St. Hans aften gik man stiltiende og uden at hilse på nogen hen at samle st. Hans urter, satte dem så op ved bjælken og fik så at vide, hvem der skulde blive ægtefolk ad åre. Man havde længe forud set efter, hvor de groede, for at man den bestemte aften kunde tage dem. Karl Timmermann.
Der var en gammel kone i Hemmet fattighus, der hed Mette Jbrgens. En mand fra Nørre-Bork var en dag kjørende efter sten, og da skjennede hans heste, og de rendte ind imod hendes forstue og stødte den ned. Han vilde have haft stenene, men dem vilde hun ikke af med. Så gjorde hun ham sindssvag i ikke så få år. Lav hun var død, da fik han det råd, at hans...
da.etk.DS_07_0_00903
Hver Voldborg aften, når blusset var udbrændt, og ungdommen var skiltes ad og gået hver til sit, altså hen ved midnatstid, gik min mosters første mand tre gange avet rundt om sin gård, læseude en besværgelse, der skulde holde alt slags skidteri ude af gården. Det skete stiltiende for resten. Det var vist knap nok det hjalp, for der var altid nok både af...
Er en ridehest bleven stjålen, tager man stiltiende det sidst brugte ridetøj og lægger det bag i en bagerovn, idet man siger: »I tyvens navn.« Derpå fyrer man foran i ovnen således, at tojet ikke brændes. Tyven er da nødt til at komme med hesten, hvorpå man slår vand på ilden. Rands. Jørg. H.
En gang var jeg og fader på Stenrand i Viskinge, og det blev sildigt, før vi kom tilbage. Da vi kommer til broen over åen, ser vi en høj svær mand, der på én gang kaster en voldsom lang ildrød stang ud fra sig og råber: "Her er det rene, rette skjel". Man siger, der skal være mindst tre skjel, før de råber, ellers går de stiltiende. Men her var der netop...
Vorter sættes væk ved, at man tæller dem avet om på hånden og tager en ært for hver vorte og kaster stiltiende i en brønd. E. T. K.
Vorter kan man sætte hen, når man med en kjæp skriver avet om dem tre gange stiltiende og bag efter skriver tre gange avet om på kjæppen og derpå skjærer en skure i midten på den. Man må have en kjæp for hver vorte. Derpå smider man kjæppen i et rindende vand, vender sig avet om og går derfra. Jørg. H.
Den onde syge (epilepsi). Dersom et barn har den syge, skal barnets fader tage en håndfuld rugstrå med aksene på, ligesom de er i kjærven, gå baglænds og stiltiende til barnet, hviste rugen over sit hoved og stiltiende slå det tregange i ansigtet med disse rugvipper. Barnets moder skal tigge i Guds navn noget messevin, blande det med noget af hendes egen...
Koldfeber sættes væk, når man efter solnedgang går hen til et piletræ og stiltiende slår tre knuder på kvistene, mens man tænker for hver: Der binder jeg kolden ind. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_01946
Gulsot helbredes ved efter solnedgang at gå hjemme fra op på kirkegården, stiltiende skrabe mos af en af de nordre sten på kirken og så atter stiltiende gå hjem. Derpå koges mosset i nymalket, usiet mælk og drikkes. Det hjælper straks. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_01912
Bylder sættes væk ved at tage en hammer og stiltiende gå ud i skoven og banke lige så mange småknaster af en bøgestamme, som man har bylder. Derpå tager man dem med tænderne, putter dem i lommen og går stiltiende hjem igjen og syr dem fast i lommen. Efterhånds som de da visner, svinder bylderne med det samme. Jørg. H.
Når en byld begynder, skal man tre gange over kors knibe den med fingrene og hver gang ligeledes tage op i skorstenen og gjøre ligeså, idet man stiltiende tænker: Sid du der! det bjælper. A. L.
Jord af en nylig opkastet grav, mos af kirkegårdsstenerne, rust af klokkerne og bly af kirketaget, tagne'stiltiende ved midnat, er fortræffelige lægemidler mod alle sygdomme. Nik. Chr.
Hellig jord fra kirkegården og dødpander bruges og til visse ting, det jeg ikke véd. Jeg har seet dem, som stiltiende har taget af denne såkaldede hellig jord, og jeg véd en kone, som tog en dødnings pande på kirkegården og gik bort med, meD graveren forcerede hende til at bære den tilbage. I Tyskland præpareres en del af disse dødningehoveder og bruges...
Har et barn engelsk syge, da er det et gammelt brugt råd at hente en grøntørv fra kirkegården siden solnedgang. Igjennem tørven, der må have et rundt hul i midten, og som må passe nøje til grønsværen, der bliver tilbage, drages barnet stiltiende tre gange. Derefter bæres tørven tilbage til sit sted og passes til, og som den groer sammen med grønsværen,...
I Mejlby i Stadil ligger Bavneboj. Det var et almindeligt sagn, at i den boede en bjærgmand, der ejede mange penge. Den mand, der ejede jorderne, som højen lå på, fik sin nabomand til at hjælpe sig med at udgrave højen, og det skulde ske st.-Hans nat og stiltiende. Det gik ret godt med gravningen, kun undrede de sig over, at der hele tiden gik en kok...
da.etk.DS_01_0_01207
En mands hest havde forvredet sin ene fod, og så vilde han da selv prøve at signe i skjæppe, det kunde jo hjælpe for vred. Nu skulde konen hjælpe ham med det, for den ting skal der altid to til, hun skulde dreje skjæppen om, og han skulde holde foden ned i den. Så er der også det at iagttage, at skjæppen skal drejes avet om, og at det hele skal gå...
En gårdmand i Orenåeynen var bekjendt for at være en meget fedtet person, og det fremgik også af hele hans færd. Om foråret satte han altid sine får så nær naboens korn som mulig og så langt borte fra sit eget korn, som han kunde. Følgen heraf blev, at naboerne måtte føde alle hans løsgående lam med deres korn. En af naboerne talte flere gange med ham...
Gårdmand Jens Zakariassen i Store-Velling var bleven forhegset og var meget dårlig. Hans Stifsøn havde nægtet at tage en Møllepose med for en Kone til Sørens Mølle, og så blev Jens dårlig. Min Moster, Ane Katrine Møller, der var hans Stifdatter, måtte så af Sted til en klog Mand i Skjærup. Han sagde, at de skulde lægge et Kosteskaft på Dørtræet, når den...
Jens Kusk i Smidstrup havde en Kniv, som han brugte til hans Kure, og den havde Præsten messet over 3 Søndage i Træk. Kanske, han havde flere Knive af den Slags. Men en Gang vilde han da have hans Karl med sig op til Kirken at hente den tilbage. Den lå jo under Alterdugen. Det hele skulde gå stiltiende, men da Karlen kom til Kirkegårdsdiget, vilde han...
