Drømmer man om æg, skal man slå noget i stykker. Peter KousgàrJ.
da.etk.JAT_03_0_01470
Man kan af guldsmeden (den lille mariehøne) få at vide, til hvad side man skal søge sin kjæreste. Den sættes på hånden, og man synger eller siger: »Guldsmed, guldsmed, hvilken sid' æ mi' kjærest ve'?« Retningen angives da til den side, hvor billen forsvinder. p. Korsgàrd.
De sendte bud til Autmitxbøl på Søgård (Holmsland), at der var strandet et skil). Da han kom derned, var der hverken rub eller stub af det, Så siger han blot: Ja, de skulde da også have noget for at bjærge det, for han var nu så god af sig. Pastor Jensen, Harlev.
Nar der var ende pa hosten, og de havde fået stubberne revne, samlede de malt til stoftonden (o: stubtonden), som sa koldtes. E. T. K.
En aften var a fulgtes med min søster i byen, og da vi gik hjem, var det ruskregn og tåge. Med et sagde hun : "Kom af vejen, der er så vandet der ovre;" og så løb hun over på nogle stubber. "Det er jo mere vandet der," sagde a. "Hvorfor kommer du ikke?" sagde hun og vilde tage ved mig. Men a vilde ikke. "Ja, så får du gå, min fåer." A gik og stampede og...
En gang gik en kone norden Melstedgården tæt ved, hvor Undentagshuset nu står, og plukkede aks på stubben. Hun havde sin lille pige med, som stod og plukkede engelbær af en tjørn. Med ét løb barnet hen til moderen og spurgte: "Må jeg gå ned til folkene der nede? de lukkede netop op for mig." - "Hvor nede?" spurgte moderen. "Dér nede,* svarede barnet, "de...
Eie rae ryiv, som om ro så sku ryww ræn soverc jowr åp. Sådan sagde manden til pigen, der sagtens hed Marie, som var ude at rive stubber. Hvejsel.
I Eriknavr, hvor a er fra, brugte vi meget ordet hokkeuren. Det har ikke noget med renlighed at gjøre. Når man flyttede ud af et hus alt hvad flyttes kunde, så var buset hokkenren, om det end var nok så smudsigt. Ordet brugdes most, når vi slagtede svin. Vi sagde: så meget vejer svinet hokkenren, og mente da alt det hele, rub og stub. Høker J. Pedersens...
Der boede en Troldkvinde på Sletten, og hun hørte Stubberup Kirkeklokke ringe. Den ligger jo så højt. Derover blev hun gal, og en Søndag Morgen tog hun sit Hosebånd og bandt om en Sten, og med den vilde hun slå Klokken i Stykker. Men den kom blot på den anden Side af Åen (Stranden), og der ligger den endnu. Der er Skurer i den af Båndet, og den kaldes...
da.etk.DSnr_03_0_00123
En tre fjerdingvej fra Frederits ligger et hus, der hedder Himmerigshus. En mand stjal noget træ i skoven, og det var i den tid, de kunde sværge dem fri. Så skulde han stå på stubben og sværge. Men han tog jord i skoene og grene i hatten og svor på, at hvis det ikke var hans egen jord og hans eget træ, han stod under og på, så vilde han ønske, at han...
En kone døde, før hun blev forløst, og siden var der aldrig fred for hende. Hun gik i nogle stubber og hørtes råbe: "Jeg har fået for lidt til ét og slet intet til to." Så snakkede de om det til præsten, han forlangte noget af det ufødte barns tøj, som han så lagde i stubberne, og så holdt det op med uroen. Præsten mente, at hun havde født to børn i...
Den gi. smed Valentin i Værslev drev folks tandpine hen ved nye hesteskosøm, som de stak dem til blods med, og som han så slog ned i en stub ude i sine poppelpile eller i bjørnet af præstens have. Hans Kristian, der lavede tøfler, fik en gang et stykke træ med bjem til tøffelbunde, men det var ganske ubrugeligt, formedelst tandpinen havde drevet ind tid...
Peder Olesen, der cr kommen fra Fejø, men bor her ovre, han vilde have sin karl til at tie stille, mens han i høstens tid læssede det første læs kom af. der blev sat i laden, for så skulde rotter og mus ikke kunne gjøre det skade. Men karlen gjorde Når ad det og vilde ikke. Sådan gjorde de der ovre på Fejø, sagde Peder Olesen. Kristen Stub, Birket.
Hvis en høstkarl levner for lange stubbe i skaret eller skårkammen, spørger man husbonden med bentydning dertil: -Er du ikke bange, du kommer i fodertrang i år? Jeg borte en husbond bebrejde sin karl. at han ikke tog skar nok. D toe jo ent meje skar, end en ku slev a dot foer øwe<. Tre tagneg kaldes også en klæpling. Anden- halm knipper eller bus....
Når de havde kjørt Lig op fra Åstrup til Skjødsirup Kirkegård, og Vognene kjørte tilbage, da blev der kastet tre Totter Halm ud ved den Tjørn, som kaldtes Ligtornen og har stået i Grændseskjellet imellem Åstrup og Skjødstrup Byer. Tjørnen har stået der i vor Tid, men er nu hugget om, inåske dog Stubben står endnu. Det var nu de gamles Skik, og det var,...
Mod Vorter skal man: 1. når man går over en Mands Stubmark, tage en Stub og stikke alle Vorter med og så sætte den ned i Hullet igjen med den spidse Ende ned ad. 2. når man bager, mens den sorte Mand endnu er i Ovnen, tage et Halmbånd og løse det, vikle det i en Vreje og stryge med den 3 Gange avet om på Vorterne stiltiende og så kaste det i Ovnen. Karen...
Der er en Vej, der kaldes Prindsens Vej, og der fortælles, at en Prinds skal have bekostet den anlagt for at komme ud til Stubbergård og se Herligheden der. Den går ud fra Stendalsgård og så ad Gindeskov, derefter over Nedre-Feldborg Hede om ad Skovridergården, derefter ud til Sonder-Mølle i Sevel og endelig til Stubbergård. Den går i helt lige Retning...
Råbjærg Præstegård har før stået længere sønder i den nordre Side af Klitterne og på den anden Side af Præstegårdens Enge på en Plads, som kaldes Tyrringen. Der var også en Stubmølle, som Præsten ejede. Han havde også både Kro og Udsalg af Spiritus. Præstegårdens første Plads har været endnu længere sønder i søndre Side af Klitten, hvor Gården nu er....
Når vi gik på Landevejen ad Nakskov til, så kunde vi se en Stub på den venstre Hånd, og ude på den hængte Laser og gamle Klude. Min Mand viste mig den og sagde: »Det hænger der til Minde om, at nogen er der bleven helbredet.« Når vi kom forbi Halsted, var der et lavt Strøg, og på den anden Side af det var der en lille Højning, og lige på det Sted, hvor...
