En, der sejlede på havet, blev frelst ved at styre efter Nykirke tårn, og gav de to lysestager til kirken. jellinc.
I Dommestrup var også en nisse. Folkene så ham sjælden, men somme tider kunde det dog ske, at de så ligesom en grå kat i hærdetoppen på den forreste af hestene, når de gik til vands, og de gik al tid rolig der ned og kom tilbage igjen, for nissen styrede for dem. D. j.
En somand havde faret som kapitain i mange år, og til sidst blev han bonde her og boede i Mjolden. En dag skulde han trække til marks med en kalv, men den gjorde sig tvær, og han kunde ikke komme af sted med den. Så siger han : Nu har æ faret til sos i så mange år og styret de største skibe, og så skulde æ lade mig styre af sådan en kalv, nej, gu gjør æ...
En mand vilde stjæle et læs torv fra Maren Håning i Yindblæs, men han kunde ikke styre studene og de gik hjem til Maren med torvene. Hun kom ud og sagde, at han var en vakker mand, der sådan vilde kjøre hendes torv hjem. Nu skulde hun komme og hjælpe ham at læsse dem af, så kunde han kjøre hjem igjen. Se, hun vidste da, at han vilde stjæle torvene. Per...
En gammel mand, som uu er død for nogle år siden, skal som dreng have været nede i Langebjærg på Kcble mark. Hau legede på banken og blev med ét borte. Hans forældre søgte da en klog kone, som gav dem det råd, at de skulde gå avet om banken og blæse i et byhorn. Det gjorde de også, og så snart de var færdige, kom drengen op, men forældrene kunde ikke...
En biskop fra Norge, der hed Krog, skulde på visitats sejle ud til en o, og det var en temmelig lang sejlads, og det blæste noget. Så siger han til rorgjængeren: Må jeg styre nu? Ja, nok nu, men ikke senere. Han ser på biskoppen, om han styrer rigtig, jo, det gik meget godt. Faer styrer godt. Som de nu sejler ind under oen, siger han: Lad mig nu...
I hensyn til arbejdstiden måtte man forhen, da bygget ikke blev sået forend i sommerens varmeste tid, og man ej kunde styre de mange heste for ploven længere end til kl. ni formiddag, tage ud et par timer før solen stod op. Konerne fulgte som oftest med på arbejde, og Når de havde små børn, indsvøbto de disse i et klæde og lagde dem på jorden i nærheden...
Det var Pastor Nørager i Vandborg, der spille Kort med sig selv. Han blev lige så ringe som Moe. Til sidst sad han i et lille Hus i Ferring til et Par Køer og drak så forfærdelig. Når han kom fra Lemvig, skulde han om ved min Faders Hjem, og da faldt han tit af Hesten og fik Hjælp til at komme op igjen. Han spilte Kort sådan, at han havde Kort i hver...
Der var én fra Kollerup, de kaldte den galepræst. Han hed ellers Lassen, og han var både gal og klog. Efter rygte søgte han selv fra embedet, for det han blev drikfældig. Så fik han et hus i Tanderup og boede der, og der søgte de til ham, når noget var forgjort eller for anden sådan svaghed. Der var en præst i Haverslev, der hed Bajn. Han skal have været...
Årerne på bagsiden af hånden angiver forbogstaverne til den kones navn, man skal have. 454 og 455. H. V. R.
Når folkene fra Lyø tog ind til Fåborg, blev de i regelen svirende, og det gik, som det kunde, med hjemturen. I regelen kan disse folk dog klare sig, når de kommer i båden og far rorpinden i hånden. Så en aften, de tog hjem, da sad der én, der hed Per, til rors. Men det var en sær sejlads, han stillede op, for det gik ud og ind, og han forsikrede, at han...
Pastor Jensen i Højslev var ret en tamp, en som en bondemand. Han spilte også kort med hans brændevinsflaske. Så var han også så knusende stærk. Når der kom en flok fulde folk, greb han fat i dem og var færdig at knuse dem. De var rædde for ham, han kunde styre dem. Han kunde stå uden for hans gangdør og kyle en stor ost over hans søndre lade, og gården...
Hovbønderne måtte gå ned på Gimderupgård og få alt det øl, de kunde drikke. Så var der en stærk karl, som hed Hans, og han havde gjort Weinschenek imod, så han tog ridepisken og slog ham med, men han tog godt imod det, for han var sådan en sølle nådelig en, og sådan fik han bank i steden for øl. W. var nu så gruelig hastig, men hans kone var godsindet,...
Hver dag skulde en gårdmand fly en knægt med hjaer, som det kaldtes, og det gik på omgang. Det var snakken, at de skulde med hjaer den og den dag. I forårstiden var det uheldigt for knægten, da havde han snart mere, end han kunde regjere, for da gik hjorden og var beskjæftiget med hele tiden at bære lam hjem. Han gik med hans lammetjald. Sådan kaldtes et...
660 a. A har tit spillet sammen med Jørgen Knudsen, der jo var en dygtig Spillemand. Han overtog sin Fødegård i Vester-Smedstrup, men han duede ikke til at styre sine egne Sager, og så gik han fra det og kom til Hammer, hvor han havde en lille Ejendom. Men det gik helt tilbage for ham, og så flyttede han til Bomsdal i Give. Endelig kom han til at bo i et...
da.etk.DSnr_04_0_00660a
Den gamle Kirke Nykirke ligger på en meget høj Bakke, og inde på Alterbordet står to smukke meget gamle Lysestager. En Skipper var en Gang i Havsnød og sejlede i flere Dage for Vejr og Vind uden at kunne øjne Land. Endelig øjnede han et sort Punkt i det fjerne, og i Håb om, at det var Land, styrede han derefter og bragte nu i Erfaring, at det sorte Punkt...
Haldum Kirkes Spir skal en Gang have været 15 Alen højere end det nuværende. Et Skib, hvorpå befandt sig tre Søstre, var en Gang kommet i Havsnød, og det kunde ikke finde til Land, men så fik Folkene derpå Øje på Haldum Kirkespir, og så styrede de efter det og kom lykkelig til Land. Af Taknemmelighed for deres Frelse skjænkede de tre Søstre til Haldum...
En Skipper sad nede i sin Kahyt og grundede over, hvad Kurs de skulde tage, for det havde i flere Dage været Storm med Tykning, og rimeligvis var de helt ude af Kurs. På én Gang stod en bleg Mand foran ham, uden at han kunde forstå, hvor han var kommen fra. Han sagde ikke et Ord, men trådte hen til Bordet og viste på Kortet, i hvilken Retning de skulde...
En Mand fra Hasle var Skipper og sejlede en Gang ude på en lang Tur. Der sejlede han vild og kom ind i det døde Hav. Det Vand var ligesom Tjære, og han var jo så kjed af det, for han kunde ikke komme af det Vand igjen. Allerbedst som han sejlede, kom en Mand i en Båd hen til ham og sagde, at dersom han vilde gjore ham en Tjeneste, skulde han hjælpe ham...
Den gamle kone, Inger Tornhøj, der døde 1860, var en heks. Hun kunde sætte to kølver sammen, så at de kunde stå og slås og kneppes med hinanden. Hun kunde sætte sig på en høj og tage klæderne op og få alle folks kvæg til at samles om hende og stikke ad hende med hornene og brøle. Når hun da rejste sig igjen, gik kvæget roligt til hver sin tlok, og...
