Jeg er fodt med en grode over det venstre øje og den groede temmelig stærkt, så da jeg blev en seks år, da var den så stor som et dueæg. Miu fader vilde nu have mig hen til Plovstrupmanden, men jeg var ræd for den tur. Vi kom så iud til ham, det var en gammel rodøjet mand, der gik med et par store fladbuudede træsko. Så skulde jeg være ene i stuen ved...
Min fader kunde sådan et og andet. Han har flere gange stillet løhske heste. Når nogen havde ringorme, så kom de også til ham. Vi brændte lys juleaften, og de stumper, der blev levnet, de blev puttet ind i et skab og gjemt Så skulde de komme tre torsdag morgener i træk, før solen kom, og han tog da og ned (o: gned) runden om ormene med det lys. Så gik de...
Der var én, der vilde smugle et stort oksehoved brændevin over grændsen, og betjentene var i hælene på ham. Han nåede da at komme ind i Kristen Nielsens gård i Tange, Gjørding, det var min bedstefader, og der havde de netop tækkemand. De fik oksehovedet væltet af over ad møddingen og fik i huj og hast noget gammelt tække smidt over det, og så kjorte han...
Ejeren af Bramminggård, Ølgæxd (?) forlangte af hovbonderne fra Gjørding sogn, at de skulde kjore hans tiendekorn hjem til gården. Min bedstefader, Kristen Xielsen i Tange i Gjørding, var lidt lovklog og mente ikke, at de skulde kjore mor end en mil med det. Så talte ban med de andre mænd i Tange om det og fik dem overtalt til at gjore ligesom han. De...
da.etk.JAT_02_0_00035
Jeg tjente ved en gammel skibskapitain i Jels, og han var meget overtroisk. Når vi havde været ude at kjøre, og ban stod af vognen, gik han altid hen og tog hammelen af, det var, for at hestene skulde få ro om natten. Når en ko havde fået kalv, tog han en rive og krattede den tre gange ned ad ryggen- Kristen P. Frandsen, Blåkjær skov.
da.etk.JAT_01_0_01029
På Tornumgård i Lintrup Sogn boede for mange År siden en Herre, der hed Jon. Hans Frue hun stod i Forhold til en Karl, der tjente på Gården, og blev enig med ham om at slå Manden ihjel. De fik ham lokket ned i en Kj ælder og slog ham ihjel der nede. Han satte en Hånd imod en Væg, og den Hånd er der endnu. En kan let se Stedet, når en holder et Lys hen...
Der er et Mandehoved udhugget over Føvling Kirkedør, den sidder et Par Alen oven over Døren. Det skal være Hovedet af en Mand, der boede på Lervad. Den Mand og så Herremanden på Nielsbygård det er et Par små Herregårde, den og så Lervad de kunde aldrig forliges, men så blev de enige om en Gang, at den, der døde først, skulde lade sit Hoved sætte over...
da.etk.DSnr_03_0_00233
En gammel kone i Ødsted kunde smøre for hugormebid og kurere for bulne fingre, og hun blev tit hentet til syge køer Der kom en dag en mand ind, da hun sad og skrev noget. Så spørger han om, hvad det var, hun sad og skrev op. Ja, det var for hend ko, der var syg. »Vod du, hvad du skriver?« siger han. - »Nej.« »Der står: Fanden tæj mæ, men ker æ ko.«....
Kromanden i Jels fik blodstyrtning en markedsdag, da der var mange folk i byen. Lægen i byen blev straks hentet, meu kunde ikke gjøre noget. Så blev der sendt bud efter fysikus i Haderslev, der var en ung og dygtig mand, men han kunde heller ikke hjælpe. Kouen kom da til Henrik Witt fra Ødsted, som netop den dag var der og gik som opvarter i kroen, og...
Før marken blev udskift, gjorde hver gårdmand her Jaglig høve til Lund. Der mødte to mand fra hver gård til gangarbejde, og Øster- og Vester-Assels leverode kjøltttijer. Da udskiftningen kom, kjøbte hver sin lod, så vidt han kunde. Do stillede hver morgen kl. 4 til hove, og vi skulde da hjemme fra kl. 3. Ane Jensdatter, Jegind.
Når en ko får gjennemgang eller ondt i livet og kan ikke stilles, så skal den årelades, og blodet skal brændes i pulver, og dette pulver skal koen indgives i vand, hvori er malurter, krusemynter, vejher, er kogt i dette vand, indgives dette blodpulver, tiendes gjort. P. Hansen.
Om foråret, når det blev godt vejr, gik karle og piger ud på gaden om aftenen og holdt gadeståj. De stod i en kreds og holdt i hænderne af hinanden, og så gik der én uden om, og han tikkede så på én i kredsen. Den løb så efter ham, og nåede den ham, var den fri og kunde stille sig ind igjen, men gjorde den ikke, stillede han sig ind, og den gik næste...
Ovre i Andsager er en lille Dam, som de kalder æ Sø. Den ligger ved Siden af en Fællesskov. Her lå en Gang en Gård, og Manden på den stilte sig an som syg og sendte Bud efter Præsten ......en So klædt ud og lagt i Sengen......Gården sunken.
En karl fra Farup havde fået et stærkt næseblod. Så kom der én på eu hest og red alt det, hesten kunde springe, til Bøjer i Græstedbro. Han sagde straks: »Bid du kun hjem igjen, a véd nok, hvad du kommer efter, blodet er stillet«, og det var det Også. Pastor Tranberg, Farup.
Der er mange påilfors, der tror at kunne stille blod ved denne formular. De stiller de tre første fingre af hånden oversåret og siger: »Blod, stå stille, som vandet stod stille, da Jesus, Mari as søn, blev døbt i Jordans flod.« I navn .... P. Christensen.
En pige, der tjente i Åsted i Salling, skulde en gang muge. Så stillede hun sig blot op ved stalddøren og sagde nogle ord frem. Straks kom alt møget rygende ud igjennem døren og lagde sig på møddingen. V. Bennike.
Når du lader dig gjøre et par briller af arvesølv, så kan du se, hvem der holder de løbske heste, når de er stillede. De skal jo stilles i Fandens navn. E. T. K.
Der var lige sådan en kone, der kom og mældte min moder, at hendes datter var død. Hun så et lys komme hen for vinduet en vintermorgen, inden det blev lyst, og det skjærede for vinduerne, og ind kom det ad doren, og så stod der en kone med en lygte i hånden inden for. Da min moder stod op og vilde snakke med hende, så gik lyset den samme vej, som det var...
Hovfolkene mødte om morgenen på Bidstrup, så snart de kunde se, ved klokken 3 eller den tid, og begyndte at slå i engen nedenfor. Der boede en etatsrådinde på gården, og hun kunde ikke få hendes morgensøvn for deres strygen. Så sagde hun. at de klingrepinde skulde tages fra dem. Det blev også gjort, men nu varede det ikke længe med deres slåen, og da hun...
