Dalby kirke har en gasse til varsel, Mesinge en blakket stud, Drigstriip et hvidt lam, Viby et gråt får og Stubberup to røde* stude. Den almindelige historie om Stubberup kirkes bygning og de to stude findes her. a. C. P.
To mænd huggede gjærdsel af nogle stubbe, der stod på siden af Brcendtebjærg. Da kom cllefruen; hun havde hastrærk og bad dem ikke at sige nogen, at de havde set hende. Så kom natjægeren, og de lod, som de ikke havde set nogen. Han red videre, og kort efter horte de et skud. Da de næste morgen vilde fortsætte deres arbejde, var al deres gjærdsel...
Tyge Pedersen er født den 10. februar 1848 i Stubkjær, Bording sogn. Han har lært smedeprofessionen i Viborg og rejste så i 3 år som svend. Derefter lejede Peder Smedegård ham en lille kant hede i Ikast, og derpå byggede han en lille hytte og giftede sig. Men konen vilde gjærne have en ko, og derfor kjøbte han en plet hede oppe i Sneftrup hede. Før havde...
Om høsten var det forbi med middagssøvnen. Nar vi piger havde malket, mens karlene stenede, og vi sæ havde givet kalvene, skulde vi i marken igjen. Vi slænger os ved et neg og tænder os en pibe tobak*, sagde min husbond, og det var al Den middagshvile, vi tik. Folkene gik i marken liver morgen og rov stubber. Karlene gik straks, og pigerne, når de havde...
Gamle Ib, der tjente på Hesselmed i 70 år, var Først i møllen fot at hjælpe til der, men kunde ikke gjore noget ved det. Det eneste han kunde, det var at hente poser op, men det kunde han også gjøre til gavns. Når han blot havde båret dem ind, kunde han hente, hvad pose det skulde være, oppe i møllen i døde mørke. Så blev han sat til at harke (o: rive)...
Der var en her oppe i en Gård her vesten for, der kaldes Lille-Fjembo, ham kaldte de Måne-Jens, og Konen hed Kirsten. Hun manglede aldrig Penge, og der var ikke ret mange i de Tider, der havde det sådan. Men hun gjorde aldrig nogen Fortræd med hendes Kunster. Han vilde gjærne have en Dram, og den vilde hun ikke op med. Så sagde han: »Du kan vel nok...
Ane Lars Jeppes havde som Barn med sin Moder en Aften været ude på en Udflyttergård at bede om Mælk, og på Tilbagevejen kom de forbi Ole Hans's Stubbe. Der så de ganske tydelig et Læssetræ med en hvid Hue på Toppen spasere omkring langs Vejen. Da pegede Barnet ængstelig på det og spurgte Moderen, hvad det kunde være. Hun tyssede på Barnet og sagde: »I...
Min Moster Ane tjente hos Hans Kristensen i Rettestrup, Vejlø Sogn. Han var en Varulv, hvilket blev bekjendt en Gang, da han og Konen var kjørende til Næstved. Da de kommer på Vejen ved Ole Hansens Stubbe i Rettestrup, så siger han til Konen: »Hold Tømmen lidt, mens jeg går om bag ved Stubbene, og hvis der kommer noget, slå så fra dig med dit blåtærnede...
I Mosholt-Bakken på Ny skov Mark, Torsager, var der Bjærgfolk. De kom i Høstens Tid ud på Agrene og tog Neg og gik ind i Højen med. Det kunde en Høstkone se, men de andre Folk kunde ikke, og hun truede ad Bjærgmanden med sin Rive. Næste Morgen meget tidlig, før Solen kom, var hun kommen ud på de samme Agre for at rive Stubbe, og det regnede noget. Så...
En aften jeg havde været i Hørmested på arbejde og gik tværs over her til mit hus, så jeg en hel del folk både kvinder og mænd komme op fra Nedredal lige her osten for ad en gammel vej, der nu ikke bliver brugt. De snakkede højt, og jeg troede, det var præstens og degnens folk, der havde været i besøg hos en gammel kone Da de kom lige til det sted, hvor...
En aften silde gik en mand fra Maglebrænde til Stubbekjøbing, hvilket er omtrent en fjerdingvej. Just som manden går, bliver han noget vaer, der lignede et får og var kommen ned i en vandgrøft, hvor det sad i vand lige til halsen. Manden sagde da til sig selv: "Hvad mon det er for et får?" og gik hen og vilde hjælpe det op af grøften; men inden han så...
Det var en guldsmed, der en aften skulde til TirsbæJc med herskabets sølvtøj, som ban bavde pudset af. Da ban kom til Bredballe hule, da kom der en mand ud fra skoven og forlangte, at guldsmeden skulde aflevere sin pose. »Å, ja I men vil du så ikke hugge min hånd af med din økse, for så kan de da se, at jeg er bleven overfalden på vejen. Men du må hugge...
Der har været skov ud over Darum enge og ud under havet. Inordvest herfor har ligget en lund, der kaldtes Fruerlund. Lidt nord for lå en anden lund, Nørlund, og a kan huske, at de sidste stubber blev ryddet op, det var svære egestubber. A har skåret egepiskeskafter der. Træerne i Fruerlund er ryddede i den sidste fjerdedel af forrige århundrede, og min...
Herremanden på Stubbe/yard kommer ind en aften og siger til hans karle, om der var ingen af dem, der havde lyst til at komme til bojel i aften. Der var én, der sagde jo. Så måtte han tage den bedste hest, manden havde, at ride på, og så vilde han sige ham besked. Der var bryllup i en høj, der kaldes Dagbjærg Dojs, og den var der fire mil til. Men når han...
Lollandske udtryk. Lave (Vestb), læje (Østloll.): låge; foretyv: vild rose; tvætætksl: tærskel til at banke tøj med: tobænk: don bænk, hvorpå det vaskede tøj bliver lagt; plæjelsjælle: læderstykket, der forbinder plejlens handel og slagel; grissel: skade ; småbrod : sigtebrod ; grisne brodet før bagningen; lanngvææl: træet mellem for- og bagvogn, når den...
Grejs var skovfoged her i skoven, og han skulde passe på den, men de narrede ham. Der kunde komme en fem, Seks vogne i følge, og så gik der en mand i forvejen med en lærke i lommen. Han går ind til Grejs og siger: A kunde vel ikke få en plejlslagel i skoven? Jo-o. Har din kone ikke en tår kaffe, så vil vi have os en bitte puns til lidkjøh. Han...
Når man kommer fra Martofte By og går ad Landevejen, er der Gangsti, der stikker fra Vejen lige ved, hvor Vejen til Stubberup Kirke drejer fra, og op over Skelenborgs Hovmark til Hersnab og Dalby. Den Mark, som Stien går over, kaldes Andkjærsmarken, og der har i sin Tid ligget en lille By, som hed Andkjær og bestod af to Gårde. Der er Spøgeri på den...
Imellem Klavsholm og Mygind stod ved vejen en bøg, som kaldtes Kongebogen. Til sidst ragede den op over hele skoven. Der skal kong P rederik den fjerde have stået og skudt en buk og derefter skåret sit navn ind i træet og årstallet 1736. Da man efterhånden skovede alle de træer på den kant, lod man dog stubbene stå, og tilsidst stod den helt ene. Så...
Mens jeg boede i Storarden, var jeg en dag ude i et krat i nærheden af byen. Opsynsmanden ved krattet var med, og idet vi gik forbi en egestub, gjorde ban den bemærkning, at det træ, der havde stået, det var stjålet, og da jeg nu vilde have at vide, hvoraf man kunde se det, sagde han, at det kunde ses af stubben. Der var nemlig hugget af den rundt...
Imens a tjente i Såby, horte a en historie om en mand fra Saby, der kjørte til Horsens, og da han nu var pa vejen hjem om aftenen, og han kom til Staww-Skov (Stubber-Skov), så kom der en ulv op af skoven og satte sig oppe pa Ståww-Høj og gav sig til at tude, og det signal kjendte manden fra oldtid af. Sa sprang han af vognen og skar rebene af det...
