Der ligger to lange Høje på Vinding Nygårds Mark, og i dem er to Kjæmpebørn begravet. De kom øster fra og blev forfulgt af en Drage. Moderen løb forved, og hun havde så lange Bryster, at hun kunde slå dem over Skulderen, og så kunde Børnene gå til og patte. Børnene kom altså ikke længere end til Vinding, der tog Dragen dem, og der er de begravet. Konen,...
Henne på Dover Mark ligger en Høj, de kalder Troldbakket, og der boede i gamle Dage en Trold. Da Folk så blev dygtige i Agerbruget, gav de dem til at plove der oppe på Bakket både på kryds og tvat. Så boede der en Småmand der nede ved Nedrekanten af Bakket, og han havde et Par Stude at drive hans Ejendom med, men sad småt ved det og kunde ikke vel begå...
Der var en frue på Baggesvogn, de kaldte hende den gale frue. De skulde miste en stud på gården hvert år, og så vilde hun have at vide af Fanden, hvorfor de skulde miste den. Hun henvendte sig til en gammel klog kone, det var netop moder til Grydekonen, de kaldte hende Kirsten Slotved, og hun havde hendes væsen med hende. De fik så støbt et lys, der var...
Kragelund har en gang været en meget rig by, nu er den fattig. Om grunden til dens fattigdom fortælles følgende: Da fjenden en gang kom her ind i landet, gav beboerne præsten alle penge og kostbarheder, som de ejede, for at han kunde gjemme dem; men nu hændte det sig, at præsten døde så pludselig, at han ikke fik nogen fortalt, hvor pengene lå skjult, og...
En mand her sønder ude, fra Hornum, havde solgt et par stude og skulde levere dem til en kromand i Vammen. Da han kommer der, sidder der en pæn person inde i skjænkestuen, og han seer på, at manden fik studene udbetalt. Så skulde de have et lidkjøb, og den pæne person vilde have en puns med. Da de var færdige med det, siger han: "Lad os få tre til, at...
I forrige århundrede var der en præst i Støvring ved Randers, Hr. Hee, som var bekjendt for sin klogskab og sin dygtighed til at mane. Der boede før hans tid en mand på Ladegården ved Randers, som hed Sprechelsen; om ham fortælles der, at han var kjæreste med en kvinde, som hed Bodil Sten. De havde fiere børn sammen, som de dræbte allesammen på...
For en del år siden boede der i nærheden af Tisted en rig mand, som ejede tre kirker foruden en stor herregård. Han kom nu på de tanker, at det var unyttigt at have så mange kirker, da de godt kunde nøjes med to; de var lettere at vedligeholde end tre, og indtægterne kunde blive de samme. Han fik da lov til at nedbryde den ene. Af stenene vilde han danne...
Soren Meldgård fra Hamp lå nede ved hans miler lidt ost for, hvor nu Sejbæk station er, norden for Hjul so. Den gang var det stor skov. Der var bøge på 18, 20 kløv og en fire alen i omkreds. Så ser han, at der hen over heden kommer en skikkelse som en hovedløs stud og af en forfærdelig storrelse, og den kommer skridende hen imod ham. Han vilde nu ikke...
I Svejstrup- Østergård havde gårdbonisserne slået bolig under deres nøds, og de mistede stadig et høved i en vis bås. Så en dag i hostens tid, da konen gik alene hjemme, da kommer gårdbonis ind til hende og bad hende så meget mindelig om at følge med og forløse hans kone, der var i barnnød. Han viste hende et bitte hul, som han smuttede ned i, og hun...
Der var én, de kaldte Ma Bomholtes, hun var enke og ejede gården Bomholt. Nu var der skånueri eller bjærgfolk var det vel - neden under deres nøds. Så en nat, te alle folkene var til dands eller sjov, da kommer bjærgmanden ind til hende og siger, at hun endelig måtte folge med ned til lians kone, der var i barnenød. Hun kunde ikke gjore barsel, uden at...
Vestligst i Malle sogn på et bakket hededrag, der falder af imod Limfjorden med høje, bratte skrænter, ligger nogle høje, der kaldes Dværghøjene. En gang kom seminaristerne fra Randum til den mand, på hvis ejendom højene lå, og bad om lov til at ud grave den største dværghøj for om muligt at finde oldsager. "Ja, for mig kan I gjærne få lov," svarede...
En gårdmand på Tykolm, der stadig handlede ilde med sine tjenestefolk, havde en gang en lille hyrdedreng, scm han al tid pryglede for den mindste forseelse, og derfor var drengen jo meget bange for den strænge herre. Så skete det en aften, da han drev hjem med nogle løse kreaturer, at han manglede en sort stud. Nu kan det nok være, at manden var gal i...
Den Sigsgårds mand var syg, og han blev tilsidst en stakkel. Den første kone, han havde, var god og gav fattigfolk meget. Når han gav noget, sagde hun: Det var ret, bitte fåer, de skulde have mere endnu. Hans anden kjælling var lige det modsatte, hun var nu rent skidt. De havde en østen-åens eng, og der var det hø så godt, at hun sagde, det kunde...
Jeg havde en nabo i Brorstrup, de kaldte ham WolleNiels og hans moder Wollekonen. Da moderen var død. blev begge brødrenc ved at gå ved hinanden. En gang om vinteren kom Niels hen til os og siger: >A skulde da ikke tro, to jer pige kunde komme hen og malke vore koer, nu har de stået i to dage, og vi kan ikke lade dem stå længere. Søren er gået til...
Pastor Winding i Nørre-Sundby har konfirmeret mig. Han havde den gang kapellan. Så gav min fader mig 1 specie, den dag vi skulde ofre, den ene daler skulde præsten have, og den anden kapellanen, og vilde han ikke have sin, måtte jeg beholde den. Så gik det sådan, at kapellanen intet vilde have, og jeg fik da daleren. Da pastor Winding kom ned at...
Der blev akkorderet med en student, at han skulde have middagsmad i tre dage for at lave en gravskrift over en vis frue i Kjøbenhavn. Han kommer og går og får maden alle tre dage, men har endnu ingen gravskrift afleveret. Så den tredje dag siger de til ham, da han vil til at gå: Men gravskriften, hvad bliver det til med den? Ja, det er sandt, jeg...
Om Morten Grimskjæg har jeg hørt følgende fortælle af en kone. Han var grumme ondskabsfuld af sig, og derfor var han meget ilde lidt. En gang havde han fået en kalv at flå. Så fandt han på at flå den levende. Da skindet var trukket af, jog han den stakkels kalv ud i noget korn og stod ret og frydede sig. Han gik så ind til en mand og kaldte på ham, at...
I Lyne dækkedes ved begravelse i den store stue i hesteskoform, og den døde lå i åben kiste der inde i stuen ved dem. Der sad de så og spiste, og når de var færdige, gik hver hen til kisten, lagde sin hånd på den dødes hoved og sagde: Tak for mad! Så blev kisten slået til, og lysene tændte og satte på enden af kisten, hvorpå præsten trådte frem og...
Per og Mikkel Kjeldsen kom 1789 her til Vesterbølle og kjøbte stude. De var fra Gundestrup i Glenstrup sogn, og deres fader Kjeld var kun en simpel bondemand, der ikke havde noget fil bedste. Så kom de også til Lerkenfeldt og vilde kjøbe stude af generalen. Som de nu sidder og drikker med ham, så bliver han fuld, og så siger han: "I kan kjøbe hele gården...
Min Moders Faster hed Mette Olesdatter, og hun var bleven besovet en Gang, men blev derefter gift med en Enkemand og kom om til Horne at bo. De havde en gammel Kone ved dem og skulde forsørge, det var hende, de havde kjøbt Huset af, og hun var sådan en underlig en. Hun havde en vogsen Søn, der gik ved hende. Så blev der Kreaturer syge for dem. Tid efter...
