Mens moder tjente i Tværsted tæt ved klitterne, havde hendes husbond og nabo hver sin skude, som de sejlede med både til Xorge og Sverige. En gang, som de var borte og skulde hjem, siger den ene til den anden : «Skal vi kappes hjem ? «Nej.» Hendes husbond sejlede så, og de fik en god bor, ja mere, så de endog frygtede for ikke at kunne styre skibet. Ud...
Balling kirketårn i Salling har været så højt, at de kunde se at styre efter det på Vesterhavet. jellinc.
da.etk.DS_03_0_00469
En ugift person må ikke skjære eller klippe seglgarnet på en pakke, men løse knuden; ellers får de ikke deres forste kjæreste. Sjælland. 615 og 616. C. C. H.
En, der sejlede på havet, blev frelst ved at styre efter Nykirke tårn, og gav de to lysestager til kirken. jellinc.
I Dommestrup var også en nisse. Folkene så ham sjælden, men somme tider kunde det dog ske, at de så ligesom en grå kat i hærdetoppen på den forreste af hestene, når de gik til vands, og de gik al tid rolig der ned og kom tilbage igjen, for nissen styrede for dem. D. j.
En somand havde faret som kapitain i mange år, og til sidst blev han bonde her og boede i Mjolden. En dag skulde han trække til marks med en kalv, men den gjorde sig tvær, og han kunde ikke komme af sted med den. Så siger han : Nu har æ faret til sos i så mange år og styret de største skibe, og så skulde æ lade mig styre af sådan en kalv, nej, gu gjør æ...
En mand vilde stjæle et læs torv fra Maren Håning i Yindblæs, men han kunde ikke styre studene og de gik hjem til Maren med torvene. Hun kom ud og sagde, at han var en vakker mand, der sådan vilde kjøre hendes torv hjem. Nu skulde hun komme og hjælpe ham at læsse dem af, så kunde han kjøre hjem igjen. Se, hun vidste da, at han vilde stjæle torvene. Per...
En gammel mand, som uu er død for nogle år siden, skal som dreng have været nede i Langebjærg på Kcble mark. Hau legede på banken og blev med ét borte. Hans forældre søgte da en klog kone, som gav dem det råd, at de skulde gå avet om banken og blæse i et byhorn. Det gjorde de også, og så snart de var færdige, kom drengen op, men forældrene kunde ikke...
En biskop fra Norge, der hed Krog, skulde på visitats sejle ud til en o, og det var en temmelig lang sejlads, og det blæste noget. Så siger han til rorgjængeren: Må jeg styre nu? Ja, nok nu, men ikke senere. Han ser på biskoppen, om han styrer rigtig, jo, det gik meget godt. Faer styrer godt. Som de nu sejler ind under oen, siger han: Lad mig nu...
I hensyn til arbejdstiden måtte man forhen, da bygget ikke blev sået forend i sommerens varmeste tid, og man ej kunde styre de mange heste for ploven længere end til kl. ni formiddag, tage ud et par timer før solen stod op. Konerne fulgte som oftest med på arbejde, og Når de havde små børn, indsvøbto de disse i et klæde og lagde dem på jorden i nærheden...
Det var Pastor Nørager i Vandborg, der spille Kort med sig selv. Han blev lige så ringe som Moe. Til sidst sad han i et lille Hus i Ferring til et Par Køer og drak så forfærdelig. Når han kom fra Lemvig, skulde han om ved min Faders Hjem, og da faldt han tit af Hesten og fik Hjælp til at komme op igjen. Han spilte Kort sådan, at han havde Kort i hver...
Der var én fra Kollerup, de kaldte den galepræst. Han hed ellers Lassen, og han var både gal og klog. Efter rygte søgte han selv fra embedet, for det han blev drikfældig. Så fik han et hus i Tanderup og boede der, og der søgte de til ham, når noget var forgjort eller for anden sådan svaghed. Der var en præst i Haverslev, der hed Bajn. Han skal have været...
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
Bliver der en hvid rose blandt en klynge røde, skal man bære lig af huset. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01669
