilde i 1855 på 244 personer brugtes efter brudens opgivende: 10 gjæs, 5 grise, 1 svin. 20 hiins. 11 lam, 21/, ko, 15 ænder, 7 tønder hvede, 7 tønder øl, 200 llasker vin, y, toude brændevin, 20 kander extrakt. 10 kander rom, 30 snese æg, 2 fjerdinger smør, 2 lispund kaffe og 4 lispund sukker. Marslev, Fyn. M. Bfatøm.
Der var en gammel kjælling, som var enke og rigtig sådan en gammel hegs, hun fik sig en ung mand. Så varede det jo ikke længe, inden han fortrød det giftermål. Hun sad i kakkelovnskrogen med krykken i hånden dagene ud, og han havde da slet ingen fornøjelse af hende. Så sad han en aften ved bordet og sørgede, og hun fik da i sinde at ville op for at...
Der var en kone, der kom med en potte sødsuppe til min moder. "Her har a en potte sødsuppe til Dem, madam," sagde hun, "men a vil bede Dem om at tage lidt varlig oven af, for det er ikke fri for, at der er et gran skidt på æ bunde. Der er nu så mange måder at stande sødsuppe på, men a kjender nu ikke noget til det, a bruger min gamle måde. Nogle tager...
I Borup Bæk i Skjellet mellem Ullerup og Varnæs Sogne trækker frem og tilbage ved Nattetide et stort hvidt Hors med opblødte Hove, slæbende Manke og Hale. Det rimmer svagt og sukker dybt. Når man råber: »Jesus Kristus Kors, sikken et langt Hors«, så forsvinder det. Højskoleforstander P. Andresen, Vinding.
Min kone var som barn så ringe af orm og var i sit ansigt næsten lige så sort som en kakkelovn. Så søgte de til Jens Hvas, der boede henne ad Nørbeg til, det var sådan en klog mand, og han løste ormene, så bun aldrig havde smærter siden. Han strøg på hendes mave og læste blot nogle ord. Dersom det havde varet en tre dage til, sagde han, vilde hnn have...
Øjenvand, som er godt. Tag brun sukker candi for 2 sk, hvid kobber røg for 1 sk., gjør det vel fiu med en kniv, tag en flaske, der kan gå brændevin i for 2 sk., gak så til en rindende strøm, tag flasken fuld af vandet mod strømmen, slag det så bort, tag anden gang glasset fuld imod strømmen, slag det og bort, tag tredje gang imod strømmen, behold det,...
I Gudbjcerg, i det østlige Fyen, var en pige, som havde begyndt at gå i skole, men en aften, hun havde været der, blev hun så syg, at hun hverken kunde snakke eller spise, men lå ganske stille og fik ikke andet at vederkvæge sig på end noget sukker og lignende. De mente da hver dag: * Nu har hun ikke længe tilbage." Hun lå således i flere år, og der...
Der var en gammel mand ovre i Møborg, de kaldte Anders Donskjær, han kjørte til Lemvig med torv og havde to bitte sorte køer for. Det var nu hans skik at snakke med sig selv. Så snart han kjørte af pletten, gav han sig til at gjore regning over, hvor mange dramme han kunde få. Når a får nu mine torv af, der får a en dram og en bid brød, sådan faldt jo...
Lige efter den engelske krig kostede en skjæppe salt 10 rigsdaler. Min moder havde et rigtig godt og smukt egetræs r-katol med opsats, og præstekonen i Hummel havde flere gange sagt til hende: A, Margrete, jeg vilde så gjærne have det skat-ol, det er så smukt, og mit er så simpelt, vil du ikke bytte med mig? Det vilde hun dog ikke gjærne sige ja til,...
Provst Hovring var en gang kommen til Tirstrup for at forrette tjenesten for præsten dr. Rordam, som var syg. Han var tillige meget fattig. Da provsten nu kommer ind til ham, siger Rordam: Det er da også forbandet, der er en stor altergang i dag. Det kommer vi nok over, sagde provsten, har du ladet vin og brod komme op i kirken? Det er netop...
Forhen var der megen sejlads ind ad Nymindegab. Der var en 10, 11 fartøjer hjemmehørende der, og de gjorde en 5, 6 rejser om året til Hamborg efter kaffe, sukker, til England efter tvist, stentøj, til Riga efter hor, dun, til Norge efter træ. Alle skulde have noget af ladningen udlosset for at komme over den grund, der kaldes Pampus, og der lå da pramme...
Det var skik her at låne hinandens piger til at karte, og så blev der gjort kartegilder. Imens pigerne sad og kartede, kom karlene fra byen sådan om aftenen, og så blev de sat rundt om bordet og kom der til at spille i brudeseng. Nu gjaldt det jo om at få kortene lagt sådan, at de kom i brudeseng med den, de boldt mest af. Når de var kjede af det, så...
Vi havde en datter, der havde fået en grøde på hendes ene skulder, og vi søgte fire doktorer, men de kunde ikke sætte den væk. Så rejste a de 26 mil op til Vindblæs til den kloge kone der. Der var så mange ved hende, te a lå der i to dage, inden a kunde få hende i tale. Den anden dag, da a fik snak med hende, sagde hun: »Nu kan a ikke holde det ud...
På en gård boede en lille nisse, men ejeren af gården var ikke rigtig god ved ham, ti han gav ham aldrig grod med smor i på juleaften og andre helligaftener. Der var heller ingen lykke for ejeren, alt gik tilbage for ham og omsider måtte han sælge gården og kiobe et lille sted der i nærheden. Men karlen, som havde tjent der på gården i flere år, længtes...
Sønderfra smuglede de kram og brændevin og sukkerkister, nørfra kom pjalter og klude, heste og kreaturer. Klude var der størst bøde for at smugle over. En ko kostede fem daler i told, og det var mange penge, for den gang kostede koerne aldrig noget, Alle de heste og kreaturer, der var her en mils vej sonden for grændsen var brændt af toldvæsenet, og alle...
Den gamle Maren Hausdatter, der var aftægtskone i Sodover, hvor a tjente, hun fortalte, at i hendes lille tid da var hun til hove nede på Kjeldkjær for hun var fra Bræstenlund og så kom nådigfruen ud til hende, da hun vilde hjem, og spurgte om, hvordan de havde det hjemme, om de var raske for herskabet var sådan flinke folk. Ja, siger hun Maren,...
I Bovlstrup ved Odder boede en gammel aftægtekone, som hed Bodil, og hun var vidt bekjendt for sit gale sind. Blandt andet provede hun på at skjære halsen over på sin mand, men det nåede hun dog ikke, da ban var så lang, at hun ikke kunde nå, og manden lob da ud. De to tog for resten så tit en torn. En gang de havde været oppe at slås, lukkede han Bodil...
Om den gamle tids fattigdom i Nordskov, llindsholmen, fortælles, at hver mand havde ikke råd til at kjobe sig et par støvler, og så skillingede de sammen og kjøbte i fællesskab et par støvlet. Man satte dem ved smedjen, hvor den mand, der skulde af by, da kunde hente dem om morgenen, og når han kom hjem, sætte dem på deres plads igjen. Men da støvlerne...
Der var et par kjæltringer, der gik her, han hed Jørgen, og hun hed Sidsel, hun var fra Flensborg og opdragen i det tyske. De spurgte io om, hvor der var bryllupper og gilder, for der vilde de gjærne til og have noget at leve af. De havde så spurgt, at Jens Nielsen i Klarsholm skulde have bryllup, og så mødte de ved kirken for at tigge af...
Der var store bryllupper i gammel tid. De varede i tre dage. De fik godt varmt øl med smør i og sirup og sure fløde og så ølpunse. Når de fik kaffe, fik hver et stort stykke brunt sukker og et stykke knæpkage. Når de var færdige, hvælede de deres kopper og lagde det sukker, de havde levnet, på bunden af koppen. Knæpkage var trimlet ud i en flade så stor...
