228 datasets found
Danish Keywords: stiltiende Place of Narration: Fredbjærg Strandby ved Løgstør
Mine Forældre boede i Broholt ved Kyø. En Aften var min Fader gået i Seng, og så kom min Moder i Tanker om, at Ænderne vist ikke var komne ind. Hun gik da ud og vilde hente dem, de sad altid i et Høl i en gammel Å neden for Huset. Som hun nu står og siger: »Hys!« og vil jage efter dem, er der noget bag ved hende, der også siger hys. Hun vender sig om og...
Vorter kan sættes hen på en hurtig og nem Måde, når der bages. Den, der har dem, skal tage lidt Dej, som helst skal være spildt på Bordet og dermed gnides Vorterne. Derefter kastes Dejen stiltiende ind i Ilden i Ovnen, og så vil de inden kort Tid falde af. j. Terkelsen, Have (Tørring S., Vrads H.)
da.etk.DSnr_04_0_01132
Mod Vorter skal man: 1. når man går over en Mands Stubmark, tage en Stub og stikke alle Vorter med og så sætte den ned i Hullet igjen med den spidse Ende ned ad. 2. når man bager, mens den sorte Mand endnu er i Ovnen, tage et Halmbånd og løse det, vikle det i en Vreje og stryge med den 3 Gange avet om på Vorterne stiltiende og så kaste det i Ovnen. Karen...
da.etk.DSnr_04_0_01121
En Slægtning af den syge går hen i en .anden Mands Have og stjæler 3 Vidjer, og deraf flættes en Krands, der stilles i et åbent Vindue, og så skal Moderen stikke det nøgne Barn ud gjennem Krandsen til den, der står uden for og tager imod det. Det skal der klædes på, inden det kommer ind igjen, og det hele skal foregå Stiltiende. A. K. Jensen, Jelling....
Der skal være sænket en Kjedel med Penge i ned i et Høl i Guden Å. Der er to store Høller, det ene er i Baltkrog, der hvor Ølholm Bæk løber i Guden Å, og det andet Høl er nede for Ølholm Kjær og kaldes Binets Høl. Der boede en Kone i Ølholm, som hed Birret Ivers, og Høllet er ned for den Gårds Engskifte. Et af de to Høller er det, som Kjedelen findes i....
da.etk.DSnr_03_0_01387
Min Faders Fader og Moder så stadig to store Lys, der brændte ude på en stor Hede tæt ved Stenderup, det ene var lige så stor som en Kulmile, det andet var lidt mindre. De så det hvert eneste Efterår, og så blev de endelig ens om at gå ud til det, for min Bedstemoder, hun lod til, hun var ikke ræd. De fulgtes så ad og havde jo hørt, det skulde gå...
Hyrdedrengene hørte i lange Tider hver Aften, ved det Lag Solen gik ned, at det gav et Smæk nede i Jorden på et vist Sted på en stor Lyngbakke oven for Randbøldal. Så siger de det til Gårdmændene oppe i Randbøl By, da de bestemt havde opdaget Stedet. De begav sig derud og hørte også Smækket der nede i Jorden. Så var de inde på, at her var en Skat...
da.etk.DSnr_01_0_00821
I Kistehøj her et Korn vesten for skal sidde en Kiste fuld af Guld. Så vilde Bønderne her omkring have den gravet op, men sådan noget skal jo gjøres stiltiende. Endelig en Aften bliver de ved Sind at gå ud og kaste, og de tager fat på Arbejdet og kommer ned under den og får Rebe på den. Endelig får de den lige med Overfladen, og da siger den ene: »Å,...
Som barn havde jeg en gang forvredet mit ene ben ved at kjøre ned ad en bakke, og vidste ingen råd for det. Imidlertid blev der fortalt, at der var en stenhugger Peder Kristian Årup, som kunde hjælpe for sligt onde. Han blev kaldet, og min fod blev sat ned i en skjæppe, der stiltiende blev drejet rundt om den. Efter at dette var gjort måtte det vredne...
Når høgen er slem til at tage høns og duer, skal man stiltiende putte, dem i en sæk og veje dem. Derpå skrives nøjagtig, hvor meget de vejer, og da skal høg og glente ikke røre dem. a. l.
St. Hans aften gik man stiltiende og uden at hilse på nogen hen at samle st. Hans urter, satte dem så op ved bjælken og fik så at vide, hvem der skulde blive ægtefolk ad åre. Man havde længe forud set efter, hvor de groede, for at man den bestemte aften kunde tage dem. Karl Timmermann.
Der var en gammel kone i Hemmet fattighus, der hed Mette Jbrgens. En mand fra Nørre-Bork var en dag kjørende efter sten, og da skjennede hans heste, og de rendte ind imod hendes forstue og stødte den ned. Han vilde have haft stenene, men dem vilde hun ikke af med. Så gjorde hun ham sindssvag i ikke så få år. Lav hun var død, da fik han det råd, at hans...
Hver Voldborg aften, når blusset var udbrændt, og ungdommen var skiltes ad og gået hver til sit, altså hen ved midnatstid, gik min mosters første mand tre gange avet rundt om sin gård, læseude en besværgelse, der skulde holde alt slags skidteri ude af gården. Det skete stiltiende for resten. Det var vist knap nok det hjalp, for der var altid nok både af...
da.etk.DS_07_0_00405
Er en ridehest bleven stjålen, tager man stiltiende det sidst brugte ridetøj og lægger det bag i en bagerovn, idet man siger: »I tyvens navn.« Derpå fyrer man foran i ovnen således, at tojet ikke brændes. Tyven er da nødt til at komme med hesten, hvorpå man slår vand på ilden. Rands. Jørg. H.
En gang var jeg og fader på Stenrand i Viskinge, og det blev sildigt, før vi kom tilbage. Da vi kommer til broen over åen, ser vi en høj svær mand, der på én gang kaster en voldsom lang ildrød stang ud fra sig og råber: "Her er det rene, rette skjel". Man siger, der skal være mindst tre skjel, før de råber, ellers går de stiltiende. Men her var der netop...
da.etk.DS_05_0_01493
Vorter sættes væk ved, at man tæller dem avet om på hånden og tager en ært for hver vorte og kaster stiltiende i en brønd. E. T. K.
da.etk.DS_04_0_02068
Vorter kan man sætte hen, når man med en kjæp skriver avet om dem tre gange stiltiende og bag efter skriver tre gange avet om på kjæppen og derpå skjærer en skure i midten på den. Man må have en kjæp for hver vorte. Derpå smider man kjæppen i et rindende vand, vender sig avet om og går derfra. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02054
Den onde syge (epilepsi). Dersom et barn har den syge, skal barnets fader tage en håndfuld rugstrå med aksene på, ligesom de er i kjærven, gå baglænds og stiltiende til barnet, hviste rugen over sit hoved og stiltiende slå det tregange i ansigtet med disse rugvipper. Barnets moder skal tigge i Guds navn noget messevin, blande det med noget af hendes egen...
Koldfeber sættes væk, når man efter solnedgang går hen til et piletræ og stiltiende slår tre knuder på kvistene, mens man tænker for hver: Der binder jeg kolden ind. Jørg. H.
Gulsot helbredes ved efter solnedgang at gå hjemme fra op på kirkegården, stiltiende skrabe mos af en af de nordre sten på kirken og så atter stiltiende gå hjem. Derpå koges mosset i nymalket, usiet mælk og drikkes. Det hjælper straks. Jørg. H.