Ved Orbæk mellem Hyllested og Hyllested skovgårde lå for en 30 år siden en sten med en glat sideflade foroven og en dyb skure i siden. Stenen kaldes Fandens Hvæssesten, for han havde slebet sin barberkniv på sidefladen, og da han var færdig med slibningen, så prøvede han kniven i stenens side, og derved fremkom skåret. nissen, ramten.
Ved en lergrav på Fiskholm mark, Arild, såes en vinter igjennem af og til et lille lys at brænde. Det gav anledning til mange gisninger. Hen ved midsommerstide druknede et lam i samme grav, og siden den tid var lvset forsvundet. Nissen, Ramte'n.
En mand i Lindet skov så flere gange gjennem vinduet en ildebrand på et bestemt sted. Første gang troede han, det var en virkelig ildebrand, men siden brød han sig ikke videre om det, da han nok kunde forstå, det var en forbrand. Det såes flere gange i løbet af en halv snes år. En morgen kom hans nabo imidlertid derind og fortalte, at eu gård i Boost var...
En gang stod en mand i hans dori Mølby, Spandet sogn, og det var lidt for solen gik ned. Han så da et hus stå i fuld brand. Ligesom han nu kalder på konen og folkene, at de skal se det, så var det hele forbi. Nu var han altså vis på, at Verresig- Jtuset skulde brænde, og fortalte det til andre, og manden i huset var meget kjed af den historie. Men...
da.etk.DS_02_J_00248
På Hyrup mose i Norre-Rangstrup herred sees ved midsommerstide to store ilde. Jo længere man ser på dem, des mere urolige og blinkende bliver de. Det er to brodre, der blev uens om en pige, og på vejen hjem fra engen kom de til at slås med leerne, så de begge blev døde på pladsen, og de krydsende ildstråler, man ser, det er leerne, der hugger imod...
En mand fra Sønder-Sejerslev havde været {Møgeltønder. Da han red hjem om aftenen, så kunde han mærke på hesten, idet den spidsede ører, at der kom noget imod ham. Derfor belavede han sig pa at holde hesten godt an. Men inden han rigtig mærkede noget, så holdt han ved siden af en varsels-1 igskare. Han så de fleste af Sonder-Sejerslev mænd og koner....
En mand i Klojing, Norre-Logum, modte en ligskare, men han blev kastet omkuld og kunde ikke rejse sig, hele skaren var passeret over ham, og for ham at mærke var det, som en flok gjæs gik langs hen ad ham. j.v. N., Ramten.
For en kirke blev bygget, blev der nedgravet et dyr, og de fleste steder et lam, og hvor et lam er nedgravet under grundvolden, der er et liglam ved kirken. Er der derimod nedgravet en hund eller en hest, er der lighund eller helhest. Ved st. Amm i Ramten er der et liglam, ved Enslev kirke lige så. For en halv snes år siden kjørte en mand fra Ørum til...
I et hvert hugormebo var der en konge. Han var gjennemsigtig som glas, havde en krone på hovedet og vinger i nakken, derfor kunde han stå ret op, når han holdt råd med sine undersåtter. Nissen, Ramten.
Man skal ikke slå snoge og hugorme ihjel, ti jo mere man hader sligt skidteri, des mere ser man af det. Denne mening var forhen meget almindelig, og man troede, at både snoge og tusser kunde malke køerne, og mente, at de vilde spise mad med bornene. Nissen, Ramten.
For flere sygdomme lod husrådet på, at man skulde tage en hugormekrop og spise den, når den var stegt, eller også brænde den i pulver og drikke det i vand. Fik man medicin på apotheket, og der på flaskens seddel eller på æsken var aftegnet en slange med vinger, da antog man, at medicinen var tilberedt af slangekongen. Havde den ingen vinger, var...
Imellem Roost og Logtved er et vad, og der går et langt hors. En aften kom der en hel flok unge folk fra Roost, og da de klagede over at komme over vandet, så de pludselig en hest ved siden af dem. Først sad én op, og sådan blev de ved .... red så over . . . midt i skiltes hesten, forsvandt, i det den slog en skoggerlatter op. Nissen, Ramten.
En vejfarende mand mødtes en gang med en bjærgmand tæt ved Lindet skor. Bjærgmanden var i en forlegenhed, som den anden hjalp ham ud af. Til gjengjæld derfor forærede han ham et meget prægtigt uhr. Da manden en tid derefter kom der forbi igjen, havde bjærgmanden lagt alt sit løse gods ud at sole. Nu blev manden nysgjærrig efter at se alt, hvad der var,...
Før marken blev udskift, gjorde hver gårdmand her Jaglig høve til Lund. Der mødte to mand fra hver gård til gangarbejde, og Øster- og Vester-Assels leverode kjøltttijer. Da udskiftningen kom, kjøbte hver sin lod, så vidt han kunde. Do stillede hver morgen kl. 4 til hove, og vi skulde da hjemme fra kl. 3. Ane Jensdatter, Jegind.
Når en ko får gjennemgang eller ondt i livet og kan ikke stilles, så skal den årelades, og blodet skal brændes i pulver, og dette pulver skal koen indgives i vand, hvori er malurter, krusemynter, vejher, er kogt i dette vand, indgives dette blodpulver, tiendes gjort. P. Hansen.
Om foråret, når det blev godt vejr, gik karle og piger ud på gaden om aftenen og holdt gadeståj. De stod i en kreds og holdt i hænderne af hinanden, og så gik der én uden om, og han tikkede så på én i kredsen. Den løb så efter ham, og nåede den ham, var den fri og kunde stille sig ind igjen, men gjorde den ikke, stillede han sig ind, og den gik næste...
Ovre i Andsager er en lille Dam, som de kalder æ Sø. Den ligger ved Siden af en Fællesskov. Her lå en Gang en Gård, og Manden på den stilte sig an som syg og sendte Bud efter Præsten ......en So klædt ud og lagt i Sengen......Gården sunken.
En karl fra Farup havde fået et stærkt næseblod. Så kom der én på eu hest og red alt det, hesten kunde springe, til Bøjer i Græstedbro. Han sagde straks: »Bid du kun hjem igjen, a véd nok, hvad du kommer efter, blodet er stillet«, og det var det Også. Pastor Tranberg, Farup.
Der er mange påilfors, der tror at kunne stille blod ved denne formular. De stiller de tre første fingre af hånden oversåret og siger: »Blod, stå stille, som vandet stod stille, da Jesus, Mari as søn, blev døbt i Jordans flod.« I navn .... P. Christensen.
