Omkring ved 1825 var der en lille Dreng i Ogsenbjærge i Nykirke Sogn, der var bleven syg, det var nok engelsk Syge, han led af. Han hed Rasmus Jensen. Så sendte hans Forældre Bud til en klog Kone i Sejrup, der hed Karen Amme, og hun kom. Hun sagde nu, at der skulde skjæres en Græstørv, efter at Solen var gået ned, og der skulde Barnet puttes stiltiende...
Middel mod engelsk Syge. En Torsdag Aften efter Solnedgang graver man stiltiende en grøn Tørv på Kirkegården, bærer den hjem til Vinduet, skjærer en Sprække i Tørven og trækker det Danske Sagn. IV. 28 syge Barn først gjennem Vinduet, derefter gjennem Tørven og bærer så igjen Tørven tilbage til sin Plads. Man må vogte sig for at møde nogen undervejs, da...
Min Kones Fader, Hans Jensen, og hendes Farbroder, Søren Terkildsen, kom en Aftenstund gående gjennem Bramdrup Skov ved Kolding. Forst gik de ad en indgrøftet Vej, og så gik de ind med en gron Vej, hvor der løb en Digeende ind imod. Der i det Dige så de en Ild brænde, og da de nu havde hørt om en Skat, der skulde ligge et Sted der i Skoven, så gav de sig...
I Barmer Kjær brændte hver Sommernat i mange År et Lys, og mange har set det. Der gik Sagn om, at en Skat var nedgravet her. Så bestemte to Mænd, hvoraf den ene endnu er levende, sig til at grave den op, og det skulde naturligvis være stiltiende. Jo nærmere de kom til Stedet, des mere betænkelige blev de, og da de kom derhen, var de syge. Den ene sagde...
da.etk.DSnr_02_J_00071
Lidt norden for Randbøl Kirke er der fire store Høje, som kaldes Firhøje. De ligger næsten lige i en Rad og er nu fredede. I den østerste af dem boede der nogle Bjærgfolk. En Dag vilde Folkene i Randbøl have gravet efter at se, om der ikke var nogle store Skatte i Højen. Som de nu står og arbejder, kommer der en Rytter ridende ud af Højen, og han rider...
De gravede efter en Skat i den Høj her sønden for Kirken. Det skulde jo være stiltiende, og de kom også til en Kobberkjedel og fik den også hivet op og slæbte så af med den, idet et Par af dem fik hver ved en Side af den. Men der kom et lille Menneske bag efter dem og blev ved at følge med. Det gik og sagde og gjentog det hele Tiden: »Lad synk', lad...
Der boede en klog kone i Almind, hun hed Marie. Så bavde deres nabo, Anders Koed, et føl, der skar sig på hakkelsekniven, så blodet stod ud af don omtrent som tappeu af en tønde. Nu vidste de jo nok af den kloge kone at sige, og karlen smut så op til heude. Hun sagde straks: »Ja, det kunde være, a kunde vide et lille råd. Hvad hedder føllet?« »Ja, vi...
En gang søgte a Søren Sillesthoved for en lille pige, som havde gulsot. A kommer jo der op til ham, og han flyer mig ligefrem en lille pind og så noget, der mest lignede urteaffald, i et stykke papir. Men inden han bandt pinden og deher sager sammen, da stod han jo og mumlede noget. Hvad det var, véd en jo ikke, en kunde blot se, munden gik. Så slog han...
I Søndergårde på Fur var der et lille barn, som så så dårlig ud og ikke vilde trives. Da sagde nabokonsu, at deskulde hente en gammel én, der boede i Madsby og hed Ane Kirstine. Hun kom også og tog stiltiende barnet op og klædte det af, lagde det på ryggen på sine knæ og tog det i højre arm og venstre beu og strækkede det tre gange, og så vendte hun det...
Onde sgge. Dersom et barn får den onde syge, skal faderen tage en håndfuld rugstrå med akseue på, ligesom de er i kjærven, gå boglænds og stiltiende til barnet, hviste rugen over sit hoved og stiltiende slå det i ansigtet tre gange med bemældte rugvipper. Barnets moder skal tigge i Guds navn noget messevin, blande det med noget af hendes egen urin og...
I Jblbi/gàrd havde de et lille barn, der ikke vilde tage patten, og så mente de, det var forhekset. Konen var helt elendig over det, og der var sådan en malor. Der var en kone i MeldcstJølbg, heude troede de til det. A tjente der, og så skulde a op til en klog kone i Bjærgbg. Hun sagde, at a skulde tage tre halmstråer over den kones dør, der havde...
For at forjage tandpine skal man skjære et lille stykke af hver af sine negle på hænder og fødder, begge stykkerne, indsvøbte i en tot blår, ind til den smærtende tand. Derpå skal man gå hen til et sted, hvor jorden ikke dyrkes, udskjære en græstorv ved et snit med solen, lægge blårtotten med neglene i hullet, ånde tre gange ned i dette uden tilbagedrag...
da.etk.DS_07_0_01637
Signeformular Jor Jorsprændelse. Fadervor o. s. v. Have vi Gud Fader og Guds Søn ug Gud den Helligånd med os, vi signe dig for sygdom, for trældom og alle de sygdomme, som menuesket (kreaturerne) kau få. I navnet Gud Faders og GudsSøus og Gud den Helligåuds. Deune formular siges 3 gange og sidste gang tilføjes amen i Jesu navn. Under signingen af t. eks....
I Niels Jensens gård i Kildelclinte blev gjæssene jaget ind i bislaget (forstueudbygningen) hver jule-, nytårs- og hellig tre kongers aften. Der måtte ikke kaldes ad dem, de skulde jages der ind stiltiende, og der skulde lægges eu saks eller andet stål i havren, de fik. Det var for heksenes skyld. De samme aftener blev der også stukket en kniv i...
Når en ung ko første gang malkes efter at den har kælvet, må malkepigen gå stiltiende ned i stalden, og mens malkningen varer, ikke tale. I spanden skal hun have et stykke stål (f. eks. en kniv). Når den er malket og skal drives til vands, skal man lægge en økse over dørtærskelen, intet ondt vil da kunne skade den for fremtiden. Jutta Jørgensen. Kistrup.
Mod forgjørelse. Tag tre tænder af et dødt menneske, som er gravet op af graven, tre nap muld af den sidste grav, som er opkastet, mos af en hjørnesten på kirkegården, tre nap sand fra det sted, hvor præsten har stået for alteret, sy det alt sammen i en lille pose., som du bestandig må bære på dit bryst; du er da sikker mod forgjørelse. Alle disse ting...
Jens Kusk havde en kniv liggende tre torsdage oppe under alterdugen, så præsteu messede over den, for han vilde jo have frisnit. Så skulde den hentes stiltiende, siden soleu var nede, men han turde ikke gå ene, og så tog han karlen med sig. Ved de kommer til kirkegårdsdiget, vilde karlen ikke med længere. Jens Kusk gjorde tegn og anstalter, at han skulde...
En mand fra Nørby ved navn Hans Jeefsen kom meget sildig over den grønne plads, som ligger midt i Visby. Da han kom ved præstegårdens dige, så han nogen der komme haltende bag efter. Han siger: "God aften! vil I til Nørby, kan vi følges ad." Ikke så snart havde han sagt det, før skikkelsen med et hop sprang op på hans ryg og omslyngede ham med et par...
Tværs over en mark skete det ofte, at en mand, som boede der i nærheden, om aftenen så fire ryttere på hovedløse heste i strakt galop komme farende hen over agrene, andre så dem ikke, og hovslagene kunde ikke høres. Som følge deraf tvivledes der noget om mandens troværdighed i dette stykke; men en gang, han om aftenen stod og samtalede med en anden mand,...
Når et nyfødt barn er enten plettet i ansigtet elier brun om munden eller på anden måde spættet. Lad et menneske om aftenen, når som sol er gået ned, gå stiltiende til engrav, som én nylig er begravet udi, og tag noget muld der af gravens jord, alt stiltiende, og dermed tiende gå hjem og stiltiende binde bemældte jord på pletterne, lade det ligge derpå...
