Anders Våude var så svær til at stille blod. En karl, der tjente i Tidemandsholm, han havde fået hans hånd i en hakkelsekiste, og der kom da en karl på en hest og red ned til Anders Vånde og siger hans ærende. Straks Anders fik besked på det, siger han: »Nu kan du ride hjem igjen, nu &kal blodet stå stille i 24 timer, og når den tid er forbi, skal I...
A var markmand og skulde ud ad marken at se efter kreaturerne en dag, om der var ingen luse, men min træsko var gået i stykker, og så vilde a i en fart stande den, men der kom a til at skjære hånden her er arret efter det endnu og fik en åre skåren over, og det blødte så voldsomt. Min dreng lob nu over og kaldte ad en kone ved den anden side af...
At stille næseblod. Stat, blod, stil dig, blod, stå stille, Jesus Nain flod, så stiller jeg N. N. blod, i navn F. og S. og H. Å. Amen. De vulgi erroribus.
I nærheden af Kjøbenhavn boede en gammel kone, som var meget klog. Tæt ved boede en mand, som var bange for hende og troede, at hun kunde hekse. En gang skulde han til Kjøbenhavn, og da vilde den kloge kone have bud med, men han sagde nej. Så sagde hun, at det vilde han komme til at fortryde, hans røde hest kunde nemt slåes noget til. Om aftenen, da han...
Heksen, der boede i Hesselager, bar nag til en væverpige i samme by, og kom en dag ind til væveren, hvor pigen tjente, for at gjøre hende fortræd. Men nu er det således med en heks, at når hendes blod kommer til at flyde på jorden, er hendes magt forbi. Dette vidste væverpigen, og hun vidste tillige, i hvad ærende heksen kom. Pigen stillede sig da lige i...
Det var i Stensgård i Bræsten, der kom Jens KusJc ind en aften, og da havde de stilt an med at skulle til at kjærne. Ved det de så, han kom ude i gårdeu, bar de kjærnen op i endestuen, for at han ikke skulde se det. Dér havde de jo travlt med den kjærnen, og nogle af dem skulde også sidde og holde snak med ham, for ellers blev han jo fornærmet. Så siger...
.lens Plovgårds kone Maren i Ramme var også en heks, og når bun skulde til at kjærne, stillede hun den tomme kjærne inde i stuen, og så sagde hun: »Nu i Guds navn en skefuld fra hver mand og et fadfuld fra Rammegård«. Så kunde hun få kjærnen fuld og få så dejligt smør. En dag hun ikke var hjemme, skulde datteren til at kjærne, men hun var mere begjærlig...
Et sted kjørte de hø hjem, og så gik et hjul ud. De prøvede på at sætte det ind igjen, men kunde ikke og måtte døje sådan med at komme hjem. Ikke rettere a husker, så var det den gamle kone til deres nabos, der sagde, at de skulde lægge hjulet oven i læsset. Det hørte pigen i gården, og et års tid efter kommer huu til at tjene i den anden gård. Så var de...
I Grønning i Salling boede for mange år tilbage en troldkvinde med sin søn, som hver st. Hans aften red til Troms kirke. Så en st. Haus aften, da farten skulde gå for sig, stillede moder og søn sig under skorsteneu, ti der igjennem skulde luftfarten begynde. Konen skulde ride på ovnragen,og drengen på skaden, og så skulde der siges: »Op og hen og hjem...
Enevold Hvid kom ved en stor del af hans klogskab på den måde, at han satte alle bogstaver op, ligesom når vi sætter tal op og regner med, og der var dem der havde set, at han havde alle 23 bogstaver stillet op for sig, og han multiplicerede og adderede med dem, og deraf regnede han sig til hans videnskab og spådom. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
Begen blev en gang hentet hen til en gård i Vesterbølle, hvor nogle avisredskaber var blevne henne, og han skulde da vise det igjen. Han påpegte godt nok tyveu, og sagerne kom igjeu og blev stillede op, hvor han havde taget dem. Manden og konen skulde holde det hemmeligt, hvem det var, men det kom alligevel ud. og så blev der sådant et fjendskab imellem...
Andreas Møller i Vesterby på Øland kan stille løbske heste. Han stillede således Peder Underlidens heste. De løb løbske for et læs mog, og det væltede, og de kom i fuldt firspring lubende med den halve vogn på den jævne vej. Hao stod norden og vesten for hans gård og så det, og med ét stod de helt stille. En gang var han kjørende med min fader, og...
Karlen fra Tasgård mølle, Jens Pedersen, var kjørt til Århus med halm. På hjemvejen blev hestene løbsk i Hæjedal på Brabrand mark. Da de nu havde væltet vognen og var løbet fra den, råbte han: »Nu er de løbne, men a har stillet dem, de skal stå der henne.« Så siger Sparre-Mads, han tjente i Harlev mølle for avlskarl: »Du er ikke så klog som a, for du kan...
En mand forlangte så meget jord af mændene i Flensted, som to kunde inddige, mens præsten var på prækestolen. Det fik han lov til. Så stilte han to galte an, og de satte dige og fulgte markskjellet uden om bymarken, og det gik rask. Bymændene kunde nu se, at det vilde omspænde hele bymarken, og så gik tø mænd til præsten og bad ham slutte plaskenen. Da...
En mand i G/æstelev gjorde træsko, og så var det en dag, han var gået til Lyndelse med træ, at det blev silde om aftenen, inden han kom igjen. Hans hustru gik ud for at møde ham. Da skete det. at som hun gik igjennem skoven, som kaldes Mørkebøge, og stod og lyttede ved en stor bøg efter manden, kom der noget gående hen imod hende, der lignede et...
Der var for mange år siden en fattig husmand i Lyngs, som havde tærskeplads i Mærkdal, men han gik næstendels hjem til sin familie hver aften og gik atter tidlig morgen til sit arbejde. Så var det en aften, han gik hjem, at to nydelige jomfruer kom til og gav sig i følge med ham, men der blev ikke talt et ord. Da de kom til Bavnvang, var han træt og...
På Astrup kirkegård der kastede de en benrad op, og der sad lange hår på hovedet af den. Han blev stillet op til kirkens mur, og folk kaldte ham Skaris. Der skulde han stå op til muren, for at alle dem, der havde gjort en forseelse, de skulde op at kysse ham. Så var der en forvoven karl fra byen, han vilde gå op og give ham en meldmad, men da flyver...
Biskoppen i Ribe døde, og der skulde så være bispevalg. Kannikerne skulde vælge, og hr. Peder iRåager skulde også tage del i det. Et par af herrerne kom op til ham for at sige, at han skulde med. Da var han netop ved at sætte gift for rotter. Han kom så til Ribe, og valget foregik i domkirken. Han stillede sig nu ud midt imellem dem og sagde: »Æ har...
Lamborg har sit navn af, at fårene skulde derop, når de havde fået lam, og gå der med dem. Det var jo før udskiftningen, da fårene gik sammen i én stor hjord. Vadboel ligger til nordvest derfor, og der skulde hovederne ud i vadet og stilles i vandet, når de bissede, og i Kjærboel gik de i ly og skygge. ellen marie iversd., grindsted.
Den store lade på Bisgård siges at være bygget i det sekstende århundrede, og tømmeret skal være tilhugget i Norge af en mester der Hvert stykke tømmer var nummereret og mærket efter den plads, det skulde indtage i laden, og dog kunde ingen her hjemme stille det op, man kunde ikke hitte rede i det. Der blev da sendt bud efter den norske mester, og han...
