522 datasets found
Danish Keywords: stille Place of Narration: Brandstrup ved Viborg
Da Spaniolerne lå her, stillede de en Morgen her norden for Byen, hvor de havde deres Samlingsplads, og så marserede de med klingende Spil over efter Munkebo på en Høj, som ligger i det Sogn, og skød 6—8 Mand. Kort efter kom de atter tilbage med klingende Spil, som om intet var passeret. Skeletterne af disse Mennesker blev gravet op, da Landevejen sidst...
På Enden af en gammel Kirkestol, der er stillet op i Hvejsel Kirkes Våbenhus, findes indskåret: 1634 hafr Nels Nielson i Bialeøf som nv er oc hafver vert kirkevere i 19 år ladt set dese skmel. Det sidste Ord er sikkert forkortet, fordi der ikke kunde stå mere. Bogstaverne er tarveligt skårne, og Pladsens Fordeling er også meget dårlig. Hvejsel S.,...
Der er en Høj i Breum, der kaldes Smedens Høj, og den Mand, der ejer den, hedder Kristian Kusk. Oppe på den Høj havde han stillet en gammel Degnestol, som var bleven kjøbt fra Grinderslev Kirke, og på Stolen var der jo et Bræt til at ofre på, som der er på alle Degnestole. Så troede han, at der kom en Nisse om Natten og lagde Penge til ham der på...
Når Drengene stiller en Mølle op på Toftensbjærg ved Følleslev, da ligger den altid næste Morgen på Jorden, om aldrig den er stukken så dybt ned. Th. Leth.
da.etk.DSnr_01_0_00859
Som lille Knægt gik Jens Hald fra Bræsten og hjalp hans Forældre at vogte Kreaturerne. Så snakkede de tit om Bjærgfolkene. Nede i Povlsdal, næsten allerøsterst i Bræsten, løber en lille Bæk, og der stillede han nogle små Vandmøller an, men de blev redne ned hver Nat. En Dag så han virkelig en lille Bjærgkone, der rendte ved Bækken, og så var han vis på,...
I min fødegård, Norge i Kjetrup, skulde der for få år siden opføres en ny lade. De havde haft uheld i gården med kreaturer og vidste ikke andet råd til at få det stilt, end så nedg'-ov de levende en gammel hest inde i den uye bygning. De fik den dajet derhen, fik den skudt ned i hullet og kastede så jord på dm, indtil den var begravet. Kristian...
Orium, en urt, presenter et ansigt på sig, vokser på agrene, stiller vrede, når den kastes imellem dem. H. Povelsøn Næstved.
Provst Alsing i Dalsgård stillede en stor ildebrand i Nibe. De gik til ham og bad, om han vilde ikke stille den. Men han svarede: Det var ikke en naturlig ild, men det var Guds vredes ild, den skulde rase. Omsider fik de ham dog til det alligevel, og så stod han op ad det hus, der var nærmest ved kirken, og stod og pirrede sammen ved ilden med hans kjæp....
I Avlum gik en kone igjen. Næsten hver aften til en vis tid gik hun forbi lovinduet. Karlen dér sagde: "Det gad jeg set", og stillede sig derfor om aftenen for det åbne lovindue. Da kom gjenfærdet, og idet hun gik forbi, drejede hun hovedet om mod karlen med et fælt grin, og han kunde skinbarlig se, at hun var gloende helt ned i halsen. a. l.
Har man forvredet sig, tager man en skjæppe og putter det forvredne lem i, drejer så skjæppen avet om tre gange og sætter deu hen på sin plads. Har man forvredet sig ude, skal det gjores ude på marken, inde, så inde i stuen, og véd man ikke hvor, stiller man sig på dørtærskelen. Nik. Chr.
I Ladegårdsåen ved Kjøbenhavn omtrent ud for ladegården står en høj spids sten ude i vandet, den siges at være stillet der til minde om et ulykkestilfælde, som er forefaldet der en gang, idet en vogn væltede ud i åen, og alle, der fandtes i den, omkom. borge janssen.
Rcerup mark er fuld af ene dværge. De døjede svært med dem til Mads Limes, og deres børn blev så sølle; nogne blev blinde, og nogne gik fra forstanden. Der kom en sort hund derud om aftenen, men der var ingen, der kunde se dem andre end dem selv. Så havde de bud nede ved Maren Hånning, og da blev det nok stilt. A har talt med manden og sagt, at det var...
I Vole var der en pige, som bjærgfolkene tog. Så søgte de en klog mand, der skulde sige dem, hvordan de skulde bære dem ad. Han lod dem da vide, at en vis aften vilde bjærgfolkene komme hen til Øorhøj, lidt sønden for Vøle, og dandse under den. Så skulde den være stilt på fire pæle. Folkene skulde da være ridende derhen og se at få fat i pigen, de skulde...
I Nygård ved Løjstrup, Lavrbjærg sogn, boede en mand, som kunde have betalt hele hans gjæld med to blågrå bæster, om han vilde have solgt dem, for den kulør var mere sjælden den gang end nu. Men han og konen blev enige om, at de vilde ikke sælge dem, for de var så stads kjorende. Så slog tiderne om, vel kom han ikke fra gården, men var siden så forknyt...
"Gå, når du bliver bøjet, og betal, nål du bliver krævet, det står du dig bedst ved." Sådan sagde de gamle. Peder A. Bjerregård, Braudstruji.
da.etk.JAH_02_0_00001
Løbet fandtes ikke på de rigtig gamle plove. Hvor der nu er muldfjæl, fandtes en stryge. Skjæren var fæstet til lobet i visen ved en trækile. Der var nemlig svejtset en tap i skjæren, og den gik ind i hovedet (det nederste af lobet). Åsen lå helt oppe og hvilte på agslen, som hjulene bar hver på sin side. Der var nok en muldfjæl, som var fæstet på...
da.etk.JAH_01_0_00196
Hans Nielsen Croriborg. I hans første enibedsår forårsagede beboernes uvilje mod skolevæsenets organisation og skolens reparation ham adskillige bryderier, da bønderne vedtog ikke at ville pløje eller kjøre for ham, beskyldte ham for partiskhed og for at undervise enkelte børn mindre godt end andre, ja, kom undertiden i hele flokke hen' til skolen for at...
En gammel klokker i Randers, der ked Mikkelsen, kom ind til provsten hver morgen og gav mælding om, hvad nyt der var hændet i byen siden sidst. En morgen stillede han så igjen. “Nå, hvad nyt?” siger provsten. “Ja”, siger han snøvlende, “jeg har en meget sorgelig meddelelse at give Deres højærværdighed, der er gået et rigtig godt lig fra os”. — “Hvem er...
Madam Keldby i Rindum var et sted til selskab, og da der så blev budt vafler om, havde hun stillet sig an henne ved klokken. Så horer hun manden sige til konen: “Har madammen ved æ klokke fået en vaffel?” Hun svarer: “Det véd a ikke, det kan du spørge Trine om”, [Da han kom til Trine, så siger hun, det kunde de spørge Niels om, og sådan blev det ved at...
da.etk.JAT_04_0_00310
I Stanq) havde de åbne kakkelovne og sad og bankede på lyseklynene at arbejde ved. Uden om dem var der stillet hedetorv op, og så lå de der inden for den kreds og brændte. Der skulde idelig bankes for at banke asken af stykkerne, at de kunde brænde med klar lue, og de måtte ikke være større end en knyttet hånd. Rr. Davgård, Balslundhus, Fåborg.
da.etk.JAT_03_0_00074