748 datasets found
Danish Keywords: stiltiende Place of Narration: København
Lidt østen for Knudhus i Ulfborg ligger der en Høj, som kaldes Knudhøj, og Huset har Navn efter den. Den Høj har en Gang været ret anselig, men der er gravet meget i den, skjøndt den endnu ikke så nær er gjennemkastet. Der fortælles, at der er gjemt en Skat i den, og nogle Karle vilde en Gang prøve på at finde denne. De tog naturligvis stiltiende fat på...
da.etk.DSnr_01_0_00826
En Pige på Lundhede Gård i Estvad Sogn fortalte, at mens hun som Barn var hjemme i Forældrenes Hus i Durup, lå hun en Nat og så grangivelig nogle små Puslinger komme op af Jorden. De var klædte som Piger, og én af dem havde Stunter på. Disse var grøntkantede, det så hun så tydelig, for det var helt månelyst der inde i Kammeret. De gik så hen til Vuggen...
En kone på en 44 år har fortalt mig, at da hendes mand for nogle år siden var syg og træt om sommeren, var der en kone, som gik for at være meget klog, og hun sagde ofte til den anden kone: »Din mand har æ sommersyge, og du skal få noget gjort ved ham.« — »Hvad skal han da gjøres ved?« ¦— »Ja, det kan a gjærne sige dig. Du skal give ham tre levende lus...
For en 50 år siden levede her samtidig tvende heksemestre, den eue i Tislum, og den anden på gården Tørholm. De var begge mestre i den kunst at skaffe smør, når kjærningen ikke vilde lykkes, og kunde også helbrede forgjort fjerkræ. Én gammel kone har for nylig fortalt, at manden fra Tørholm hjalp hendes mand, da de ikke kunde smør, uden at bruge noget...
da.etk.DS_07_0_01228
I Råsted ved Holstebro var der en gang for mange år siden en gård. der brændte, meu ovnen stod hel og holden uden for garder. Den gang havde man ikke murede ovne i gårdene sådan som nu, nej, mau tog nogle torv og lagde sammen i form af en ovn, så klinede man et forsvarligt tykt lag ler uden på, derpå stak man ild i torvene, der så brændte langsomt; når...
Her i Farsø sogn ved et væld, der kaldes Kjeldhovedet, samledes heksene st. Hans nat og kjærnede smør. Der bor nu en væver i nærheden af det sted. Så var der en karl, som snakkede med ham om, at han vilde gjærne se, hvordan de gjorde dem til. Ja, væveren vilde gjærne følge med ham hen til vældet. Der var nogle skudtørvskruer tæt ved, og dér sætter han...
da.etk.DS_07_0_00308
I en gård i Osterskjerninge gik for mange år sideu en kat, og det sagdes, at deu havde gået der i flere af de mænds tid, som havde haft gården, og derfor kom folk i tro om, at det ikke var nogen rigtig ks*t, meu at det varen heks, som boede noget derfra. De kunde ikke drive den fra gården, som da ikke var så underlig, når den havde været der i så mange...
da.etk.DS_07_0_00132
Der har været en hellig kilde i det sydostlige hjørne af Gulev kirkegård. Den afbenyttedes for flere sygdomme, indtil en mand trækkede et gråt bæst, som var blind, ind på kirkegården om aftenen og vaskede dets øjne. Siden den tid hentørredes kilden, eller også har den tabt sine lægende egenskaber. I alt fald er den forsvunden. Den hellige kilde nede på...
da.etk.DS_03_0_01067
For en del år siden var en aften en mand og huns karl fra Egebjærg ved Svendborg ovre i Kirkelig hos karlens forældre til pølsegilde. Da de om aftenen gik hjem, gik de igjennem en gyde i Kirkeby, som kaldes Blegggden. Allerbedst de gik, kom der eu skikkelse og modte dem, den lignede en stcr broget kalv. Da de kom lige ud for skikkelsen, greb manden...
da.etk.DS_02_H_00174
Jeg har ingen steder på et lige stort jordsmon set så mange kjæmpehøje, som der for tredsindstyve år siden fandtes i den sydlige side af min fodebyes mark, Trabjærg i Borbjcerg sogn. Rækken af disse går i sydvestlig retning fra Sevel sogneskjæl hen imod Mejrup kirke, og enkelte af dem havde særskilte navne som Storehøj, Klovnhøj, Salshøj o. s. v....
da.etk.DS_01_0_01187
I en høj, som ligger nord for Arhus-landevej på Hårup mark, er der tit set lys brænde, og efter sagnet er en skat begravet der, og flere bar prøvet at hæve skatten en st.-Hansnat, men al tid uden held. Således var der en gang fire unge mænd, der gravede efter skatten og nåede også lykkelig til en mægtig stor kobberkjedel med to hanke i. Så tog de en...
da.etk.DS_01_0_01172
Allerede tidligere havde adskillige set lys brænde ved Kalægums høje, og sidst havde en mand i afvigte vinter set det, men da han straks sagde det til de omstående, gik og lyset øjeblikkelig ud. Nu hændte det sig en aften sildig ved sengetid, at en kat var kommen ind i stuen, og da manden tillige med sin pige var i færd med at jage samme ud, så han hen...
da.etk.DS_01_0_01165
En Aften kom a ind til Peder Skomager, der boede i et lille Hus vesten herfor. A siger jo God-Aften et Par Gange, men Manden svarer ikke, og Konen gjør ikke heller, og a kunde se, de havde så travlt med noget. Han stod med en Flaske Brændevin, og Malene firmede omkring for at finde noget til ham, som han puttede i Flasken. Han pegte på en Stol, og så...
da.etk.DSnr_06_0_00758
Min Broder han tjente på Langdél, det er en stor Gård om efter Fole, og han havde en Kjæreste, der boede i Fole. Han gik hjem hver Løverdag Aften, men kunde ikke sove i hans Seng for Pine i hans Legeme. Når han fik sig sat op på en Stol, så lindede det. Hans Kjæreste blev kjed af det og sagde, det kunde snart være det samme, enten han kom hjem eller ej,...
Et par fattige folk her i Linde har en søn, der for et par år siden blev konfirmeret, og han kan ikke ligge tort. For on tid siden kom drengens farmoder, der bor i Skrødstrup, til byen, og som hun gjærne plejer, så hun ind til os også. Hun lod sig da forlyde med, at hun havde fået et råd for drengen, og ønskede, at drengens moder vilde spare hende gangen...
da.etk.DS_04_0_02030
I en gård i Tommerup øverste gade eller Nørregade boede for mange år siden en mand med sin kone, og en aften da konen gik op bag Strusbjærg med mælk til sine kalve, blev hun borttagen af bjærgtrolden og fort ind i bjærget, hvor hun opholdt sig næsten et år. Manden, som savnede sin kone, tænkte nok, hun var i bjærget, og omsider fik han en klog mand...
Når skaderne skræpper (skrægger), så kommer der fremmede. Ant. N., II. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01184
Knappenool å knyww ska kjærlihie fædryww, gafler å skier dænd atter ska fåraier. Ingeborg Christiansen. Sidste halvdel af verset har Hans Andersen, Sinding, og Ida Falbe Hansen sådan: men so/nool å skejer ska kjærlighied fåmejer. A. Bindesbøl har: guldringe og sølvskeer skal kj . . . .
En mand fortalte mig en dag følgende: Da der var skabt alle slags folk, manglede Svenskerne. Men så en dag blev Moses så vred og slog med sin stav så hårdt på en kokase, at der sprang en skikkelse som et menneske op der af, og det blev til en Svensker. Han og hans afkom var al tid i vejen for andre mennesker. Derfor er Svenskerne så ilde lidt, hvor de...
da.etk.DS_02_G_00011
En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han...