Jørgen Birkebæk stod en gang på Tinnet marked og kjøbte en almanak. Hvad er det for en bog, du kjøber der?" kom der en til at sige. Det er Cyprianus". ^Nej", svarer manden, det er det ikke". Men så rækker kjøbmanden over i boden, og tager en bog, der var forseglet. ,,Er Cyprianus nogen steder på markedet, så er den her", sagde kjøbmanden. Hvad...
To mænd mødtes i Give marked ved aftenstid. Den ene siger: God aften! Den anden svarer: A har kjøbt en so, a har været ovre at se til din søster. Ja, a véd det nok, hun har fået grise. Forst favnede folk, og siden grinnede de, som tækket skulde have været af huset. Povl Madsen, Gadbjærg.
Der var en mand i Jelling, de kaldte Kristen Præst, for det han havde tjent i præstegården, han havde en datter gift i Rugballe, og så gjorde hun barsel. Så skulde drengen gå op og sige hendes forældre det. Men i samme tid havde de en so i Rugballe, der var syg, og det vidste de gamle. Så kommer nu drengen og siger: A skulde hilsne fra min husbond og...
Min stamtavle er sådan: Jens Madsen, der indvandrede fra Ty. Søn: Mads Jensen. Sønnen Kristen Madsen var en gang nede i Ty at besøge familien og havde sin søn Jens Kristensen med sig, og han kunde huske at fortælle om, at de gav ham et par fingervanter der nede. Han kom til gården her og fik den i fæste. Jens, hans søn, kjøbte gården i hans sidste tid...
Klitboerne sagde sådan: À, Gu i himmelen, gi dænd skiv ku stræænd få wå land! Kom skibsfolkene levende til land, var de jo tilkomne af soen og kunde ikke forsvare dem. Så gav klitboerne dem et skrald af en ogse for panden og tog, hvad de havde. Povl Madsen, Gadbjærg.
Der var et par kjæltringer, der gik her, han hed Jørgen, og hun hed Sidsel, hun var fra Flensborg og opdragen i det tyske. De spurgte io om, hvor der var bryllupper og gilder, for der vilde de gjærne til og have noget at leve af. De havde så spurgt, at Jens Nielsen i Klarsholm skulde have bryllup, og så mødte de ved kirken for at tigge af...
I min oldefaders drengetid da skete det, hvad jeg nu vil fortælle. En pige rejste sønder på for at få tjeneste og få en stor løn. Der i Holsten skiftede de til Mikkelsdag, det var deres november, og da hun nu havde tjent derude i nogle år, så vilde hun ad hendes hjem men igjen. Da hun kom ad den dal, der er lige vesten for Norup og kaldes Norupdal,...
Det har været så armt her i gården, at min faster skulde have været hen at tigge, og der var endda 5 tønder hartkorn. De havde ikke brod i huset i en hel måned, men så gik de til Refstrup og fik nogen underfejning, en skjæppe frø, og så malede de det på en håndkværn og dejnede det i små kager på det åbne ildsted eller i en åben kakkelovn, enten på...
Der kom en stoddermand ind i Randbøl kro, og han havde bundet det ene ben tilbage, så det forestillede, at han var en krøbling, endda han var en stor, stærk karl. Så havde han jo fået sig nogle skillinger tigget sammen og sad nu og drak en pægl brændevin der inde i kroen. I det samme, som han sidder der, kommer der en stude- eller hestekjøbmand derind,...
Der er en by i Gadbjærg, der hedder Tofthøj, og der havde de en byhyrde, der hed Kejj, han havde en hund med sig, og den fandt en gang en kat med penge i, den kom slæbende med den. Den, der havde tabt den, havde haft den bunden om livet. Så fortalte han hjemme, at han havde ligget og rodet i et dige, og der havde han fundet en potte med penge i, og sådan...
Der var en ægtbonde, der skulde kjøre en doktor fra Matrup til Horsens, og sa matte han holde i flere timer og kunde ikke få herren ud. Da han endelig kommer til vogns, kunde bonden ikke kjore stærkt nok for ham, han sagde, at han skulde til Horsens til et bestemt klokkeslæt. Endelig siger manden: Trrr! og han holder stille, rejser sig så op og vil stå...
Hans Dus i Nørup havde tjent skovrideren på Gjøddinggård. Pigen klagede sig en dag til ham over, at soen var død, og manden vilde blive gal, når han fik det at vide. Så tog Hans sig på, at han ikke skulde blive vred på hende for det, og han går ud og sætter den op med trynen ned i truget, som om den åd. Nu gik han ind og sagde, at den var syg....
De brugte uldne lagener, som kaldtes æ tjåld. Det var farlig fa, der havde linned. De gik med hvide klæder, og når det skulde være stads, var de blakkede i ellebark. A kan huske tre gamle mænd, der kom til kirke med blakkede kjoler og hvide knæbugser og hvide hoser og træsko på. Sa havde de også en rød lue, nar den var lidt hæderlig. Drengene gik også...
Før der blev møller her på egnen, kom de deres byg i en rugkværn og fik enderne stødt af og fik det malet så fint, som de kunde, med skallen om, for de havde jo ingen bygkværne den gang. Så havde de et småsold at sælde melet igjennem, for temse havde de heller ingen af, og så brugte de melet til pandekager og vælling og grød. Konen stod og skummede...
En mand i Tofthøj havde en husmand at tjene, som de kaldte Gale-Pejer. Så fik de grød til davre. Da manden havde fået nogle skefulde, lagde han hans ske, og så sagde han: "Da Gud ske lov og tak, nu er a bade mæt og sæt, og gid nu hvert fattigt barn var så godt forsynet, som a er." Men Gale-Pejer vilde ikke lægge hans ske, og da mælken var gået af fadet,...
Deres loft var bøge- eller egelægter, som de havde skovet og kløvet, og rummene imellem dem var smækkede fulde af ler både foroven og forneden. Deres korn kunde de ikke lægge på sådant et loft, og så havde de det stående i store halmkurve. A kan huske to steder, hvor de havde sådant loft, det ene sted var her i byen, og det andet var i Tofthøj. Så havde...
Yort gamle stuehus var så utæt, at lyset stod og blavrede pa bordet, og når vi ikke kunde hytte os længere om aftenen, så gik vi i seng. Forst sad vi børn om aftenen og pirrede i klynegløderne, for at de vogsne kunde se at arbejde ved dem. Siden hen fik vi lysesplinde at se ved, og så skulde vi børn skiftes til at holde ved dem og skifte dem, og sådan...
I en gård i Smidstrup by er et stykke af to øgsenhuse, som har stået i Refstrup. Den store lade der blev tømret i Norge og skibet her over. Men sa var der ingen her omkring, der kunde sætte den op. Nordmændene har vel ment, at folk her nok kunde samle det. men det kunde nu ikke lade sig gjøre. Sa matte de have bud efter tømmermanden i Norge, og han kom....
Alt vandet i Oadbjærg skulde ned gjennem Tøsby, for det skulde skaffe sig selv vej, der blev ikke kastet op for det sådan som nu, og undertiden blev det stemt for højt i tøbrud. Så gik det Gadbjærg vand ind og slukkede vandet på deres skorsten i Tøsby. Peder Mikkelsen, Gadbjærg.
Kapitain Sehested, der boede på Refstrup, han havde to karle at tjene sig, den ene hed Jens Lavrsen, og den anden Søren Iversen, a har kjendt dem begge. De stod i laden og tarsk om vinteren. Så havde kapitainen fået en hare, og den var udspækket med flæsk, og den skulde steges til ham på en stegevender, så den kunde vende sig selv for ilden. Så stod de...
