A har tit hort fortælle om lygtemanden, og a har også set ham. En gang gik a fra Hadsten om aftenen klokken 9 og kommer forbi Galten. Der ser a et lys, der flytter sig, og a tænker straks : «Det er lygtemanden.* Da a kommer ned ad en bakke, ser a, han rejser ud efter en gård, der ligger lige ved Skanderborg-landevejen, og da blinker han lige hvert...
300: Det var i en stor skov henne ad ved Århus, der kaldes Norring skov, der lå et skovfogedhus, og så en aften, konen var ene hjemme, det var sådan lige i plasningen, da kommer der et spøgelse eller sådan en indretning eerind, og den så jo så forfærdelig ud uden om snart ligesom en ko ; der var to horn oven i hovedet, og imeld dem var der et bitte lys...
Hr. Daniel Hop blev 1801 kaldet til præst for Grundfor og Sporring. Men ban var meget døv og brugte høreror, så da han kom i sit nye embede og stak røret hen til folk, når de kom og vilde tale med ham, gav de sig til at le og teede sig sådan, at han blev meget ubehagelig berørt deraf. Han søgte da om tilladelse til at komme tilbage til sit gamle embede,...
da.etk.JAH_06_0_00831
Pastor Brøndsted i Ødum havde en skammel på prækestolen, som han lagde knæene på, da han ikke kunde holde ud at stå under prækenen. Han læste al ting inden ad, og da han var nærsynet, så sad hovedet helt nede ved bogen, og man så, når man sad nede i kirken, næsten ikke andet end hans isse. Når han nu havde læst én sætning i papirerne, så drejede han lige...
Eu mand i Halling, der hed Rasmus Lavridsen, havde noget skov. Så en dag havde nogle småfolk set ham tage til Randers, og så tænkte de, at nu kunde de da roligt gå ned i hans skov og samle brænde. Men som de gik allerbedst og var ved at binde sammen, så får de ham at se, han går omentrent lige ved siden af dem og har hans røde lue på, men han sagde ingen...
da.etk.DS_06_0_00020
Hos en mand i Galten, der hed Per Låd, var det også galt i stalden. Men det var mest sådan til højtid. Der var en dør, som de aldrig måtte have lukket, når den var åben, kom det ikke længere end til stalden, men var den lukket, kom det ind til dem. martinus nielsen, ajt.
På Gunderuplund var der en bås midt for døren i stalden, som de nødig vilde have heste til at stå i, de satte dem ikke der, når de kunde undgå det. Når det var galt om natten, var den hest, som stod der, al tid dyndvåd om morgenen. Så var en smed der at smede, og det blev sildig for ham en aften, og så vilde han ligge der om natten. Han lå inde i...
En husmand i Selling, der hed Niels Væver, han vævede for dem nede på Kollerup. Der hentede a aviser nede, og det blev silde en aften, men det brød a mig ikke videre om, da a havde Niels Væver at følges med. Som vi nu var på hjemvejen, kom vi til en høj på Selling mark, der kaldes Lynghøj, det er en stor bakke med grud og sandgrave i. Forend vi nåede...
Frederik den fjerde kom til Loddenhøj en halvanden fjerdingvej fra Klavsholm, et stykke ud på aftenen med sin befordring, og der blev den holdende. Så vandrede han til Klavsholm, og klokken tolv om natten fik han Anna Sofie ud af et vindue, der var en karl og en pige på gården, der hjalp ham med det. Karlen fulgte med ham, men pigen blev og blev anden...
En halv fjerdingvej fra Selling ved Hadsten å og lige osten for Hadsten station, er der et høl, som kaldes Kjedelhvilet. Der blev en kjedel sat ned, den gang Svenskerne var her i landet, og den var der en skat i. Senere blev der prøvet på at tage den op, og der var 16 heste spændte for brandhager, som de kastede i kjedelen, og de rykkede også det ene øre...
Før marken blev udskift, gjorde hver gårdmand her Jaglig høve til Lund. Der mødte to mand fra hver gård til gangarbejde, og Øster- og Vester-Assels leverode kjøltttijer. Da udskiftningen kom, kjøbte hver sin lod, så vidt han kunde. Do stillede hver morgen kl. 4 til hove, og vi skulde da hjemme fra kl. 3. Ane Jensdatter, Jegind.
Når en ko får gjennemgang eller ondt i livet og kan ikke stilles, så skal den årelades, og blodet skal brændes i pulver, og dette pulver skal koen indgives i vand, hvori er malurter, krusemynter, vejher, er kogt i dette vand, indgives dette blodpulver, tiendes gjort. P. Hansen.
Om foråret, når det blev godt vejr, gik karle og piger ud på gaden om aftenen og holdt gadeståj. De stod i en kreds og holdt i hænderne af hinanden, og så gik der én uden om, og han tikkede så på én i kredsen. Den løb så efter ham, og nåede den ham, var den fri og kunde stille sig ind igjen, men gjorde den ikke, stillede han sig ind, og den gik næste...
Ovre i Andsager er en lille Dam, som de kalder æ Sø. Den ligger ved Siden af en Fællesskov. Her lå en Gang en Gård, og Manden på den stilte sig an som syg og sendte Bud efter Præsten ......en So klædt ud og lagt i Sengen......Gården sunken.
En karl fra Farup havde fået et stærkt næseblod. Så kom der én på eu hest og red alt det, hesten kunde springe, til Bøjer i Græstedbro. Han sagde straks: »Bid du kun hjem igjen, a véd nok, hvad du kommer efter, blodet er stillet«, og det var det Også. Pastor Tranberg, Farup.
Der er mange påilfors, der tror at kunne stille blod ved denne formular. De stiller de tre første fingre af hånden oversåret og siger: »Blod, stå stille, som vandet stod stille, da Jesus, Mari as søn, blev døbt i Jordans flod.« I navn .... P. Christensen.
En pige, der tjente i Åsted i Salling, skulde en gang muge. Så stillede hun sig blot op ved stalddøren og sagde nogle ord frem. Straks kom alt møget rygende ud igjennem døren og lagde sig på møddingen. V. Bennike.
Når du lader dig gjøre et par briller af arvesølv, så kan du se, hvem der holder de løbske heste, når de er stillede. De skal jo stilles i Fandens navn. E. T. K.
Der var lige sådan en kone, der kom og mældte min moder, at hendes datter var død. Hun så et lys komme hen for vinduet en vintermorgen, inden det blev lyst, og det skjærede for vinduerne, og ind kom det ad doren, og så stod der en kone med en lygte i hånden inden for. Da min moder stod op og vilde snakke med hende, så gik lyset den samme vej, som det var...
