I egnen ved Oksenvad, Haderslev amt, kaldes det sidste neg æ tisneg. og pigen, som binder det. kaldes æ tismoe, hendes karl æ fisfae. Den sidste kjærv pa marken kaldes æ fiskjære, og den bliver pyntet og stillet op midt i garden, hvor ænder og gjæs har den at gjøre sig til gode med. Ved høstgildet skal æ lisfae og æ tismoe sidde ved skorstenen...
Mens vi gik hjorder, kunde vi ikke vel ga pa vejene for det tattertøw. De lå ved gjærderne og bagte dem, og så stilte de dem an på fri mark med at stege flæsk og æg, for folk vilde ikke vel have dem ind. De havde gjærne en gris med dem og tiggede mælk i en botte til den. Det er en Tatter, der har sat dether hus, men det var et ordentligt menneske. Det er...
Når kjæltringerne rigtig skulde giftes, blev der bundet for karlens øjne, der skulde have fruentimmeret, og så blev han stillet i den ene side af stuen. Når den var nu enten i tre eller fire binding, var det ikke så nem en sag at gå hen og træffe hende. Men hvis ikke, fik han hende ikke. Hun stod der og havde blottet sig. Per Lind og hans kjælling kom en...
Der var nogle rigtige gavtyve af navnet Stæk, dem kunde man aldrig få overbevist om deres skurkestreger, om også man greb dem på fersk gjerning. Sådan blev én af dem taget i en mands overstue en nat, og manden sagde: Nu har vi dig da, for her er vidner nok på, at du er brækket ind. Men puds i hale! så siger han: Ja, en kan komme sølle af sted, og her...
En mand kom en aften sildig trækkende med en ko ind i en mands gård, og da han bar fået koen stilt an omme for stuedoren, går han ind og forlanger losi, idet han foregiver, at han skal til marked, men der er for langt at trække i aften. Det bliver tilstedt ham, og da manden selv vilde til marked, og det var langt henne, snakker de af, at de skal op og af...
Kristen Degn var så klog til at føre hans sager for retten, at herredsfogden bød ham 300 daler for at flytte af jurisdiktionen. Han indrettede også hans sager derefter og flyttede. Så kom han og forlangte hans 300 daler, og herredsfogden måtte ud med dem. Han vilde have sit hus brændt af og gik så til legestue, men havde fået det godt nok stilt an der...
For en del år tilbage kom en del hjorte uforvarende over ved Snoghøj en stærk vinter. Straks blev der anstillet stor jagt efter dem og nede i Sønderskov ved Erritsø var en mand ved navn Kristian så heldig at få én på kornet. Han skød, og hjorten faldt. Han drog så sin kniv, gik hen til hjorten og stillede sig skrævs over den. Men hjorten rejste sig igjen...
I fastetiden bruger børnene her på egnen at synge for påskeæg. Børnene stiller sig i forstuen og synger en vise, snart en og snart en anden. Når den er til ende, synger de Heste: Somme elsker vinteren, for da er natten så lang, andre elsker sommeren, for da hores fuglesang, karlene elsker pigerne, for de er som en rose, men vi vil elske konerne, for de...
For en snes år siden var det skik her på egnen at have præst og degn i ungdommens julestuer. En af de vittigste karle fik en stor kofte på og en præstekrave af halm, han var så præst. Derefter tog man en dreng og slog hans ben mod stuedøren, det var at ringe sammen. Nu kom karle og piger sti'ømmende ind i stuen for at blive viede. En, som kaldtes...
Aftenen før en begravelse finder sted, samles de nærmest pårørende i gildeshuset og får forst en bid brød. Så lægges låget på kisten, og tre tændte lys stilles på den. Dernæst synges salmer og drøftes minder om den afdode til over midnat. Fra Agger. Joh. Nielsen.
Ved bryllupper skulde bruden dandses ind i konernes lag. Alle pigerne stillede sig andendags bryllupsdag i en stor kreds omkring bruden, og hver pige gav hende da en dands, men uden omkring stod konerne på lur efter at få det hvide forklæde af bruden, ti inden for bar hun en sort hue, hvilken alene var konernes særkjende. Bruden var nemlig kun berettiget...
Den gamle Peder Havgård var en gang til bryllup i Voer herreds ladegård, og han har fortalt, hvordan det der gik til. Da de havde afspist, rejste forst degnen sig op, tog om halsen af præsten og kyste ham på munden med de ord: Tak for mad, hr. pastor. Derefter stillede præsten sig op til en dragkiste, og så kom alle kvindfolkene hen én efter anden,...
I bindestuerne brugte de mange lege, men der var jo meget klæderslid ved det. Sådan legte de at giftes. En karl stilte sig an, og så tog en pige i hans vest æbag, og en anden pige tog bag ved i hendes skjorter, og sådan blev de ved, til der blev en hel rinkning, og karlen kjorte rundt omkring i stuen med deher piger i en ring. Karlene stod opstillede...
I Galten var der stort bryllup. Så var der nogle store drenge, som løb ud og ind med træsko på og gjorde et farligt spektakel. Bydemanden sagde så til dem, at hvis de nu vilde være stille, skulde de også få kaffe. Det var nemlig første gang folk i denher egn fik kaffe til gilder, og det var jo da sådan storhed med den. Da de ældre folk så havde fået...
Der var en mand inde i Bjerre herred, der skulde kysse den blå jomfru, han hed Lyhne. Han havde en stor gård og havde gjort kanaljestreger, det var nærmest falsk gjæld. Apparatet blev stillet op, men så trådte han op på det andet trin, og da spændte hun armene og øjnene på ham. I det han nu stod på brædtet, og hun skulde have været ved at slå hovedet af...
På Klarsholm var major v. Oppen og hans frue så grumme flinke ved os hovfolk. Den dag vi havde ophøstet, stillede karlene og pigerne i to rader uden for den store dør, og så kom herren og fruen ud, og tjeneren skjænkede karlene dramme, og vi piger fik småkager. Så vilde fruen føle, om høleen var tung, og løftede på den, og så stod hun og sagde, at den...
En gammel kone fortæller: Ildsygen var kommen til Vesterbølle i min faders tid, da a var lige en 3, 4 år, og for at få den fordrevet skulde de have ild draget. Der, hvor de kunde påvise, at sygenen var opstået, der skulde ilden drages. Den gard kaldtes Hovgård, og pletten, hvor den har stået, kaldes endnu Hovgård, men gården selv blev udflyttet, da...
Flere steder i det sydlige Jylland er det skik. nar de på en gård eller i en by har faet ophøstet, da at tage en stang, omvikle den med halm, trække nogle gamle klæder pa den og saledes klæde den ud som en mand, hvorpå den bringes omkring til naboerne. Denne mand har i lommen nogle papirer, der siger, at han går omkring og hjælper folk ved høstarbejdet,...
Når folk fik indavlet, skulde de til at tærske, og så solgte de kornet i Varde. De kunde tage tre tonder rug til læsset. Min fader fortalte, at de fik kun 1 daler for tønden. Nogle formående mænd vilde ikke sælge for den pris, og så stod det til i forårstiden, da kjøbmanden skulde til at skibe ud. Men da fik de knap 1 daler for tonden. Det gjaldt om at...
Enevold Hvid pa Tammestrup var dod, da marken blev byt. Rasmus Damgård han teste ham af, men han gjorde sa mange kjæltringstreger. Det, de havde faet stilt an om dagen på marken, det kunde blive gjort om om natten. Han var nemlig godsforvalter, da marken blev byt, og han udstykkede den og var så rig. Bade i garde og huse her ned omkring skyldte de ham...
