En dag, da en kone, som stod på en hedebakke og slog lyng, havde lagt sig til at sove, åbnede en bjærgmand bakken og tog hende ned til sig. Hendes mand blev utålmodig over hendes lange udeblivelse og søgte alle vegne efter hende. Omsider blev hun frugtsommelig ved bjærgmanden, men kunde ikke blive forløst, hvorfor han måtte hente en kristen jordemoder....
På eller under en høj i Kjcerby hede, tæt ved vejen mellem denne by og Hald, har bønderne ofte ved nattetider set stuer med vinduer og døre, hvor en hel mængde bjærgfolk dandsede lystig i de stærkt oplyste sale, men så snart de kommer til, forsvinder det hele. r. h. K.
I en bakke på Ly)tgå mark boer bjærgfolk, som tit har deres sølv ude at vejre. I en dal ved bemældte bakke fandt en mand, der var skomager af profession, en hel mængde skosåler, der vel efter udseendet var en del forslidte, men dog godt kunde bruges anden gang. Da han kom hjem, fortalte han sin kone om den fundne skat, greb i lommen, men optog i steden...
I Bjærggård i Nederby på Fur hørte de om vinteraftener jævnlig puslen og småsnakken i kakkelovnskrogen, som ingen forstod, indtil en aften døren blev åbnet, og én, som de ikke kunde se, kom ind og sagde lydelig: "Hils Pig, at Pjag er død!" hvorpå svaiedes fra kakkelovnskrogen: "Så bliver vi her ikke længere." R. H. Kruse.
Tæt ved Bjerring ligger en anselig bakke: Kløsbjcerg, og ned ad sammes vestlige side slynger en gangsti sig ned til søen. I en lille afstand derfra syd for byen ligger Spilhede med 3, 4 kjæmpehøje. Nu hændte det sig, at en gårdmand fra Bjerring en sommermorgen med bare fødder vandrede ad den sti, han boede i den anden gård nord for præstegården. Da han...
Der siges, at da prins Kristian i året 1831 var på Fur, kom bjærgfolket dagen i forvejen sent på aftenen over til Rodsten og pillede mosset af for at gjore ære af
Falder en saks ned på spidsen, er det varsel for na^svise fremmede, der vil komme.
Døve-Dorte ejede både Hansted, Særslev, Egebjærg og noget af Råvad. Hun måtte få alt det, hun kunde indgrofte, mens præsten var på stolen, og derved blev hun ejer afså meget. Jens Knudsen, Trehjnerg.
En snedker lavede nogle stole i en gård, der stod i forbraud. Så sagde han, at så længe de stole var, som de var, så skulde gården ikke brænde, men dersom der spraug knopper ud på dem, så skulde det ske En tid efter spraug der knopper ud på dem, og så brændte gården. Thomas Jorgensen, Lindeballe.
Den samme provst i Hj.rm, der manede etatsråd Skov, var slem til at drikke, og han kom tit kjørende lige fra Holstebro af og gik ad kirken. Så kunde han stå og falde i søvn på stolen. Når han så vågnede op, sagde han: Gjør efter mine ord og ikke efter mine gjerninger. Ry højskole. P- Kr. Nonuann.
En gang pastor OUvarius i Velling stod på prækestolen, lagde han mærke til, at Kjeld i Astrup var falden i søvn. Han standsede da midt i prækenen, gjorde et lille ophold og sagde: Tåel wås te gammel Kjeld i Astrup. Pastor Kjelstrup, Velling.
Kommer der strøsand på borde og stole, kommer der fremmede den dag. Tarup.
Når der ved barselfærd ofres, må det nøje passes, at kristentojet ikke rører ved alteret, ti da vil barnet blive slem til at slide på sit tøj alle sine dage. Anton Andreassen.
Når der er mange edderkoppespind, får man mange friere. F. L. Gr.
Lille-juleaften blev kakkelovnene pudsede, og rokkene kom på loftet. Samme aften blev en roggel lagt på en stol, og så skulde vi se, hvor mange gange vi allesammen, både karle, piger og børn, kunde hinke rundt om stolen på ét ben. Den, der kunde tiest, fik roggelen. Letbæk mølle.
Her ofrer de til barnet. Pattekonen bliver siddende i stolen, og præsten tager luen af. De næstslægtede ofrer et par kroner, de andre en krone. Kristen Jensen, Hemmet.
Hvor Ørnsø nu er, øst for Farup Kirke, skal der i gamle Dage have ligget en Gård, og her blev Præsten hentet til for at skulle berette en syg. Men da han så vilde træde hen til Sengen, så han, at der lå en So i Sengen. Han skyndte sig strags derfra, men da han var kommen et lille Stykke hen på Vejen, kom han i Tanker om, at han havde glemt sin Bog på...
da.etk.DSnr_03_0_00691
En Pige, der tjente Degnen i Bislev, skulde gå op i Kirken og hente 01, for det lå der oppe om Sommeren, der kunde det holde sig friskt og godt. Da hun nu kommer derind, bliver hun et Par Koner vaer, der sad inde i Stolene, og dem blev hun jo bange for og løb hjem og sagde, at hun vilde ikke hente mere 01 i Kirken om Aftenen. Degnen gik så selv, og han...
A var en gang til alters, og da sad der én ved siden af mig, som også var til alters, han jog til at spytte brød og vin ud der nede i stolen. Han hed Jens Krog, men han var jo også af den slemme slags og havde ord for at være heksemester. Kristen Nielsen, Mosehuse.
da.etk.DS_07_0_00213
