Der gik mange tiggere her på egnen, som sagde, at de var fra de sogne sønden Vejle. Når vi så spurgte dem, hvorfor de kom så langt henne fra, svarte de, at de havde stodderkonger der omme, og så kunde der ingen tiggere gå, Deraf kom det, te de måtte længere hen og til egne, hvor do ingen stodderkonge havde. Det var jo meget bedre egne at gå i. J....
da.etk.JAT_05_0_00454
Den vise, stodderkongen gik om natten og sang, den var om alting, hvad han skulde sådan gå og bestille. Ras Pedersen, Tåstrup.
da.etk.JAT_05_0_00294
Vi havde også en stodderkonge i Osse, han hed Thomas Ridefoged og gik i Øsse og Næsborg. Når han traf en tigger, transporterede han den ud af sognet. Kristen Søreusen, Baldsluudhns, Fåborg.
da.etk.JAT_05_0_00287
Vi havde en stodderkonge i Ølsted, der hed Buchardt, han var der al min barndomstid. Han gik med det ene ben og rendte med det andet, og når staklerne ikke lige lob på ham, løb han altid uden om dem, så han greb dem ikke. Til jul fik han gjærne i vor gård et stort rugbrød, et stort sigtebrød, to lys, et halvt fjerdingkar gryn, et godt stykke flæsk og...
da.etk.JAT_05_0_00292
Vi havde en smugkro her i Gylling. Det var mens Jørgen Just var stodderkonge i byen. En dag havde han fået fingre i en drabant, som han gik og drev forved sig. Da han nu kommer til kroen, siger han til den anden: Nu stæer du her, til a kommer igjen. Dermed går han ind i kroen og får sig en styrkning, og imens står den anden nok så stivt der ude. Se, da...
Stodderkongen gik omkring om natten og skulde passe på, om kreaturerne var ved at kjælve, og han gik da lige om ved folks nødsdør. Min moder satte tit en sigtemeldmad i et slagvindue til ham, og så gik han hen og tog den. Ras Pedersen, Tåstrup.
Stodderkongen her han skulde indsættes i embed af amtmanden Johansen i Haderslev. Niels Ulderup skulde s også derud og indsættes. Da han kom tilbage, spurgte de ha om, hvordan det gik. Ja, de gik missel gåt siger han, mæ de tåw såen en fandens ti, å så såå a te æ amtmand, om ha it snåer vild arrestejer mæ. Han smilld jo ar er, å så fæk e da en...
Vi havde en stodderkonge i deher to sogne, der hed Niels Abelone (efter hans moder). Han gik med en morgenstjærne af eg, der var beslået på den tykke ende med pigge. En gang var han kommen efter én fra Billund og halede efter ham. Men den anden var også rask til bens og søgte efter at komme over ad Hejnsvig, for så var han uden grændsen. Han slap også...
I Hyyum havde de også en stodderkonge, men han var lidt stor på det og vilde ikke gjærne drive med tiggerne. Han fik flæsk og kjød til jul og æg til påske af beboerne. Det var lians bestilling at gå om med offersedler til jul og varte op ved gilder, tappe brændevin og passe på, at alting gik ordentlig til. Da han så meget pæn ud, kunde de godt have ham...
De havde en stodderkonge i Galten, der hed Hæjt-Niels. Der gik en tavle fra én beboer til en anden, og hvor tavlen var, kunde tiggeren have fordring på at fa almisse og husly. Lige så mange tønder hartkorn en mand havde, lige så mange dage skulde han have stakkelstavlen. Niels Sams, Vinterslev.
På Borum Mark er et Sted, der kaldtes Bækgårdsminde. Der skal have boet en Mand, de kaldte Stodderkongen, og han skulde have 12 store Hunde, som han brugte til at pudse på Folk, når de kom rejsende, og så tog han det fra dem, når han fik Hold i dem. Men til sidst kom Soldaterne ud efter ham, og da de ikke kunde komme til ham, skød de ham ned, og så blev...
Knud Kjællingbjærg var stodderkonge her. Han var en tid ridende og havde en gammel afbrugt sabel med sig. En dag kom han til Bertel Madsens gård i Sønderby. Da kom der et kvindfolk halende ud af gården med en sæk på nakken og galopperede sonderpå ad udmarken. Kongen bag efter med morgenstjærnen, hentede ind på hende tid efter anden og nåede hende omsider...
Der var en stodderkonge i Ølgod, de kaldte Knud Kjællingbjærg. En gammel mand, Mads Nielsen fra Krog i Grene, gik omkring og tiggede til brandsted (hans hus var brændt), og han havde kun en lille plet ejendom til det. Huset kaldte Knud Kjællingbjærg Ransdam, der når det læses bagfra bliver til Mads nar. Men så blev han taget af Knud, og derfor digtede...
Stodderkongen Jens Gade på Holmsland var meget nidkjær. En gang kom pastor Molbech i He gående ad vejen, og da han så noget luvslidt ud, troede Jens, at her var noget at gjore, satte morgenstjærnen i jorden lige forved ham og sagde bydende: Stop! Jo, Molbech stoppede. Folg med mig. Hvorhen?* tillod Molbech sig at spørge. Til politimesteren....
De har haft eu stodderkonge her i Randbøl, der hed Hans. Det var forøvrigt nok et menneske, som man holdt af at have til bedste. Han havde et messingskilt på kaskjetten, og derpå stod F. F. (a: fattig foged). En gang skulde der være bryllup i Randbøl kirke, og brudefølget var kommet til kroen, og forriderne havde fået deres heste ind. Glimmer-Hans ...
Lange -Grete og Niels Rakker de var to grimme drenge. Så lejede mændene i Hem en stodderkonge, der hed Niels Jokumsen til at jage dem af byen. Han hk 8 skilling om dagen og havde en stok med en kugle og pigge på enden. Et sted de var komne ind, kom stodderkongen også ind, men ad bagdøren, og da var det nær gået ham galt. Lange-Grete fik en lang kniv...
Der boede en stodderkonge i Dørslvnd eller Usséltoft, som hed Kristen Vognlund. Han klagede sig over, at han ikke havde noget at værge sig med, og så kom Jørgen Usséltoft med en kjæp, der var en lille klundt på enden af, og så med en pig og en krog og gav ham. Han var stor på det, når han havde drevet nogle kjæltringer væk. Når han kom efter de Ikast...
Omkring ved 1823 gik stakkelsfjælen af brug her i Væt. Den gik på omgang og blev flyt hver dag lige ved aften. Folkene, der havde den, passede på at blive af med den inden aften, for hvis der kom nogen tiggere forinden, skulde de huse dem cm natten. Når der kom en tigger til byen, spurgte han om, hve der havde fjælen, og så var der nok, der kunde vise...
I min drengetid kan jeg godt kuske, at jeg flere gange så stakkelsfjælen. Den kaldtes altid sådan og var en fjæl på en halv alens eller tre kvarters længde. Når der kom en tigger til byen, henvistes han til den mand, der havde stakkelsfjælen, og fik da der en almisse, som bestod i et stykke brød og et stykke ost. Når han havde fået sin almisse, var det...
Til alle bryllupper og kostgilder og større forsamlinger var det stodderkongens pligt at mode for at bolde orden, da der altid stimlede mange tiggere sammen ved slige lejligheder. Men så vilde de gjærne have lojer med Lam. De havde en tigger og hans kone, ddr var klædt ud og kom til gården i det samme. Se så, sagde de til stodderkongen, >nu har vi...