Skomager Søren Hjort og hans Kone havde Diamantbryllup i Hospitalet 1871. Da fortalte den gamle Kone: Ja, i Dag for 60 År siden, altså 1ste November 1811, var det sådan en Storm, at min Familie fra Oveslund kunde ikke blive færget her over til Brylluppet. »Var der da ingen Vej?« sagde vi til hende. Nej, den var ikke færdig, og den var jo helt privat, da...
En Skipper sad nede i sin Kahyt og grundede over, hvad Kurs de skulde tage, for det havde i flere Dage været Storm med Tykning, og rimeligvis var de helt ude af Kurs. På én Gang stod en bleg Mand foran ham, uden at han kunde forstå, hvor han var kommen fra. Han sagde ikke et Ord, men trådte hen til Bordet og viste på Kortet, i hvilken Retning de skulde...
Rersøerne var en Mikkels-Aften ude at fange Sild i Bæltet (gå i Bælt, drive i Bælt). Det blev en forfærdelig Storm, så man aldrig havde kjendt Mage. De var ved Sprogø, da Stormen begyndte med Nordvest, og så stærk var den, at de ikke kunde komme ind til Korsør, men måtte drive ind til Skjelskør. Fra den Tid var de bange for at fange Sild Mikkels-Af ten,...
Jens Tun og Søren Præst kom sejlende i en Båd fra Århus. Da de kom mellem Tun og Nordbylandet, siger Jens Tun: »Ser du, hvad der er for ude?« Søren Præst ser i den opgivne Retning og opdager en Skikkelse, hvis Overkrop ligner en skjøn Kvinde med langt Hår og store Bryster. Overkroppen ragede op over Vandet, og Underkroppen, som var i Vandet, lignede en...
Præsten i Henne var bleven gal på en skibskapifain, og så var han ved Lucifer om at få ham til at rejse en storm, så skibet kunde gå væk her ude i havet. Så en dag han står og præker på stolen i Lønne kirke, kommer der én der ind og siger: »A kan ikke, for der er en hel flåde.« Præsten svarer: »Lad dem så alle gå«. Det kunde folk jo ikke forstå, men de...
På en hjemrejse fra Tunø i december 1877 blev jeg vidne til en mærkelig fremfærd. Jollen havde fået fuldstændig nye sejl over sig, og da de var satte og trukne og strækkede for at stå rigtig smukt, spyttede folkene ind i dem tre gange, sigende : »Så i Guds navn, stå nu støt både i storm og stille.« Det var påfaldende at se de folk, der ellers og særlig i...
Stårupgård var omgivet af grave, der nu næsten er gåede efter. Min bedstefader var gartner der og havde hans kammer i østre ende af det søndre hus. Der gik om natten en hvid jomfru ned til gravene, og hver gang hun var til færds, var det, ligesom der blev sådan en blæst, endda det var stille vejr, og når min bedstefader gik så ud og så efter, hvad det...
Der har været et lille helt sort kammer i Egtved præstegård hen ad den vestre ende af stuehuset. Det var omtrent halvanden alen i kvadrat. Pastor Bøving lod hele indvolden af stuehuset tage ned, og så kom kammeret også væk. Der sad en rikmester inde, og hans hoved har ligget på loftet. Den rikmester er tit kommen ridende fra den indkjøren, der i gamle...
Under storm og højvande havde et fartøj, der lå ved Gammelholm, stødt sine fortøjninger og drev nu tværs over fjorden og strandede for den mark, der nu tilhører Jens Søren Gylling, hvor der er meget fladt vand. Man bestemte sig til for igjen at få det flot at bygge en vogn og kjøre fartojet derpå tværs over Sildeballen og sætte det ud i det dybe vand...
Der var en mand på Harboøre, som plyndrede og ihjelslog én, der var strandet. Inden mennesket døde, skal han have udtalt den forbandelse, at det vilde komme over hans børn, de vilde komme til at dø pludselig ligesom nu ban. Den mand havde tre sønner, og de druknede i et stormvejr på havet. Den tredje boede i Vrist og omkom på en særegen måde. Det var i...
Madum sande blev, efter hvad man fortæller, således til. På gården Vibholm i Madum var der tvende tyre, som en gang blev mandolme og gav sig til at stikkes og skrabede dygtig i jorden. Dette lille brud i den løse jord blev ved en kort efter påfølgende storm større. Da beboerne ikke brød sig om at dæmpe sandflugten, blev den jord, der dækkedes med sandet,...
I skjellet mellem Ulstrup og Flejsborg sogne ligger Sjørup sø, hvorom man fortæller noget lignende som om Navn sø, ja, man vil endog vide, at der er underjordisk forbindelse mellem begge søerne. Ved Sjørup sø er der den mærkelighed, at dens vand under en langvarig sommervarme bliver giftigt, så at husdyr og fugle, som i denne tid drikker af vandet, døer....
da.etk.DS_03_0_01251
For nogle år tilbage kom en svensk dreng til Humlebæk for at Hjælpe en fiskerfamilie at lave redskaber. «Den første nat må du huske på, hvad du drommer,» sagde konen, «ti det bar noget at betyde.» Om morgeuen ved davren spurgte hun ham, hvad ban så havde dromt. «Jeg dromte, at den ene pige vilde hellere holde mig om halsen end den anden.» «Det var jo...
A bar været fisker på Salling-siden ved Hvalpsund i 7 Ar. Oppe på liden op for Mogenstrup så vi så mange gange noget som en flammende ild, der blamrede, og når den viste sig, vilde der komme storm. Men nu har vi ikke set den i mange år. A har spurgt andre, om de ser det, men de siger, at nu er det der aldrig. Vi kaldte det Klovnborg-kjællingen, og de...
Der er mange, som har set «den flyvende Hollændere Under tiden sejler den på havet, ligesom andre skibe, men for det meste farer den dog gjennem luften, og mangen sømand har stået på sit dæk og set både skibet og dets mandskab fare hen over sig, som det var en fugl, der fløj. Men så véd han nok, hvad der skal gjøres. Så skal sejlene rebes, og det skal...
I Kisbøl, Lejrskov sogn, sfod en pige i mørkningen og vilde til at i seng. Så keg hun ud ad vinduet. «Kom her hen og se,> sagde hun, «der kommer to bærende med en ligkiste, og den ene har det bare hoved.» Nej, de kunde ingen ting se og troede ikke, det havde noget at betyde. Så stod det hen noget. Da døde en gammel mand der, og en snedker, som boede...
Jens Tuu og Soren Præst kom sejlende i en bad fra Århus. Da de kom mellem Timo og Nordbylandet, siger Jens Tun: «Ser du, hvad der er dér forude.» Soren Præst ser da i den angivne retning og opdager en skikkelse, hvis overkrop lignede en skjon kvinde med langt hår og store bryster. Overkroppen ragede op over vandet. Underkroppen, som var i vandet, lignede...
En norsk skipper vilde en aften ankre ved nordenden af Romso, men da hørte han én råbe til ham inde fra land : «Læg dit skib fra sønden ind! fra norden kommer den stærke vind.> Skipperen fulgte rådet og undgik derved en stor fare, ti om natten blæste hun op med en forrygende storm af nordvest, der vist var blevet skibets undergang, hvis det ikke havde...
For mange år siden var to fiskere ved Torup strand ude at fiske på havet lille-juledag. Da skød der en havfrue op af bolgerne. Fiskerne vidste, at man skulde give havfruen noget, så spåede hun. Den ene fisker trækker da af sine stotthueser (stonthoser, fæddelos hueser, eller hvad man nu kalder dem), dem havde han uden over sine rigtige hoser, og dem...
Der var en gang en fisker ved Vesierliavet, der fandt en vante på stranden. Han tog den hjem til sin kone og lod hende sti ikke mage til den, gik så hen og lagde begge vanterne på stranden igjen, og tog derefter ud at fiske. Så var der noget, der råbte : c De' råber i naer (nord), å de' suser å taer, draw i land, du mand, som wånten band.« Så skyndte...
