Kjærgård er nu nedbrækket, men forhen var det den største Gård her på Egnen, lav den var i sin fulde Kraft. Det er ikke så forfærdelig længe siden, den blev splittet ad. Hunderup S., Gjørding H. Morten Jensen, Darum.
Der var en lille pige, som havde læst i hende3 bedstemoders Cyprianus, men det vidste ingen, før en dag hun havde været ude på markeu med nogle andre børn. Dem siger hun til: »Vil I tro, at jeg kan malke jeres røde ko, som står hjemme i stalden, mens jeg er her ude?« Det vilde de ikke tro. Så stak hun en kniv i ledpælen, og så sprøjtede mælken der ud af....
Imellem Darum og Vilslev går en mand med et gloende hoved og en landmålerkjæde. astrid feilberg.
da.etk.DS_05_0_01419
Der går en hvid jomfru med sit nøgleknippe i Lunderdal i Brørup på præsiegårdens mark og rasler med det. astrid feilberg.
Nogle folk havde spøgelse i deres stald, som karlen var bange for, det var et stort hvidt spøgelse. Så kom der en karl at tjene, og han mente, at han turde nok være der. Om aftenen svøbte han sig i et hvidt lagen og stillede sig an inde i stalden. Han gjemte en fireskilling i krybben, og så stod han og ragede der. Da ser han skikkelsen komme og gå hen...
I Vester-Vedsted var der en gård, hvor en pige havde hængt sig i laden, for det hun var bleven lokket. Siden den tid var der altid en kalv for meget i stalden, og der hørtes en stemme, som råbte om hævn. astrid feilberg.
Imellem Holsted og Brørup er en lavning med en stenkiste, og der rider en mand med sit hoved under armen på en trebenet hest. frk. astrid keilberc.
Der var nogle folk, der fik et barn. Lidt efter, at det var fodt, slog klokken 12. S
da.etk.DS_02_G_00180
Når hudfolderne i halsen danner ringe, betyder det lykke. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01054
Per Moselunds kone i Moselund gård fik i arvepart fire mark og ti synåle. Det klarede jeg mig godt med, sagdo hun senere til sine døtre. J. Jensen, Refsh.
Den gamle Per Tip lå nede i engen ved øgene om natten og hørte, at det råbte i åen: « Tiden og stunden er kommen, men manden er endnu ikke kommen.» Så nogle dage efter druknede der én. Niels Kristian Nielsen, Kvorup.
I Hornslet var en pastor Boeck. Så snart han ud af vinduet så én komme ind ad porten, der var nede i et hjørne af gården, kom han farende ud i døren og råbte: Hvad skal du? En dag kom en gammel mand ind ad porten og fik samme tiltale. Han svarede: Ja, han kan vel give sig stunder, til a kommer hen til ham. Kristiane Pedersdatter, Kvotrup.
En pige stod og så på en væv, som de lige havde fået på og nu skulde til at væve. Så spørger hun moderen, om den kunde blive færdig ved at se på den. Nej, det kunde den da ikke. Om hun kunde blive færdig med den ved at slå en tråd på om dagen? Ja, med tid og stunder, svarede moderen. E. T. K.
Træhandler Hans P. Pedersens Kone i Silkeborg vågnede en Nat og så en høj, stor Mand, som hun før i sit Liv aldrig havde set, stå bøjet over hendes Seng. Hun lå en Stund og så på ham, og da forsvandt han. I de Minutter, hun så ham, var hun ikke bange, men siden den Tid, når hun kommer ind i Stuen i Mørke, er hun ræd. Silkeborg. J. Jensen, Refshale.
Der ligger en skat et steds i Uldbæk mose, Lyne, for de gamle har set et lys brænde der ved nattetid. Men folk er nu om stunder komne i vilderede med, om det er den nordre mose, op mod Tinghøjene, eller den søndre ovre ved Sidselhøj. m. eskesen.
Inde i Klavsholm skov kunde de se agerrene, så det må forhen have værer beboet mere end nu om stunder. povl madsen, gadbjærg.
Åmanden i Odense å lader sig sjælden se. Der var nogle fra landet, som gik ind til byen, og de så, han sad splitternøgen på en sten i åen og sagde : «Tiden og stunden er kommen, men manden er ikke kommen.» For de gik hjem, var en mand druknet på samme sted. D. Johansen.
da.etk.DS_02_D_00044
Min mormoder, som den gang tjente for lillekvinde, har set en eliekvinde sidde på en stente en måneklar morgenstund, da hun var ude at malke. Hun var hul i ryggen. Det kan vel være en 80, 90 år siden. Kr. Eriksen.
I gamle dage, da folk havde bedre øjne end nu om stunder, da var der mange der så, at Trehøjene på H. P. Hansens mark i Udby stod på gloende støtter. Men som tiden gik, var der en gang en af ejerne, der fik lyst til at grave dem ud for at se, om der ikke var noget i dem. Den mindste var der ikke noget i, og da den anden blev gravet ud, døde konen i...
Har hestene travlt, når jordemoderen hentes, er det på høje tid, men har de gode stunder, omvendt. p. K. jf.
da.etk.JAT_01_0_00990
