Om mandagen må man ikke tage en knappenål op af gulvet, ti da kan man vente sig en ulykke, rj. Br., H.V.R.
Man tager en blåhat på marken, og drejer stiikon om, så længe man kan, så snurrer blomsten tilbage for at komme i sin forrige stilling. Da synger man: Wolle, Wolle, vend dig om og se en fovl, der flyver. S. Høgsbro, F. L. Gr.
Man kunde også få at vide, hvad ens tilkommende skulde hedde; man gik da ud st. Hans aften og samlede en buket forskjellige blomster, som man gav navne. Disse lagde man under sin hovedpude. Næste morgen greb man så ind under puden og tog den frem, man forst fik fat på. Det navn, den havde, havde éns tilkommende også. Optegnet i Kristiansstad. J. Johnsson.
I Lundgård ved Tjørring har Karlen der en Gang dræbt en af Gårdens Piger. Mange påstår at have set en hovedløs Mand ride omkring Gården om Natten. Meddelt mig af V. Baden Nielsen i Herning. Tjørring S., Hammerum H. Kommunelærer Juul, Kjøbenhavn.
Når en Kone på Refsnæs holder Kirkegang med sit Barn, skal de over Dørtærskelen træde over Ild, idet de går ud af Huset. F. Larsen, S. Gr.
da.etk.DSnr_01_0_00716
Når man rejser i by, er det et dårligt tegn at møde en pige (kvinde) uden forklæde. T. Kristensen og H. V. R.
da.etk.DS_07_0_00719
A havde en gammelfader der var ude at gå, han var vist i Hjørring, og det blev sent om natten, inden han på tilbagevejen kom om ved Helium kirke. Så ser han én, der lægger hans arme på kirkegårdslågen. "Hvem der?" siger han. "Studenten Hammer." - Hvad der stod til nag? - Om han vilde gå op til Kræn Mcldgård i Røggelhede i Hellevad sogn og sige til ham,...
da.etk.DS_05_0_00830
Man får natild, når man lader sit undertøj hænge ude, til duggen er falden. S. Hansen, Skjold.
Ole Olsen var vådfoged på båden i de gamles ungdom. Han var en søn af Store-Ole og Margrete Hansdatter. Hendes fader Haus Steffensen blev i daglig tale kaldt Lisbeds Hans (hans anden kone var Karen Larsdatter) og er omtalt som en grumme klog mand. Hans børn, Steffen Hansen og Myrdeu Hansdatter, var godt begavede, og Ole Olsen tog ud efter sin moder. Da...
Ja, a troer nu ikke, at det er godt med denher graven i højene. Vi skal ikke komme dem for nær. Min oldemoder havde en gang nær kommen galt ved det med de folk. De havde jo stedet, som a boer i. Så en gang blev der en ko syg, og der var ikke noget at gjore ved hende. Så kom der sådan en bitte kone ind til min oldenio'r og sagde, om de ikke vilde flytte...
På en gård i Odder up er der sådan en rumsteren på oftet med alle ting på et bestemt sted og en bestemt tid ; men kun hvem der er fodt på højtidsaftener kan se, hvad det er, og de siger, at det er nogle ganske små vætter. F. L. Grundtvig.
Morten Skrædder fra Over-Isen var tækkemand, og han havde fået i sinde at ville få den skat, der efter gammelt sagn fandtes i Isenbjærg. Hyrdedrengene havde tit hørt bjærgmanden slå hans kiste i lås, og det fortalte de så længe for Multen, at han bestemte, det nu skulde være alvor. Han var på arbejde på gården Kjærskoved, og der var en 2, 3 voksne...
Pigerne i Varnæs havde på deres nationale hovedtøj (udstukken silkehue og bred kniplings-hovedklæde) hvide, brede silkebånd, men i Borup havde de sorte. Ved skriftemål fremsagde den kvinde, som sad yderst i den øverste stol en skriftebon, og den skik holdt sig til henved 1850. Ved altergangen går først den ældste mandsperson op til alteret, og siden går...
Søren Smed og Jørgen Torlund de havde en gang et spil med Per Martin og Mikkel Klinker. Søren bildte dem ind, at der var en stor skat begravet i Torhind huj i Ølgod, den var på 769 daler og nogle mark og skilling, og han foreslog dem at kaste den ud. Der skulde kastes et kors gjennem højen ved nattetid og stiltiende, og skulde der komme noget djævelskab...
At kurere for Madsot. Et andet Råd. Patienten går hen til den kloge Kone og stiller sig der stiltiende inden for Døren. Hun kommer så med en trekantet Brødskorpe, der er skåret i lange Strimler fra den ene flade Side ud imod Spidsen, 9 i alt, men dog ikke sådan, at de falder fra hinanden, og den kloge Kone tager den længste Strimmel og putter i den syges...
Jeg har været hos den kloge Kone i Tjørnehoved for min Moder, der var syg. Jeg havde en af hendes Særke med og så noget Uldgarn. Så måtte jeg sætte mig lige overfor hende, og hun tog da fat i Særken oppe ved Halsen, lagde det øverste af den i Folder imellem Hænderne og holdt så denne Tut op til sin Mund. Nu mumlede hun lidt, spyttede først til venstre...
I Avning boede en Mand, som kunde mere end godt var, og han var så vidt i den onde Lære, at hvad andre slemme Folk havde forgjort, kunde han gjøre tilbage igjen, men det var somme Tider slemt nok, for han skulde læse tilbage (eller baglænds), hvad Skademanden havde læst frem. Når han blev hentet et eller andet Sted hen, talte han om, at han absolut...
Der ligger en Kro i Sønderjylland, der hedder Klør-Es Kro. Her sad tre Mænd en Aften og svirede og handlede dygtig, og så kommer der en fjerde Mand ind og siger, om de skulde ikke have et Spil Kort. Jo, det kunde de jo godt, og så begyndte de at spille, men de tre de tabte bestandig. De keg noget til hverandre og vidste ikke, hvordan det kunde være, for...
I en lille Lund ved Byen Ebberup i Soderup Sogn, Merløse Herred, vogser et Egetræ, hvis ene Gren senere har bøjet sig ind mod Stammen, med hvilken den atter er groet således sammen, at der er blevet en Åbning, hvorigjennem et Barn kan puttes eller selv krybe. Det benyttes endnu til Helbredelse af Børn, der lider af Skjæver (engelsk Syge). Det syge Barns...
Der er en gammel Skat gravet ned et Sted i Grund Skov, og samme Sted skal der også være gravet et Lig ned. Når det bliver gravet op, så skal det føres til Barrit Kirkegård og begraves der. Efter gammel Tro skal Skatten graves op en bestemt Aften i Nymåne, og det skal jo gjøres stiltiende. Så var der nogle Mænd, der vilde prøve at grave den op; en af dem...
