582 datasets found
Danish Keywords: stiltiende Place of Narration: Kværndrup Fyen
Når det første læs korn om sommeren skal læsses, skal det ske stiltiende, og den, der læsser, skal have handsker på, så vil der ingen kunne tage af kornet. P. Jensen.
da.etk.DS_07_0_00777
Vorter kan tages af ved hjælp af ærter på følgende måde: Man tager en ært og stryger dermed i kredse omkring en vorte, tager så en ny ært til den næste vorte o. s. fr. for hver vorte, til de alle er omkredsede. Derpå tager man samtlig benyttede ærter og vikler dem ind i en linned klud og går hen og kaster den bag over sig på et sted, hvor man ikke kommer...
da.etk.DS_04_0_02067
Dorte Bjerres vidste et godt råd for navleunger. Hun tog en naver og horede tre gauge med solen stiltiende, medens hun holdt naveren over dem. j. m.
da.etk.DS_07_0_01752
Er hønen æggebunden, så gå og tag, men stiltiende, en nævefuld korn til den hos en anden mand. F. D.
da.etk.DS_07_0_01210
Gudmoderen skal lofte barnet over stoleknappen, når hun går ind i stolen med barnet, der skal døbes. Påbøl.
da.etk.JAT_03_0_00880
I Gamborg var det endnu i tyverne skik, at man st. Hans aften drev køerne hjem i gården og stiltiende bestrøede dem langs ryggen fra bovene til krydset med en blanding af salt, matrem og l'Ønneblade. Rasmus Rosendal, Roerslev.
da.etk.DS_07_0_00865
Har man uheld med kalve, lader man dem drikke mælk over kirkejord, som man stiltiende har hentet fra en ny grav, så dur de ikke men trives godt. Th. L,
da.etk.JAT_01_0_01200
Det er nu 39 år siden, da havde vi en slem lanter med Lavst. Han græd både nat og dag og var nær ved at gå til. Så fik vi bud efter Muspigen fra Ølgod. Hun kjendte os det råd, te han skulde have hellig muld om halsen. Karlen hentede det en aften, efter at solen var nede, på kirkegården stiltiende, og drengen fik det om halsen. Den kloge pige havde sagt,...
da.etk.DS_07_0_01597
Gjæslinger kan vænnes ved, at man stiltiende giver tre skrab med deres fødder enten over kakkelovnens eller bagerovnens munding, så skal de nok blive, hvor de er. p, tj.
da.etk.DS_07_0_01267
Det tørste læs korn, der kjørtes ind om hosten, skulde læsses af stiltiende, for hvis man talte, åd rotter og mus det op. Joh. Pedersen, Neenah.
da.etk.DS_07_0_01254
Første gang en ko skulde ud til vand, efter at den havde kælvet, skulde der stiltiende sættes en kniv over nødsdøren. Det skulde være en lukkekniv; det var, for at koen ikke skulde blive solskoden. Hans Kr. Hansen, Løgsted.
da.etk.DS_07_0_01168
Første gang en kvie malkes, må det ske stiltiende. Anders H. Poulsen.
da.etk.DS_07_0_01148
Er et fæhøved blevet forgjort, binder man det stiltiende kirkegårdsmuld eller også mesterrod om hornene. Er det et svin, gjør man det samme, men binder det om halsen. P. K. M.
da.etk.DS_07_0_01127
Når man fejer stiltiende, før det bliver lyst påskemorgen, er man fri for lopper det år. P. K. M.
For dørspænde hos små børn kan det hjælpe, når man om morgenen, inden solen kommer, går nøgen og stiltiende med barnet foran sig gjennem tre døre, det samme kan også ske om aftenen, efter at solen er gået ned. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_04_0_02137
Har barnet shjæver, skal man stiltiende gå med det over tre bøjders marker tre torsdag aftener i træk, tre gange frem og tre tilbage hver aften, og man måtte ikke snakke, fra man var gået fra kjemmet, og til man kom tilbage. Sådan gik en kone, Maren Møller i Grønjeld. Skjellet imellem de tre bymarker kaldes Måårskjellet. Grønfeld.
da.etk.DS_04_0_02133
Vorter. Man går til en skorsten, sætter en finger over vorten og derpå ind i soden, dette gjentages tre gange, men det må ske stiltiende, og man må ingen fortælle det. M. Møller.
da.etk.DS_04_0_02070
Mod vorter. Man stjæler stiltiende et stykke kjød, gnider vorterne med det og lægger kjødet på et sted, hvor ingen går over. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_02057
Når sener ikke vil knytte sig, skal man stiltiende tage en hammer og lade, som man slår tre vældige slag på det syge sted, da hjælper det. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_01995
I sommeren 1873 blev et barn i Staby tre gange trukket gjennem en grøntørv, som var gravet stiltiende på et sted, hvor tre veje stødte sammen. Det vilde ikke trives. P. K. M.
da.etk.DS_04_0_01805