72 datasets found
Danish Keywords: styre Place of Narration: Bjerregård Holmslands klit
En Mand fra Hasle var Skipper og sejlede en Gang ude på en lang Tur. Der sejlede han vild og kom ind i det døde Hav. Det Vand var ligesom Tjære, og han var jo så kjed af det, for han kunde ikke komme af det Vand igjen. Allerbedst som han sejlede, kom en Mand i en Båd hen til ham og sagde, at dersom han vilde gjore ham en Tjeneste, skulde han hjælpe ham...
Den gamle kone, Inger Tornhøj, der døde 1860, var en heks. Hun kunde sætte to kølver sammen, så at de kunde stå og slås og kneppes med hinanden. Hun kunde sætte sig på en høj og tage klæderne op og få alle folks kvæg til at samles om hende og stikke ad hende med hornene og brøle. Når hun da rejste sig igjen, gik kvæget roligt til hver sin tlok, og...
da.etk.DS_07_0_00538
I gamle dage havde Træden kirke et meget højt tårn, men da det var så højt, at det kunde ses fra Vesterhavet, og fjenderne brugte det til at styre efter, så blev det brudt ned. Da spiret faldt, frembragte det to huller, som findes endnu. Idet ene hul, et bundløst kjær, skal der findes mange rare sager, man har endogså talt om en guldkaret. s. crundtvig.
da.etk.DS_03_0_00471
Mens moder tjente i Tværsted tæt ved klitterne, havde hendes husbond og nabo hver sin skude, som de sejlede med både til Xorge og Sverige. En gang, som de var borte og skulde hjem, siger den ene til den anden : «Skal vi kappes hjem ? — «Nej.» Hendes husbond sejlede så, og de fik en god bor, ja mere, så de endog frygtede for ikke at kunne styre skibet. Ud...
Der var en præst på Mors, hvis kone var i barnsnød. Præsten loppede vinduet, så ud på stjærnerne og bad, at hans kone måtte føde i denne time. Da de sagde, at nu var timen kommen, hun skulde forløses, sagde han: «Ja, så lad det ske i Guds navn.» Hun fødte en son, men denne dreng blev så ustyrlig, at de ikke kunde råde med ham. Så kom han til at gå ude...
da.etk.DS_02_G_00175
Kristen Testrup var herredsfoged og meget klog. Så var hans kone hojfrugtsommelig, og han skal da have gået ude og set på stjærnerne, og dernæst gået ind til jordemoderen flere gauge og bedet hende om at opholde tiden. Så sagde hun til sidst, at det var ikke muligt længere. Han skulde da have sagt: «Hvor ulykkelig fødes dog ikte det barn til verden*. Den...
I Holstebro-egnen boede en mand, der med et par karles hjælp søgte at udgrave en på sin mark liggende høj, da han var overbevist om, at der gjeuites en skat i denne. Før de begyndte, gav de hinanden løfte om tavshed. Da de havde gravet noget, så de to sorte haner komme trækkende med et stort iæs hø, og bag efter disse kom en mand jagende i en guldkaret,...
da.etk.DS_01_0_01236
I Durup i Salling blev den nye salmebog indfort, og så skulde der jo også synges nogle nye melodier. Dem syntes beboerne ikke rigtig om, og det skete da stundum, at der blev konflikt, i kirken mellem degn og menighed, idet degnen sang en ny melodi, og menigheden den gamle. Navnlig var der en ældre gårdmandskone, som havde en vældig stærk stemme og var...
da.etk.JAT_06_0_00431
Den gamle agerumlade på Lønborggård var hugget af en Nordmand. Han kom der tidlig om foråret. Der var en jomfru til at styre husholdningen og se det hele efter, og hun gav ondt af sig, for hun tykte ikke, de bestilte noget. Ja, han kunde gjærne rejse af, sagde han, men om hun forinden vilde sy ham en skjorte. Så kom han med lærredet og en egse, lagde det...
da.etk.JAH_03_0_00053
Tubæks Mølle er en af de ældste Vandmøller på Sjælland og har al Tid haft god Søgning. Mølleren Niels Jensen var ugift og havde et gammelt Kvindemenneske, som kaldtes Ane Jeppes, til at styre Huset for sig. Han var meget velstående, og man mente, han var i med den Slemme. Så en Mortensaften havde Præsten bedt ham ned til sig, men der kom ingen Møller....
Skolen i Tovstrup er bygget 1721. Den første Lærer var Ole Johnsen, der døde 1777. Han beskreves af de gamle som en brav og skikkelig Mand og en duelig Lærer. Hans Efterfølger var Jacob Gjester, afsat 1785, og han beskrives som en hård Mand, der hængte Drengene med et Reb under Armene op på en Tværbjælke under Loftet. Pigerne måtte sidde på den bare...
da.etk.DSnr_04_0_00609
Gjæstgiveren i Filåt eller Fegetasch i Nykirke så' en Dag tæt ved Aften meget tydeligt en Mand komme sejlende med en rødbroget Kalv i sin Båd, han var ham så nær, at han kunde tydelig se Kalvens Farve. Han forstod sig ikke rigtig på at styre Båden, og han sejlede kun et kort Stykke, så kæntrede Båden, og strags forsvandt den for hans Øjne. Han fik strags...
da.etk.DSnr_02_H_00546
Min Fader var Aftægtsmand her i Gården, en Tid før han døde. Så kort efter Jul havde vi en So, der lagde Grise, og den var noget ustyrlig, så vi måtte skiftes til at våge ved den. A skulde sidde ved den til Midnat, og min Fader til Klokken 4, og så skulde Karlen komme og løse ham af. Så en Nat, som min Fader han nu vågede, kunde han ikke styre det, og så...
Folkene her var slemt plagede af ulvene. Så var der en gammel kjælling i Råbjærq sogn, hun lovede, at hun nok skulde skille dem ved dem. Så fik hun dem sanket, og hun havde en fløjte, hun kunde blæse dem til sig i. Den skar hun af lovstilk, og når hun blæste, så kom de. Så kom hun ridende med dem, og hun havde hendes ovnsrage til at styre med. På vejen...
da.etk.DS_07_0_00697
Min kone så en ræv, der gik her oppe på Grynderup mark ved nogle moser, hvor der boeren mand, som kaldes Mose-Mikkel. Da hun havde set den tit, sagde hun en gang: »Går du hor og tager lammene, dit skarn«, og huu skjældte den noget ud. Da gjorde den sig stor og begyndte at søge hende. Huu knyger hen og lægger sig i eu rugager, for der troede hun ikke, den...
Jens Larsen fortæller: I mine unge dage var jeg skomager og plejede gjærne at sy ude hos folk. Det traf sig da, at jeg var ude at sy på Lillegård i Bodilsker, hvor manden var død, men enken styrede huset. Det var kort før jul, og jeg havde meget travlt, da næsten alle mennesker vil have ny sko til højtiden, og af den grund sad jeg længe oppe om aftenen....
I Ferring ved Lemvig boede en mand, som hed Mads Krænsen, han kom en aften til havet for at strænde noget, men da finder han et havlig, som havde en del penge med sig. Dem tager så Mads Krænsen og kaster liget i havet igjen. Nogle dage efter kommer liget for Agger og bliver opfisket og begravet. Men så en nat begyndte sømanden at vandre til Ferring for...
da.etk.DS_05_0_00399
I gamle dage plejede præsten og degnen i Besser at ride på én hest op til kirken om søndagen (kirken ligger et lille stykke fra byen). En julemorgen, da kirkegjængerne var forsamlede på kirkegården, ventende præst og degn, så de dem komme i en flyvende fart ridende op mod kirken, og begge klamrende sig fast til hestens ryg, denne løb nemlig løbsk med...
da.etk.DS_04_0_01176
I Borbjærg var der en dreng, der var så skåers. Da han var bleven konfirmeret, blev han liciteret hen, for ingen kunde snart styre ham. Så skulde han gå op til kirken for hans husbond med et brev til degnen, og på vejen går han ind i Skrave kro. Der var mange folk til stede, og hans husbond var der også. Da han nu kommer ind, siger han: «Hvad, er du her?...
da.etk.DS_02_H_00526
Der har været skov helt fra Ginnerup i Ølst og til Alstrup i Bude. Der er lidt krat endnu et par steder tæt ved Alstrup og Ginnerup. I hele egnen var den gang ikke andre smede end Ginnerup smed, og der skulde dem fra Alstrup til smedje. I den ene gård der havde de en hingst, og den tillige med et bæst skulde karlen ride hen at få skoet. Han blev ikke...
da.etk.JAT_01_0_01339