Min plejefader kunde stille løbske bæster, men de bæster, der sådan bliver stilt, de duer aldrig mere. Mos sø.
Der var én, te måren han red, og han var meget slem ved ham. De låste, og de skadede, men måren gik derind alligevel. Så havde han givet agt på, at den gik al tid op ved fodderne, og så tog han skjærekniven til hakkelsetojet og stillede den sådan an, te dersom der nu kom noget, så skulde det i den. Siden mærkede han det aldrig, men en dags tid efter...
Der er en herregård her inde øster på, de kalder Stadsgård, og der gik spøgeri i gammel tid. Det var den forrige ejer, der gik igjen, for det han havde været så barbarisk imod hans bønder. Han gik i skikkelse af et uhyre med horn og rumsterede svært i storstuen. Der var ingen, der turde være på gården om natten for ham. Så samlede de præster sammen, og...
Der boede en herremand i Illerup, der hed Hjelmslev, og det var et menneske, der var bekjendt for at være så voldsom stærk. Når han sad i en stol og syv af de stærkeste karle slog et reb om lænden af ham, kunde de ikke trække ham af stolen. Han havde et sværd, der havde et navn, som a ikke kan mindes, og målet på det heller ikke. Den herremand rådte for...
Den ældste degn, a véd af i Svejstrup, han hed Niels Ring. Han var først tjener hos herren på Vengegård, og han satte ham ind i embedet. Han var så hård, te da han en gang straffede en tøs. forkede han klæderne op om hende og satte hende med den bare ende op på den gloende kakkelovn en tid, så kjødet var halvt forbrændt, da hun kom ned igjen. Men så blev...
Der var én, der hed Ovsel (Axel), ham kunde min oldefader huske, han gik altid nøgen undtagen på bryst og ryg, der havde han et fåreskind. Han brugte meget sådan at ligge ude på folks mønger om sommeren og sove. Så var det en middag, han ligger der og sover, da kommer der en killing, og den bider sig fast i hans store tå. Nu var det så meget et...
Kjæltringerne loserede altid i min moders fødegård, hvor der var som smutkro, og der kjøbte de dem altid en pægl. De var en gang ved at koge æblesuppe, og det gik jo for sig ude i laden, hvor de gjorde ild på ved halmen, uden at de brød sig om, at det var så farligt. Men det brændte alligevel aldrig for den slags folk. Den ene lavede suppen, og den anden...
Der var et par kjæltringer, som huserede en gang oppe i Ry skov. De havde deres tilhold i savkulerne. Det var Kyvling-Søren og så en, de kaldte Jens Knop. De brugte ellers den trafik at stjæle fra de rige og give til de fattige. Men hårde var de. De skar brysterne af kvinderne og stak børnene ihjel med deres knive. Så blev det for galt med dem, og...
Store-Lavst i Svejstrup havde en syg gris. Han gik nede i torvemosen og var gruelig beskidt, og så kom han til Peder Johansen. "Ja, a véd kun ét råd, og hvis det ikke hjælper, så véd a ingen. Du skal kjøbe for 4 skilling grøn sæbe, og det skal du vaske dig med og så give grisen vandet". Grisen styrtede, men Lavst blev vasket ren. Nu blev han til spot for...
Der var en kone, som var vel knap ved hendes folk. Hun boede tæt ved en kirke og havde kirkenøglen inde ved sig. Så havde hun den skik at gå ind i kirken hver løverdag aften og bede hendes bønner for hele ugen. Nu havde hun faet en ny karl ad november, og han spekulerede på, hvordan han kunde fa hende lært til at give dem nok så god en fode. Han havde jo...
Kristen Sø han kunde tage Hammel kirkeklokke og stå og ringe imellem hans ben, og den var endda sådan, at der skulde 6 karle til at hejse den op i taljeværk, da de var færdige med at mure tårnet. Der kom en indretning det var da et menneske her over fra England, der skulde ride bæster til, og han bliver for modig, for han kunde slå alle mennesker til...
Den sommer, te fæsygenen var her, da var der sådan varme og tanning. te alting døde hen, og alt græsset svejtest, og søen (Mos sø) var overtrukken med et grønt lag, formedelst der var sådan meget stille vejr. Sa snart som høvderne rendte løse og kom til vandet, så døde de øjeblikkelig, og kuns de høveder kunde stå dem, der kunde leve af duggen, der...
da.etk.JAH_01_0_00263
Dawen æ lonng, å træskun æ tonng, mælldmaderen æ smo, å a hå få londt å go, tit for a ow en hæsselståk, ålder kan a bestell nåk, tiile åp å silde i seng, hier skuld da Fanden tien få dræng. Peder Johansen, Mos Sø.
Omme på Grumstrup Mark i Vedslet Sogn ligger Hede Mølle. Den ejedes i sin Tid af en Herredsfoged, der var over Hads Herred. Åen gjør Skjel imellem Herrederne, og han måtte bygge sig et Hus til Beboelse på Hads Herredssiden af Åen for at være i sin Jurisdiktion, medens Møllen selv lå i Hjelmslev Herred. Samme Herredsfoged var så lovkyndig, at mange søgte...
Norden og østen for Sofiendal, der oppe efter, hvor Gammelgård nu ligger og i Nærheden af den Sø, de kalte Pittesoen, men som nu er udtørret, har der ligget en Gård, som kaldtes Gravold, og der skal være Rester at se af den endnu. Den Gård har efter gammel Snak været ejet af denher Ranild Jonsøn, vi nok har hørt om. Ved den søndre Side af Mos Sø lå...
Der er en mand, som er født i samme by som a, hans moder var lokket med ham, og han var født i en sejrsskjorte. Den var dannet som en soldaterfrakke, og hvor knapperne skulde sidde, var der nogle knotter. Folk mente da, der skulde blive en stor hærfører af ham, men der blev noget andet, for han var en rigtig klods. Hans skjorte blev brændt, for de folk,...
Der var en almindelig tro om, at heksene, når de var på fart til Troms kirke, kunde drage ind ad glamhullerne på hver eneste kirke, de kom forbi, og der måtte de sidde oven på klokken og hvile dem. Så var der én, der hed Find, og en anden, der hed Rind, og de skulde besøge hinanden. De mødtes ved en kirke, som blev nævnet, men a kan ikke huske det. Så...
Der har været en heks i Skjoldelev, hendes datter kunde blandt andet gjøre den heksekunst, når hun kom til de andre hjordeknægte, at malke af en hæsselkjæp, og det til mælken kunde skurre, og hun havde sådan magt over kreaturerne. Hvor de andre drenge måtte bruge kjæppe og piske, der behøvede hun blot at kalde, så kom de, om de var end aldrig så vilde....
Der var en mand i Skanderborg, der hed Lavst Thomsen, han var en dygtig kjøbmand og i stor velstand; men al hans rigdom havde han kjøbt af Fanden, som han havde forskrevet sig til. Så gik der en tid, han blev lidt fordrukken, og det så ud, som det gik lidt tilbage ad. Folk mente jo, det var af ærgrelse over, at han kom ham hver dag nærmere. En dag kommer...
En ungkarl på en sytten, atten år, der var en hel del modig, gik en måneskinsnat ved midnatstide hen ad en vej. Allerbedst som han går, kommer han til et kvindfolk, der står og graver så meget ivrig ind i kanten af et bakke. Så siger han: "Gud hjælp dig!" Den svarte ikke. Han sagde det én gang til. Den svarte endnu ikke. Så siger han det tredje gang. Da...
