Forhen var der megen sejlads ind ad Nymindegab. Der var en 10, 11 fartøjer hjemmehørende der, og de gjorde en 5, 6 rejser om året til Hamborg efter kaffe, sukker, til England efter tvist, stentøj, til Riga efter hor, dun, til Norge efter træ. Alle skulde have noget af ladningen udlosset for at komme over den grund, der kaldes Pampus, og der lå da pramme...
1854 lille-juleaftens dag skar vandet ved Nymindegab sådan ind, at kontrollørhuset blev undergravet og faldt. Kontrolloren havde en ko, og kostalden faldt først. De var ved at bage til jul og havde deres småkager og kringler lavet, men måtte bringe det i ubagt stand over til kroen. Den vestre ende faldt strags efter, og beboerne måtte indrette sig i et...
Der er et Dødmandsbjærg mellem Gabet og Bjærggård. Min mand har været med til at kjøre ben væk derfra af mennesker. De fandt endogså hårfletninger der. Dem så han og taler meget om endnu. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
Fiskerne havde i halvtredserne fået sig indbyrdes indrettet en helligdagsanordning, så det var blevet vedtaget, at ingen fisker måtte gå ud om søn- og helligdagen inden kl. 4 om eftermiddagen. Når lodsen da hejsede flaget, var tegnet givet, og folkene strømmede ned til skibene, ti det gjaldt jo om, hvem der kunde komme forst ud. Den første havde...
I begyndelsen af århundredet kjendtes kaffen ikke her i Vium, og man forstod ikke at lave den. I Hermansgård havde de ikke en tekop, kun spølskåler at drikke af. Ved gilder søbede de alle varmt øl af ét fad. Ved siden af dandsestuen var et lille gjæstekammer, og der stod store stabler af skårne meldmader, omtrent som man nu sætter træ op, det ene lag...
Min stiffader boede i Gammel-Honning. Gården var formelig gravet ned i jorden. En gang gav det et stærkt snefog, så sneen lå op til fjerde rude, og da det nu gav hastigt tobrud, løb vandet ind ved syldstenene og stod langt op pa lergulvet i stuen; det stod langt op på boskaberne og odelagde dem. Vi måtte til at bære vand ud i spande, og jeg kan huske, at...
I Vrenderup, Fåborg sogn, var jeg som barn og så en stor åben skorsten. Der var så røget og tilsodet overalt i stuen, og der spiste man og opholdt sig og sov og vuggede børnene. Konen gik om aftenen (eller morgenen) og så ved lysepinde, men de havde også en tranlampe med sivvæge. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
Tæt ved Gabet har de fundet stenpikninger og kobåse, så de mener, der har været en by. maren kierkemann, hemmet mølle.
Der er en gård i Hemmet, som kaldes Hemmet slot eller slottet, den har indtil den sidste ejers død været fæste til Lønborggård, og der har i mands minde været spor af grave om den. Der siges, at den i sin tid var forvisningssted for en jomfru fra Lønborggård, der havde giftet sig under sin stand. maren kjerkemann, hemmet.
Historien om bygningen af Lydum kirke er den sædvanlige. Den ligger tæt ved sognegrændsen. mår. kierkemann, hemmet mølle.
Før marken blev udskift, gjorde hver gårdmand her Jaglig høve til Lund. Der mødte to mand fra hver gård til gangarbejde, og Øster- og Vester-Assels leverode kjøltttijer. Da udskiftningen kom, kjøbte hver sin lod, så vidt han kunde. Do stillede hver morgen kl. 4 til hove, og vi skulde da hjemme fra kl. 3. Ane Jensdatter, Jegind.
Når en ko får gjennemgang eller ondt i livet og kan ikke stilles, så skal den årelades, og blodet skal brændes i pulver, og dette pulver skal koen indgives i vand, hvori er malurter, krusemynter, vejher, er kogt i dette vand, indgives dette blodpulver, tiendes gjort. P. Hansen.
Om foråret, når det blev godt vejr, gik karle og piger ud på gaden om aftenen og holdt gadeståj. De stod i en kreds og holdt i hænderne af hinanden, og så gik der én uden om, og han tikkede så på én i kredsen. Den løb så efter ham, og nåede den ham, var den fri og kunde stille sig ind igjen, men gjorde den ikke, stillede han sig ind, og den gik næste...
Ovre i Andsager er en lille Dam, som de kalder æ Sø. Den ligger ved Siden af en Fællesskov. Her lå en Gang en Gård, og Manden på den stilte sig an som syg og sendte Bud efter Præsten ......en So klædt ud og lagt i Sengen......Gården sunken.
En karl fra Farup havde fået et stærkt næseblod. Så kom der én på eu hest og red alt det, hesten kunde springe, til Bøjer i Græstedbro. Han sagde straks: »Bid du kun hjem igjen, a véd nok, hvad du kommer efter, blodet er stillet«, og det var det Også. Pastor Tranberg, Farup.
Der er mange påilfors, der tror at kunne stille blod ved denne formular. De stiller de tre første fingre af hånden oversåret og siger: »Blod, stå stille, som vandet stod stille, da Jesus, Mari as søn, blev døbt i Jordans flod.« I navn .... P. Christensen.
En pige, der tjente i Åsted i Salling, skulde en gang muge. Så stillede hun sig blot op ved stalddøren og sagde nogle ord frem. Straks kom alt møget rygende ud igjennem døren og lagde sig på møddingen. V. Bennike.
Når du lader dig gjøre et par briller af arvesølv, så kan du se, hvem der holder de løbske heste, når de er stillede. De skal jo stilles i Fandens navn. E. T. K.
Der var lige sådan en kone, der kom og mældte min moder, at hendes datter var død. Hun så et lys komme hen for vinduet en vintermorgen, inden det blev lyst, og det skjærede for vinduerne, og ind kom det ad doren, og så stod der en kone med en lygte i hånden inden for. Da min moder stod op og vilde snakke med hende, så gik lyset den samme vej, som det var...
