Vorter kan man sætte hen, når man med en kjæp skriver avet om dem tre gange stiltiende og bag efter skriver tre gange avet om på kjæppen og derpå skjærer en skure i midten på den. Man må have en kjæp for hver vorte. Derpå smider man kjæppen i et rindende vand, vender sig avet om og går derfra. Jørg. H.
Den onde syge (epilepsi). Dersom et barn har den syge, skal barnets fader tage en håndfuld rugstrå med aksene på, ligesom de er i kjærven, gå baglænds og stiltiende til barnet, hviste rugen over sit hoved og stiltiende slå det tregange i ansigtet med disse rugvipper. Barnets moder skal tigge i Guds navn noget messevin, blande det med noget af hendes egen...
Koldfeber sættes væk, når man efter solnedgang går hen til et piletræ og stiltiende slår tre knuder på kvistene, mens man tænker for hver: Der binder jeg kolden ind. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_01946
Gulsot helbredes ved efter solnedgang at gå hjemme fra op på kirkegården, stiltiende skrabe mos af en af de nordre sten på kirken og så atter stiltiende gå hjem. Derpå koges mosset i nymalket, usiet mælk og drikkes. Det hjælper straks. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_01912
Bylder sættes væk ved at tage en hammer og stiltiende gå ud i skoven og banke lige så mange småknaster af en bøgestamme, som man har bylder. Derpå tager man dem med tænderne, putter dem i lommen og går stiltiende hjem igjen og syr dem fast i lommen. Efterhånds som de da visner, svinder bylderne med det samme. Jørg. H.
Når en byld begynder, skal man tre gange over kors knibe den med fingrene og hver gang ligeledes tage op i skorstenen og gjøre ligeså, idet man stiltiende tænker: Sid du der! det bjælper. A. L.
Jord af en nylig opkastet grav, mos af kirkegårdsstenerne, rust af klokkerne og bly af kirketaget, tagne'stiltiende ved midnat, er fortræffelige lægemidler mod alle sygdomme. Nik. Chr.
Hellig jord fra kirkegården og dødpander bruges og til visse ting, det jeg ikke véd. Jeg har seet dem, som stiltiende har taget af denne såkaldede hellig jord, og jeg véd en kone, som tog en dødnings pande på kirkegården og gik bort med, meD graveren forcerede hende til at bære den tilbage. I Tyskland præpareres en del af disse dødningehoveder og bruges...
Har et barn engelsk syge, da er det et gammelt brugt råd at hente en grøntørv fra kirkegården siden solnedgang. Igjennem tørven, der må have et rundt hul i midten, og som må passe nøje til grønsværen, der bliver tilbage, drages barnet stiltiende tre gange. Derefter bæres tørven tilbage til sit sted og passes til, og som den groer sammen med grønsværen,...
I Mejlby i Stadil ligger Bavneboj. Det var et almindeligt sagn, at i den boede en bjærgmand, der ejede mange penge. Den mand, der ejede jorderne, som højen lå på, fik sin nabomand til at hjælpe sig med at udgrave højen, og det skulde ske st.-Hans nat og stiltiende. Det gik ret godt med gravningen, kun undrede de sig over, at der hele tiden gik en kok...
da.etk.DS_01_0_01207
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
Denne bog hører mig til med rette, ingen må med mig om bogen trætte, og fur skal stene og mure briste, forend jeg denne bog vil miste. (Jakob H .... er mit navn, og jeg boer i Kjøbenhavn. Sv. Grundtvig.
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
Den gamle smed fra Fårup i Sydsjælland var så stærk, at han i én hånd kunde bære sin ambolt rundt om sin smedje. Han var en gang til gilde, og da han var bleven gammel, var hans øjne noget svage. Så tog han fejl af noget fedt, der lå afskivet på en kop, og tog og gnavede af og til et stykke brød, for ban troode jo, det var flæsk. Så sagde de: Det er...
Af en gammel maj vise eller pintsedagsvise, der endi synges af hornene i Hornbæk, og hvis første vers lyder således Nu hør vi tappen1) knirker Hør du, som vi bede. og giv os lidt at drikke. Vær os allernådig Gud med glæde. Tappen i øltøndeu. Oldn. ark. J. Herbst.
Synes man om natten at bore en hest løbe over gården, vil den i huset, som på den tid er syg, dø. H. V. R.
Sætter passionshlomsten frugt, varsler det dødsfald i familien. H. V. K.
