Falder en saks ned på spidsen, er det varsel for na^svise fremmede, der vil komme.
Døve-Dorte ejede både Hansted, Særslev, Egebjærg og noget af Råvad. Hun måtte få alt det, hun kunde indgrofte, mens præsten var på stolen, og derved blev hun ejer afså meget. Jens Knudsen, Trehjnerg.
En snedker lavede nogle stole i en gård, der stod i forbraud. Så sagde han, at så længe de stole var, som de var, så skulde gården ikke brænde, men dersom der spraug knopper ud på dem, så skulde det ske En tid efter spraug der knopper ud på dem, og så brændte gården. Thomas Jorgensen, Lindeballe.
Den samme provst i Hj.rm, der manede etatsråd Skov, var slem til at drikke, og han kom tit kjørende lige fra Holstebro af og gik ad kirken. Så kunde han stå og falde i søvn på stolen. Når han så vågnede op, sagde han: Gjør efter mine ord og ikke efter mine gjerninger. Ry højskole. P- Kr. Nonuann.
En gang pastor OUvarius i Velling stod på prækestolen, lagde han mærke til, at Kjeld i Astrup var falden i søvn. Han standsede da midt i prækenen, gjorde et lille ophold og sagde: Tåel wås te gammel Kjeld i Astrup. Pastor Kjelstrup, Velling.
Kommer der strøsand på borde og stole, kommer der fremmede den dag. Tarup.
Når der ved barselfærd ofres, må det nøje passes, at kristentojet ikke rører ved alteret, ti da vil barnet blive slem til at slide på sit tøj alle sine dage. Anton Andreassen.
Når der er mange edderkoppespind, får man mange friere. F. L. Gr.
Lille-juleaften blev kakkelovnene pudsede, og rokkene kom på loftet. Samme aften blev en roggel lagt på en stol, og så skulde vi se, hvor mange gange vi allesammen, både karle, piger og børn, kunde hinke rundt om stolen på ét ben. Den, der kunde tiest, fik roggelen. Letbæk mølle.
Her ofrer de til barnet. Pattekonen bliver siddende i stolen, og præsten tager luen af. De næstslægtede ofrer et par kroner, de andre en krone. Kristen Jensen, Hemmet.
Hvor Ørnsø nu er, øst for Farup Kirke, skal der i gamle Dage have ligget en Gård, og her blev Præsten hentet til for at skulle berette en syg. Men da han så vilde træde hen til Sengen, så han, at der lå en So i Sengen. Han skyndte sig strags derfra, men da han var kommen et lille Stykke hen på Vejen, kom han i Tanker om, at han havde glemt sin Bog på...
da.etk.DSnr_03_0_00691
En Pige, der tjente Degnen i Bislev, skulde gå op i Kirken og hente 01, for det lå der oppe om Sommeren, der kunde det holde sig friskt og godt. Da hun nu kommer derind, bliver hun et Par Koner vaer, der sad inde i Stolene, og dem blev hun jo bange for og løb hjem og sagde, at hun vilde ikke hente mere 01 i Kirken om Aftenen. Degnen gik så selv, og han...
A var en gang til alters, og da sad der én ved siden af mig, som også var til alters, han jog til at spytte brød og vin ud der nede i stolen. Han hed Jens Krog, men han var jo også af den slemme slags og havde ord for at være heksemester. Kristen Nielsen, Mosehuse.
da.etk.DS_07_0_00213
På Skjern kirkestole står: Ano 1633 er tese stole indsat på kirkens bekostning af Stafen Nielsson skrifver på Lvndenes.
da.etk.DS_03_0_00601
Nørup og Bræsten og Engum kirker skal være byggede af én mand. Tårnene er også ligedan. På stolene står G. H. L. og B. H. o: Gert Hansen Lichtenberg og Bodil Hovgård. rostrup.
Hjemme hos min fader var der en bitte pige, som hed lille Karen. Når hun sad og kartede om aftenen, kikkede hun af og til om til siden og rykkede og flyttede med stolen. Så sagde de: «Hvad er det, Karen?* «A,» svarte hun, «det var blot én, der vilde om.» Kjobenhoved.
Pastor Bentsen var undertiden så beskjænket på prækestolen, at vand og alting gik for ham der oppe. Han kunde falde om på Nykjobing gade og ligge der. Povl Smed, Flade.
En søndag, da grev Petersdorff på Einsiedelsborg kom til kirke i Krogsbolle, med sin frue var der kun én mand til. Præsten vilde nu præke og gjorde forberedelser til at gå på stolen. Da rejste graven sig og sagde: For min skyld skal De sku ikke præke, for jeg kan nok vente til en anden søndag. Dermed gik han. Knud Jensen, Krogsbølle, Særslev højskole.
En søndag var der ikke uden tre i kirke i Vindum. Da nu pastor Lassen kom på stolen, faldt de to i søvn. Så slog han et tordenskrald i prækestolen og råbte: Vågn op, Vindum menighed! Peder A. Bjerregård.
da.etk.JAH_06_0_00729
